Er der en regel i islam om, at man skal skifte fornavn, inden man bliver gift med en muslimsk mand?

Hej,

Er der en regl i islam om, at man skal skifte fornavn inden man bliver gift med en muslimsk mand? Jeg som er katolik og min kæreste som er tyrker, snakkede nemlig om det, og han sagde at man ikke kunne blive gift, hvis en ikke-muslim ikke skiftede sit fornavn til et muslimsk navn?

Håber I kan svare på dette

(Pige, 18 år)


Kære pige på 18

Jeg er glad for at du har skrevet herind og stillet et rigtigt godt spørgsmål. Jeg ville super gerne hjælpe dig, men jeg kommer til kort, for jeg ved det desværre ikke. Her på Mindhelper er der desværre ikke nogle af os, der har noget specielt kendskab til islam. Men jeg kan til gengæld komme med lidt råd til, hvor jeg tror du kan få svar på dit spørgmål.

Tag fat i den lokale Imam.

Jeg tror mit bedste råd til dig vil være, at tage fat i en lokal Imam eller anden lærd. Hvis din kæreste er tilknyttet en bestemt Moské, så kan i helt sikkert også få vejledning der. De vil kunne besvare dit spørgsmål om navneskift og andre spørgsmål du kunne have omkring tværreligiøse ægteskaber.

Kontakt RED-centeret

Du kan også prøve at skrive til RED-centerets brevkasse. RED-centeret er et center der rådgiver i æresrelaterede konflikter. Det lyder måske lidt voldsomt, men der kan man stille spørgsmål omkring ægteskab og religion. De er eksperter i religion og konflikter, og ved en helt masse omkring ægteskab og islam.

Selvom jeg desværre ikke selv kunne være til den store hjælp. Jamen så håber jeg, at jeg har kunne sende dig videre i rigtig retning, så du kan få et klart svar på dit spørgsmål. Jeg ønsker dig alt held og lykke fremover.

De venligste hilsner fra en Mindhelper