Hej mindhelper.

Jeg er mor til S. på 15 år, som har Aspergers. Han har i årevis klaget over dårlig søvn. Er det OK at give ham melatomin set fra en lægefaglig synsvinkel? Jeg mener, hans hjerne er jo stadig i udvikling, og jeg bekymrer mig over eventuelle skadelige virkninger.

Med venlig hilsen, E.N.

(Dreng, 15 år)


Kære E.N 

Da vores brevkasse er anonym, har jeg slettet navne fra dit spørgsmål, så i ikke kan genkendes. Det håber jeg er helt okay med dig. 

Det kan sagtens forstå, hvis det er super generende for din søn, at han har problemer med sin søvn. Og det kan være dødfrustrerende som mor, at skulle se sin søn lide under det. Da der desværre ikke er nogle her på Mindhelper, som er medicinsk uddannet, så kan vi desværre ikke svare på dit spørgsmål om brugen af melatonin. Jeg vil i stedet anbefale dig at ringe til hans/jeres læge og spørge dem til råds. De vil kunne give jer et helt klart svar. 

Jeg er ked af, at vi ikke lige kan være til mere hjælp. I kan eventuelt prøve at læse vores artikel med 11 råd til dem, der har svært ved at falde i søvn. Måske er der nogle af de råd, som vil kunne hjælpe din søn? Jeg ved, at der er flere unge, som især har været super glade for den øvelse, der hedder progressiv muskelafspænding. Jeg håber og krydser fingre for, at din søn snart får balance i søvnen. 

Rigtigt mange venlige hilsner fra en Mindhelper