Hey til denne mindhelper,

jeg søger svar på et par spørgsmål og håber snart de vil træde frem. Jeg er 17 år og har lidt af dårlig selvtillid. Ikke til at misforstå, jeg skriver til jer nu, hvor jeg er nogenlunde klar i hovedet. Jeg kommer fra en semi stor by på Fyn og har sociale kredse i hele landet. Jeg går på gymnasiet i 1g. Jeg er bare træt og udmattet af mig selv. Jeg har haft det som sådan siden jeg blev teenager og livsmodet og lykkeligheden er sunket siden, den synker stadig. Jeg har en ide om, at jeg bare virkelig er landet i den gruppe af venner, som er en masse mega seje drenge. Den ene dreng, er den klogeste jeg kender, klogere end min mor. Han har fundet sit livs mening og er mega kreativ, flot, sund, og alt det der. Det er en kæmpe undervurdering. Jeg har kigget efter noget jeg bare havde bedre chancer for at blive, end han havde, og det var bogstaveligtalt hjemløst. Ja, mega træls at jeg ikke kan hvile i ikke at være så god. Min tilstand er blevet så slem, at jeg ikke kan danne nye venskaber og gemmer mig bag mine venner. Ikke undervurder min klygtighed, jeg skjuler det rigtig godt. så folk vil nok bare se mig som en kedelig personlighed. Hvor jeg bare er så forvirret, jeg har læst op på alt hvad jeg kunne forestille mig det kunne være. Burde jeg søge psykolog?, jeg vil bare super gerne finde tilbage i at være accepteret, jeg vil finde mig selv, jeg tror virkelig jeg er langt væk fra hvem end jeg er.

(Dreng, 17 år)


Kære dreng på 17 år

Det lyder godt nok til, at du kæmper med dig selv lige nu. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig det første skridt på vej mod at få det bedre. For det er så vigtigt ikke at gå med alle de svære ting for sig selv.

Find dine egne styrker
Det lyder, som om du sammenligner dig selv rigtigt meget med dine venner. Og det er helt normalt. Det gør vi alle sammen. Men det er bare ikke altid super hjælpsomt. For hvis man sammenligner sig selv for meget med andre, kan man hurtigt komme til at føle, at alle andre er meget bedre end en selv.

Men det er ikke sandt. For du er god nok lige præcis, som du er. Og jeg er helt sikker på, at du også har nogle styrker, som gør dig til et virkeligt fantastisk menneske. Det er bare ikke altid lige nemt at se selv. Derfor synes jeg, du skal prøve at kigge på vores guide til at finde sine styrker. Hvis du synes, det er for svært at finde frem til dine egne styrker selv, er det slet ikke forbudt at spørge om hjælp. Du kan jo for eksempel prøve at spørge dine venner, hvad der gør, at de er virkeligt glade for at have lige netop dig som ven?

Prøv Mindfulness
Når jeg læser dit brev, får jeg det indtryk, at du er meget oppe i dit hoved. Og at du tænker rigtigt meget over tingene. Det er der som sådan ikke noget galt med. Men det kan bare lynhurtigt blive rigtigt hårdt. Fordi man går og rumsterer med de samme tanker, der kommer til at bygge sig op og fylde mere og mere. Derfor kan det være rigtigt hjælpsomt at rette fokuset lidt mere ud af, når man har det sådan. Og prøve at være lidt mere til stede med det, der er nu og her. Som for eksempel, at du har nogle virkeligt seje venner, som det lyder, som om du er rigtigt glad for.

En af de teknikker, der er meget effektive til det, er mindfulness. I mindfulness øver man nemlig sig selv i at acceptere, at tanker faktisk bare er tanker. Og at man ikke altid behøver tænke dem alle sammen til ende. Du kan jo prøve at tjekke vores mindfulnessøvelser ud, hvis du har lyst. Og hvis du har brug for nogle flere gode råd, kan du kigge på vores artikel om lavt selvværd. Der er sikkert også noget i den, du kan bruge.

Snak med nogen
Du skriver, at du går og skjuler, hvordan du har det. Og det er der mange, der har det svært, der gør. Men det allervigtigste man kan gøre, når man har det svært, er faktisk at snakke med nogen om det. For når man har det svært, betyder det rigtigt meget, at man kan få støtte fra dem omkring sig. Men den støtte kan man kun få, hvis man fortæller nogen, at man har det svært. For andre kan ikke se på en, at der er noget, man går og slås med. I virkeligheden er det ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Så længe det er nogen, du føler dig tryg ved. Men jeg har alligevel lavet et par forslag til, hvem du kan snakke med, som du kan se herunder:

  • Dine forældre: det ville være super oplagt at dele det her med dine forældre. Dine forældre er nemlig dem, der er allertættest på dig. Så det er dem, der har bedst mulighed for at støtte dig, når det bliver svært. Men dine forældre kender dig sikkert også rigtigt godt. Så mon ikke også de kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad lige netop dine styrker er?
  • Dine venner: jeg tænker også på, om du nogensinde har snakket med dine venner om, at du har det sådan her? Hvis ikke du har det, synes jeg du skal prøve at gøre det. Det der med at være led og ked af sig selv, er nemlig noget, som rigtigt mange oplever. Specielt rigtigt mange unge. Så du vil sikkert opdage, at dine venner kan genkende mange af dine tanker, hvis du prøver at snakke med dem.
  • Headspace: af og til kan det være rart nok at snakke med nogen, som man ikke behøver se i øjnene igen bagefter. Hvis du har det sådan, kan du tage fat i Headspace. Hos Headspace er man nemlig altid velkommen, hvis man er ung og har brug for nogen at snakke med. De frivillige rådgivere, der sidder derinde, er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og du kan være helt anonym i Headspace, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Og så håber jeg, at du vil få snakket med nogen om alle de tanker, du går med. Sådan så du ikke skal gå med det hele for dig selv.

De bedste hilsner fra en Mindhelper