Hej Mindhelper,

Jeg går på gymnasiet, i 2.g, og jeg er begyndt at tvivle enormt meget, om det nu er det rigtige. Jeg døjer med, hvad jeg selv ville betegne som unaturlig dovenskab. Jeg har svært ved at motivere migselv til at foretage mig noget indenfor skolen, men passer arbejde og sociale aktiviteter ved siden af, uden problemer. Jeg har stadig en pæn mængde fritid til at tage mig til lektier og afleveringer. Men afleveringerne bliver kun lavet i nødværge, og lektierne rører jeg ikke. Jeg har et forholdsvist højt energi-niveau, er meget glad og generelt en værdsat elev i klassen, selvom min indsats mildest talt kan betegnes som utilstrækkelig. Jeg gætter på mine lærere forsøger at holde hånden over mig, for jeg har ikke fået nogle advarsler, selvom mit normale fravær er på 5% og mit skriftlige er over 10%, for året. Der er andre i klassen der har mindre, men som har fået advarsler. Min adfærd bekymrer mig, og det føltes desværre som om, at jeg ikke rigtigt kan ændre det. Jeg dagdrømmer tit i klassen, jeg finder det næsten umuligt at koncentrere mig og jeg er meget urolig. Jeg er begyndt at overveje, om jeg er psykologisk uegnet til at gå i skole. Findes dette? På forhånd tak.

(18 år)


Kære Du

Det kan være hammer-hårdt, når man har svært ved at motivere sig til at være med i skolen. Derfor er jeg super glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er vigtigt ikke at gå alene med de ting, der fylder. 

Du er ikke alene

Du spørger, om du er psykologisk uegnet til at gå i skole? Det tænker jeg bestemt ikke, at du er. Men det lyder som om, at din måde at få tingene gjort på måske ikke helt passer ind i den måde, skolesystemet i Danmark fungerer på. Og det kan være hammer-hårdt at have det på den måde. For man kan nemt komme til at føle sig utilstrækkelig, hvis man føler, man skal lave alle lektier, men bare ikke kan få det gjort. Eller hvis man føler, at man skal være færdig med sine afleveringer i god tid, men altid ender med at sidde med dem i sidste øjeblik. 

Men du er ikke den eneste, der har det på den måde. Jeg ved, der er mange unge, der for eksempel kan nikke genkendende til det med, at afleveringer bliver lavet i sidste øjeblik. Og kun fordi det er noget, der skal gøres. Jeg var også selv sådan en, der først kom i gang med min danskaflevering samme dag, som den skulle afleveres. Og det behøver der som udgangspunkt ikke at være noget galt med, hvis man ellers får afleveret sine ting. Så nogle gange skal man måske øve sig i at acceptere, at man bare er sådan en, der laver tingene i sidste øjeblik. Og andre gange skal man måske finde en måde at gå i skole på, som passer lidt bedre til en selv. 

Sænk kravene til dig selv

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg på, om det er nødvendigt for dig at lave dine dag-til-dag lektier? Eller om du egentlig sagtens kan følge med i undervisningen, selvom du ikke har fået dem lavet? For hvis du sagtens kan være med i undervisningen, så behøver det måske ikke være et problem, at du ikke har lavet dine lektier. Så handler det måske mere om at øve sig i at sænke kravene til sig selv lidt. Og lade det være okay, at man ikke lige får lavet de der dag-til-dag lektier altid.  

Lav en plan for dagen

Det kan godt være lidt stressende, at man altid får lavet sine afleveringer i sidste øjeblik. Og nogle gange kan det godt resultere i, at man kommer bagud med sine afleveringer, fordi der ligger flere afleveringer til samme dag, som man simpelthen ikke kan nå. Det er ikke nogen særligt fed følelse. Både fordi det ikke er særligt fedt, hvis man får skæld ud over, at man ikke har fået afleveret sine ting. Men også fordi det kan sætte gang i en masse tanker om, hvad der kommer til at ske, hvis man kommer for langt bagefter. 

Der er rigtigt mange, der synes, det kan hjælpe at lave en plan for deres dag, som de eksempelvis skriver ned på deres computer eller i en kalender. Det vil sige, at man til at starte med skriver alle de ting ned, som man skal nå i løbet af dagen og tidspunktet for det. Det kan eksempelvis være ting som skole, at man har en aftale med sin ven eller, at man skal til tandlæge. Bagefter kan man så lægge en time ind, hvor man skal sætte sig ned og kigge på sine afleveringer og ikke må lave andet.

For som regel kan man komme rigtigt langt med bare at arbejde på sine afleveringer en time om dagen. Samtidigt så er det meget mere konkret og håndgribeligt at gå i gang, hvis man ved, at man skal gøre det på et bestemt, men afgrænset tidspunkt. 

Snak med en studievejleder

Jeg tænker, at det allerbedste du kan gøre, er at snakke med en studievejleder på dit gymnasium. Studievejledere er nemlig uddannede til at hjælpe, hvis man er blevet i tvivl om, den uddannelse man går på, er den rigtige. Ligesom de også er uddannede til at hjælpe, hvis der er noget på ens uddannelse, som man synes, er svært. De fleste gymnasier har en studievejleder tilknyttet, så du kan spørge i informationen på dit gymnasium, hvis du er lidt usikker på, hvordan du kommer i kontakt med personen. 

Snak med dine venner om det

Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har snakket med dine venner om dine tanker om at gå på gymnasiet? Hvis du ikke har det, så kunne det nemlig også være en rigtigt god idé at gøre. For hvis man går og kæmper med nogle ting, som er svære for en, så er det rigtigt rart at have nogen at dele dem med. Sådan så man ikke skal gå med sine tanker og følelser alene. 

Samtidigt så tænker jeg også, at der måske er nogle af dine venner, der kan genkende nogle af de ting, som du beskriver i dit brev. Det er nemlig ret normalt, at man i perioder kan have svært ved at finde motivationen til at gå i skole og få lavet sine ting. Især midt i 2.g. For det er nemlig et hårdt år for mange i gymnasiet. Og det kan være rigtigt rart at vide, at man ikke er den eneste, der ind imellem har det, som man har det. 

Tag fat i din læge

Der er nogle mennesker, der har det, som man kalder ADHD eller ADD. De har haft svært ved at koncentrere sig og få lavet sine lektier eller andre kedelige opgaver det meste af deres liv. Og nogle af dem kan også have det sådan, at de har ualmindeligt svært ved at sidde stille, og måske kommer til at gøre ting, før de får tænkt over, om det er en god idé. Mens andre der har det på den måde, omvendt er meget trætte og tit kommer til at sidde og dagdrømme i timerne i stedet for at følge med i timerne.

Hvis du kan genkende noget af det, så synes jeg, du skal prøve at snakke med din læge. For hvis der nu ligger noget mere bag, at det er så svært for dig at være med i skolen, selvom du måske egentligt gerne vil. Så er det jo vigtigt, det bliver opdaget. Der er nemlig hjælp at få, som kan gøre skolelivet lettere, hvis man eksempelvis har ADHD. 

Jeg håber, der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, du får snakket med nogen om, hvordan du har det med skolen for tiden. Sådan så du ikke skal gå med dine tanker for tiden.

De bedste hilsner fra en Mindhelper