Hej Brevkasse
Jeg har et problem som fylder en del i mit liv. Jeg tror jeg har social angst. Men jeg er ikke helt sikker, for jeg har ikke angst fysiske angst symptomer, det hele er inde i mit hoved. Jeg kan ikke føle mig afslappet uden for mit hus. Hvis jeg skal gå en tur ned til supermarkedet, kan det tage mig hele dagen at gøre mig klar til at tage derned. Fx. hvad jeg skal købe, hvornår jeg tager derned, og hvem jeg kan møde. Jeg er SÅ bange for at møde nogle jeg keder og bange for hvad de vil tænke om mig. Bare at gå hen til kassedamen og sige “Hej” er svært. Jeg har ikke været sammen med en veninde efter skole i 2 år. Fordi jeg ikke har lyst til at være sammen med folk mere end højt nødvendigt.
Tror i at jeg har angst eller noget lignende?
Tak på forhånd <3
(Pige, 15 år)
Kære pige på 15
Det lyder virkeligt ikke særligt rart, at du har svært ved at slappe af, når du går udenfor dit hus. Og jeg er rigtigt glad for, at du har valgt at skrive ind og dele dine tanker.
Det er normalt
Du skriver, at du rigtigt tit er bange for, hvad andre folk tænker om dig. Det er rigtigt hårdt hele tiden at gå rundt og være bange for, hvad andre nu tænker. Men det er også helt normalt at opleve den form for usikkerhed. Og faktisk er der rigtigt mange, der oplever det. Mennesker er nemlig rigtigt sociale væsner, fordi en flok var den bedste måde at overleve på engang for meget længe siden. Derfor har det engang været hjælpsomt at tænke rigtigt meget over, hvad andre mon synes om en. Fordi det hjalp en til at rette ind efter de andre, så man kunne forblive en del af flokken. Men sådan er det jo ikke helt længere. Og derfor giver det rigtigt god mening, at det er vildt hårdt for dig hele tiden at være bange for, hvad andre mon tænker om dig. For det er virkeligt ikke særligt rart hele tiden at være så opmærksom på sig selv.
Nogle gange kan den her frygt for, hvad andre tænker om en, udvikle sig til social angst. Mennesker med social angst oplever rigtigt tit en eller anden form for kropslig uro, når de er sammen med andre. Det behøver ikke nødvendigvis være hjertebanken. Det kan også være en fornemmelse af ikke at være afslappet. Og at alle muskler i ens krop er fuldstændigt spændte. Samtidigt med, at man for eksempel frygter, hvad andre tænker. Jeg kan ikke svare dig på, om du har social angst. Det er en professionel, der sidder sammen med dig, der skal vurdere det. Men du kan prøve at læse vores artikel om social angst. Måske er der noget af det, du kan genkende? Hvis der er, er det rigtigt vigtigt, at du får snakket med nogen om det. Også selvom det måske ikke lige er social angst. For du skal nemlig ikke gå rundt og have det svært helt alene.
Er du måske indadvendt?
Du skriver, at du ikke har været sammen med veninder uden for skolen i to år, fordi du ikke har lyst til at være sammen med mennesker mere end højest nødvendigt. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du ikke har lyst til at være sammen med dem, fordi det gør dig usikker og anspændt? Eller om det er fordi, du faktisk bare ikke rigtigt har lyst til at ses med dem udover det, du allerede ses med dem i skolen? Nogle gange kan man nemlig have det sådan, at man bliver rigtigt udmattet af at være sammen med andre i længere tid ad gangen. Og så har man brug for at lade op derhjemme, inden man skal ud blandt mennesker igen. Jeg ved ikke, om det lyder genkendeligt? Hvis man har det sådan, er man introvert. Og det er totalt okay at have det sådan. Det er ikke mere eller mindre rigtigt end at være udadvendt.
Men hvis du ikke har lyst til at være sammen med dine veninder, fordi det gør dig usikker og anspændt, er det en rigtigt god idé at øve dig i at være lidt sammen med dem. Jeg ved godt, at det måske kan lyde mega uoverskueligt. Men det er den allerbedste metode til at komme til at slappe lidt mere af i nærheden af andre. Selvom det er super svært i starten. Tænk på, at det også var vildt svært at cykle, da du skulle lære det. Og nu gør du det helt uden at tænke over det. Du behøver ikke starte med at være sammen med dem en hel dag, hvis det er uoverskueligt. Du kan måske starte med at være sammen med dem i 15 minutter. Og så kan du skrue lidt op for tiden, efterhånden som du mærker, at det bliver okay.
Snak med dine forældre
Det allerbedste råd jeg kan give dig, er at snakke med dine forældre. Det lyder nemlig, som om det fylder meget for dig, at du har svært ved at være social. Og når noget fylder meget, er det rigtigt vigtigt, at man får snakket om det. Både fordi, det ikke er meningen, at man skal gå rundt og have det svært helt alene. Men også fordi, at ting tit bliver en lille smule mindre af, at man får sat lidt ord på dem. Så det er super vigtigt, at du får snakket med dine forældre om det her. Hvis du synes, det er lidt svært, kan du prøve at skrive det til dem i et brev. Det gør det nemlig tit lidt nemmere, at man har tid til at tænker over, hvad man vil skrive.
Tag fat i Headspace Headspace er rigtigt gode at tage fat i, hvis man har det svært og har brug for nogen at snakke med. I Headspace sidder der en hel masse søde frivillige klar til at snakke med dig om lige netop det, der fylder for dig. De frivillige har snakket med rigtigt mange forskellige unge, så de er vant til at snakke om en hel masse forskellige problemer. Og du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så du kan trygt tage fat i Headspace og høre, om de har nogle gode råd, du kan bruge.
Tag fat i din læge
Hvis det sociale bliver ved med at være svært for dig, synes jeg, du skal tage en snak med din læge. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe, når det gør ondt indeni dig. Og din læge vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvor du bedst kan få hjælp.
Jeg håber rigtigt meget på, at mit svar har hjulpet dig lidt. Og at det har givet dig noget inspiration til, hvad du kan gøre.
De bedste hilsner fra en Mindhelper