Jeg går i 7’ende klasse på min skole. Jeg har de sidste par måneder fået af vide at jeg er grim, ligner en dreng og at ingen vil kunne lide mig som mere end ven. Det handler om en meget lille gruppe drenge, men det går mig stadig på.

Hej Mindhelper

jeg går i 7’ende klasse på min skole og jeg har de sidste par måneder fået afvide at jeg er grim, ligner en dreng og at ingen vil kunne lide mig som mere end ven. Jeg er efter det begyndt at tvivle rigtig meget på mig selv, og det vil jeg ikke gå igennem igen. Jeg har fra 2-5 klasse været alene og har haft dårligt selvværd, jeg har gået igennem angst 2 gange, den ene gang i et halvt år og anden gang mere end et år. Jeg har nogle gode veninder i skolen, og det handler om en meget lille gruppe drenge, men det går mig stadig på? Det er som om at de 4-5 drenge ud af 50 personer på min årgang, tager al opmærksomheden fra det gode.

(Pige, 14 år)


Kære pige på 14

Det første jeg tænker når jeg læser dit brev er – hvor er du bare mega sej. Det lyder som om det er vildt hårdt at være dig, og at drengenes dumme kommentarer fylder rigtigt meget. Derfor er jeg også glad for at du har skrevet ind til os og delt dine tanker. For det behøver man ikke gå alene med.

Det er mobning

Det du fortæller om drengene, der kalder dig alt muligt ubehageligt – det er mobning. Og det er bare IKKE okay. Det behøver du heldigvis ikke gå med alene, og det kan sagtens blive anderledes, selvom det ikke altid føles sådan.

Du er mega sej

Grunden til at jeg skriver du er sej er fordi, jeg virkeligt synes, du klarer det er flot. At du på trods af mobningen godt kan tænke “det vil jeg ikke gå igennem igen” omkring tvivlen på dig selv, og at der stadig er gode ting på din skole – der er bare nogle drenge som ødelægger det. Det er sejt, fordi det er rigtigt rigtigt svært, at kunne tænke sådan. Hold helt vildt godt fast i de tanker, de er rigtigt gode for dig. Mobning kan nemlig gøre helt vildt ondt, og lave dybe ar på sjælen. Så kan man blive i tvivl, om det de siger er rigtigt og få dårligt med sig selv. Så det er altså helt normalt, at det går dig på, også selvom det kun er nogle få drenge det handler om. Derfor behøver du heller ikke acceptere mobningen, for den kan sagtens blive stoppet.

Der er ikke noget galt med dig

Du er præcis som du skal være, og det er der ikke nogle drenge, der kan komme om lave om på. Når de mobber, så er det måske, fordi de har nogle problemer, som de ikke ved hvad de skal gøre med. Så er det nemmere at være grov over for nogle andre, så de ser ud som om, at de har en masse selvtillid. Men det har de ikke, for så havde de ikke mobbet. Så når de kommer med alt deres attitude, så husk på, at det i virkeligheden er dem der har problemerne. Du er præcis, som du skal være.

Accepter ikke mobningen 

Du behøver ikke acceptere mobningen, for det er ikke i orden. Det er ikke okay, at de siger de ting de gør. De skal ikke have lov til at mobbe dig eller nogle andre på din skole. I har alle sammen ret til at være der, og til at blive behandlet ordentligt og med respekt. Der er nogle forskellige ting du kan gøre, for at stoppe mobningen.

Snak med nogen om det

Mit bedste råd til dig er at snakke med nogen om det. Det er vigtigt ikke at gå alene med følelserne fra mobningen. Deler du dine tanker med nogle andre, så bliver de også nemmere at håndtere – man kan sige de bliver fortyndet.

Snak med skolen

Det er sådan, at på de fleste skoler er der en antimobbepolitik. Samtidigt har du som elev ret til at blive behandlet ordentligt på skolen. For dig betyder det, at din skole har pligt til at gøre noget ved mobning, hvis du fortæller dem om det. Så jeg synes, at du bør overveje, at tage fat i en lærer eller en anden voksen tilknyttet skolen. Hvis du fortæller dem , hvad der sker, så er det deres ansvar. De skal de reagere og få stoppet mobningen. Du kan eventuelt gøre følgende:

  1. Overvej hvilken lærer du har lyst til at snakke med – hvem føler du dig tryg ved? Hvis du synes det er meget svært at skulle få sagt, så kan du eventuelt tage en veninde med som støtte.
  2. Overvej hvad du vil sige – det er nok en god idé, at tage udgangspunkt i nogle specifikke situationer, hvor drengene har mobbet. Du kan eventuelt skrive dem ned på forhånd.
  3. Giv ikke op. Hvis den første lærer ikke reagerer ordentligt på det, så snak med en anden. Eller tag fat i skolerektoren.

Snak med dine forældre

Det kan være svært at fortælle sine forældre, at man bliver mobbet. Måske er man bange for, hvordan de vil reagere, eller man synes det er for hårdt at åbne op for. Men det kan være en god idé, at gøre det alligevel. De har nemlig muligheden for at hjælpe og støtte dig, så du ikke skal udsættes for mobning. Du kan læse denne guide til at snakke med forældre om svære ting, hvis du har brug for lidt hjælp. Jeg er næsten sikker på, at dine forældre elsker dig og rigtigt gerne vil hjælpe dig med det hele. Du behøver ikke stå alene med det.

Snak med dine veninder

Du skriver, at du har nogle gode veninder. Hold godt fast i dem, og snak eventuelt med dem om, hvordan mobningen rammer dig, og hvilke nogle tanker du går med. Dine veninder kender dig sikkert rigtigt godt, og har måske også selv prøvet, at blive mobbet. Det kan i hvert fald være rigtigt rart at snakke med nogen om, hvordan man har det. Så kan man også få deres perspektiv på det hele – måske har de nogle gode forslag til, hvordan i kan fortælle lærerne det?

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget. Mobning bør du ikke acceptere, fordi du har ret til at blive behandlet ordentligt – også når du er i skole. Jeg ønsker dig helt vild meget lykke til, og jeg er sikker på, at det kommer til at gå godt.

De venligste hilsner fra en Mindhelper