Hej.
Jeg er en pige på 15 år som har det virkelig hårdt på min efterskole. Derfor har jeg taget valget om at skifte til en anden efterskole. Jeg er bare rigtig nervøs og bange, fordi jeg har haft sådan en dårlig oplevelse på den efterskole jeg er på nu. Jeg kommer jo en måned senere ind i året på den nye efterskole, og det betyder jo at de fleste allerede kender hinanden på efterskolen. Har i nogle gode råd til hvordan jeg kan blive en del af deres fællesskab, gerne andre råd end at være åben osv. fordi det ved jeg godt.
Hilsen pige 15 år
(15 år)
Kære Pige på 15 år
Det kan føles mega svært at starte på en ny efterskole et stykke inde i skoleåret. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine følelser.
Det er helt naturligt at være nervøs
Det giver rigtigt god mening, at du er nervøs og bange for at skulle starte på den nye efterskole. For det lyder som om, du havde en rigtigt træls oplevelse på den efterskole, hvor du går nu. Og dårlige oplevelser er sådan noget, der let sætter sig i en. For ens hjerne husker dårlige oplevelser rigtigt godt, fordi den gerne vil sørge for, at det ikke sker igen.
Det kan det for eksempel gøre ved at sætte gang i en masse bekymringer om, hvad der kan gå galt på den nye efterskole. Fordi hjernen tænker, at så kan man forberede sig på, hvad der kan gå galt på den nye efterskole, så man kan undgå, at det sker. Derfor er det helt normalt, at du er nervøs og bekymret for at skulle starte på din nye efterskole. Det er bare din hjerne, der forsøger at passe på dig. Men det er super hårdt og det kan fylde meget, når nervøsiteten og bekymringen raser af sted inde i en.
Det behøver ikke at betyde noget
Det kan i forvejen føles svært at skulle starte på en ny skole, hvor der er en masse nye mennesker, som man skal lære at kende. Det er noget, der kan gøre de fleste mennesker nervøse. For vi mennesker er flokdyr, så det er vigtigt for os at finde en gruppe, vi kan være en del af. Og hvor vi føler, at vi hører til. Men når man starter et nyt sted, så ved man ikke, om man kan finde nogle, som man kan blive gode venner med.
Derfor kan det også føles endnu sværere at skulle starte på en ny skole, når man allerede er et stykke inde i det nye skoleår. For som du selv skriver, så har folk måske allerede lært hinanden at kende. Og så kan man nemt blive bekymret for, om de mon har lyst til at lukke en ind i deres fællesskab. Men det er slet ikke sikkert, at den måned behøver at betyde noget. På en efterskole er man nemlig så meget sammen, at man for det meste hurtigt kommer ud over at være den nye, fordi de andre hurtigt glemmer, at man ikke har været der altid.
Vær opsøgende
Du spørger, hvordan du kan blive en del af deres fællesskab udover at være åben? Og der tænker jeg, det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal prøve at være opsøgende. Hvis de andre har gang i noget, som du synes, ser sjovt ud, så spørg dem om du ikke må være med.
Jeg ved godt, det kan være super grænseoverskridende. For når man er opsøgende selv, så risikerer man også at blive afvist. Og der er ikke ret mange mennesker, der bryder sig om tanken om at blive afvist. Men for det meste så vil de andre gerne have en med og er også nysgerrig på at lære en at kende. Og jo mere man øver sig i at være opsøgende, jo lettere vil det også blive med tiden. Hvis du har lyst, så kan du også læse vores artikel om at lære nye mennesker at kende. Måske er der noget i den, du kan bruge?
Tag fat i din kontaktlærer
Jeg ved, at man på de fleste efterskoler har en kontaktlærer eller en huslærer, som man kan tage fat i, hvis man har det svært. Er der mon også sådan en på din nye efterskole? Hvis der er, så kan det måske være en god idé at tage fat i den person, hvis du oplever, at det er svært for dig at komme ind i fællesskabet i starten. For din kontaktlærer på efterskolen er der for at hjælpe, og det vil de fleste også rigtigt gerne. Og jeg tænker, at de har snakket med mange, der er startet på efterskolen og har haft det lidt ligesom dig. Så mon ikke også de har nogle gode råd til, hvad der kan hjælpe?
Snak med nogen
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har nogen omkring dig, som du kan dele alle de her tanker og følelser med? Det kunne være dine forældre, det kunne være nogle gode veninder eller en helt tredje person, som plejer at være god at snakke med.
Når man går med en masse bekymringer, som fylder, så hjælper det nemlig tit at dele dem med nogen. Bekymringer er nemlig sådan noget, der bygger sig op inde i en og fylder mere og mere, hvis man går med dem alene. Men hvis man får sat nogle ord på dem, så får man dem lidt ud af systemet, og så kommer de tit til at fylde lidt mindre,
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt på din nye efterskole.
De bedste hilsner fra en Mindhelper