Min kæreste har fået konstateret stress, men har først fortalt mig det 1,5 måned efter. Nu ved jeg ikke helt, hvordan jeg kan hjælpe ham bedst muligt.
Hej!
Jeg har for nyligt, fundet ud af, at min kæreste har fået diagnoseret stress, og han er 15 år gammel.
Det blev han diagnoseret med 1,5 måned inden han valgte, at fortælle mig det… Hvordan kan jeg tillade mig at reagere på det?
Og hvad kan jeg gøre, for at hjælpe ham, når jeg selv har det svært?
Jeg vil rigtig gerne hjælpe ham, men han har selv svært ved det…
Jeg håber I kan hjælpe mig.
Hilsen en bekymret kæreste
(Dreng, 16 år)
Kære bekymrede kæreste
Jeg kan bestemt godt forstå, at du er bekymret for din kæreste. Det er hårdt at se en, man holder af, have det svært. Derfor er det er rigtig godt, at du skriver herind og deler det, der fylder for dig.
Det kan være hårdt at indrømme, at man har det skidt
Det er super flot af ham, at han har valgt at fortælle dig det, synes jeg. Det kan nemlig være rigtig svært at skulle bede om hjælp og fortælle andre, at man har det svært. Det kan også være en af grundene til, at han først fortæller dig det 1,5 måned efter, at han har fået konstateret stress. Hvis det går dig på, at han har fortalt det så sent, kan du prøve at spørge ham om hvorfor.
Vis ham omsorg og kærlighed, og snak med ham
Du skriver selv, at du er en bekymret kæreste. Det synes jeg bestemt, at du skal vise ham. Spørg ind til ham. Det viser omsorg, kærlighed og at du gerne vil ham det bedste. Og det tænker jeg, at han kun kan blive glad for.
Du spørger også om, hvad du kan gøre for at hjælpe ham, når du selv har det svært. Her tænker jeg, at det er vigtigt, at du gør dig selv tilgængelig for ham. Han skal vide, at du meget gerne vil snakke med ham, hvis han får brug det dig. Det synes jeg, du skal fortælle ham. Om han så tager imod tilbuddet eller ej – det er hans valg. Måske kan vores artikel om at være bekymret for en ven hjælpe dig? Giv den lige et kig i hvert fald.
Hjælp ham med at få snakket med nogen
Nu skrev jeg godt nok, at det er hans valg, om han tager imod at snakke med dig eller ej. Men.. Hvis han slet ikke snakker med nogen, tænker jeg, at det er godt, hvis du kan presse lidt på. Han skal snakke med nogen, om det han går og bokser med. Og her kan du hjælpe ham ved at spørge ind til, om han får snakket med nogen. Og også sige til ham, at selvom det er svært, er det vigtigt, at han ikke går med det alene.
Han kan for eksempel tale med nogen på skole.? Der er måske en god lærer, han er tryg ved? Og så vil det være rigtig godt, hvis han snakker med sine forældre om det. Så kan de følge ham og sørge for, at han får det bedre.
Vis ham vores artikel om tips mod stress
Til sidst tænker jeg, at det måske kunne være ret hjælpsomt for ham, hvis du viste ham vores artikel om tips mod stress. Det kan være, at der er noget, han kan bruge og som giver mening for ham.
Jeg håber, at du har kunnet bruge mit svar, og at det har givet dig idéer til, hvad du kan gøre for at hjælpe ham.
De bedste hilsner fra Mindhelper
