Kommer jeg nogensinde til at elske nogen, hvis jeg ved, at det bliver taget fra mig?

Det er da et lidt tungt spørgsmål, du går rundt og tænker over. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt det. 

Du er helt normal

Det lyder som om, at du har haft en masse øv-oplevelser med, at folk du elsker, er blevet taget fra dig. Det må være virkeligt hårdt. Og jeg forestiller mig, at det må gøre rigtigt ondt. Når man har sådan nogle oplevelser med sig i bagagen, er det helt normalt, at man kan få svært ved at holde af – og elske – andre mennesker igen. For man prøver simpelthen at beskytte sig selv fra, at det sker en gang til. Men selvom det virker lige nu, så bliver det rigtigt hårdt i længden bare helt at lade være med at holde af nogen. For jeg tænker, at det må blive rigtigt ensomt på den lange bane.

Den gode nyhed er heldigvis, at du godt kan komme til at elske nogen igen. Men det kræver, at du øver dig i det. Og øver dig i lige så langsomt at turde at lukke folk helt derind, hvor du kommer til at elske dem.

Er det noget, du ved?

Du skriver, at du ved, at dem du elsker, kommer til at blive taget fra dig igen. Men jeg kommer til at tænke på, om du mon kan være helt 100% sikker på, at folk du elsker, bliver taget fra dig igen? Jeg ved godt, at det kan komme til at føles som en sandhed, at alle man elsker, bliver taget fra en, når man har oplevet det mange gange før. Men jeg tænker alligevel, at der altså også nok skal være nogen, som du elsker, der vælger at blive i dit liv.

Det er bare ikke altid, at det lige lykkedes at finde de rigtige venner og den rigtige kæreste i første forsøg. Faktisk skal langt de fleste af os igennem nogle heartbreaks, før vi finder frem til de mennesker, der ikke bare går igen, når de har fundet nogen andre, der virker mere spændende. Og det er specielt, mens man er ung, at man oplever mange af de her heartbreaks. Det er rigtigt øv, for det gør bare så ondt hver gang. Men på et eller andet tidspunkt lykkedes det at finde frem til nogen mennesker, der har lyst til at blive sammen med en resten af livet.

Du har helt ret i, at det desværre er en del af det, at man risikerer at blive såret, hvis man elsker nogen. For en del af det at elske nogen er også, at man bliver ked af det, hvis de pludseligt går fra en igen. Og det er der jo desværre en risiko for, at de gør. Uanset om det er en ven eller en kæreste. Men der er jo faktisk også en chance for, at de mennesker man elsker, bliver i ens liv. Og at man får lov til at være sammen med dem i rigtigt mange år fremover. Og der er ikke nogen, der kan vide, om det er det ene eller det andet, der kommer til at ske. Men man finder i hvert fald aldrig ud af det, hvis man ikke giver sig selv lov til at prøve at elske. Også selvom der er en risiko for at blive såret.

Øv dig langsomt

Som jeg skrev i starten, så kan du godt komme til at elske igen. Også selvom du har oplevet, at folk du har elsket, er blevet taget fra dig. Men der er ikke noget nemt trick til at lære det igen. For når man har fået taget folk fra sig, som man elsker rigtigt mange gange, så kan man godt få lyst til bare helt at lade være med nogensinde at elsker nogen igen for ikke at blive såret. Det er en måde at passe på sig selv på.

Men for at lære at elske nogen igen, er man nødt til at kæmpe imod den lyst. Og prøve at kaste sig ud i at åbne sig op over for nogen igen. Og blive venner med dem eller måske kærester med dem. Det er ikke nemt – jeg ved det godt. Men du behøver jo heller ikke at kaste dig hovedkulds ud i det og starte med at finde en kæreste som det første. Det er helt okay at øve sig langsomt. Og måske starte med at snakke med nogen fra sin klasse om lektier og skolearbejde. Og når man så føler sig klar til det, så kan man åbne sig lidt mere op og lade dem komme lidt tættere på. Sådan så man øver sig i at åbne sig op over for andre i sit eget tempo. Og undervejs får nogle små succesoplevelser med, at der faktisk også er mennesker i ens liv, der bliver der i mere end et par uger.

Snak med nogen om det

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med nogen om, at du er bange for, at du aldrig kommer til at elske igen, fordi folk bliver taget fra dig. Det kunne for eksempel være, at du kunne snakke med dine forældre om det. For det er da en ret tung frygt at gå rundt med. Så den skal du ikke gå rundt med alene. Og hvis man går med sådan nogle tunge tanker for sig selv, kan de komme til at bygge sig op og komme til at fylde vildt meget. Fordi tankerne tit bare får lov til at køre rundt oppe i hovedet på en uden at blive afbrudt så. Men hvis man snakker med nogen om tankerne, så er der nogen til lige at stoppe dem lidt op og hjælp dem til at falde lidt ned. For når man snakker med nogen, får man nemlig lov til at høre deres tanker også.

Du kan altid snakke med Headspace

Hvis du ikke lige kan komme i tanke om nogen, du føler, du kan snakke med, kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig en hel masse dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder hos dig. Stort som småt. Så du kan jo for eksempel fortælle den frivillige rådgiver, at du er bange for, om du mon nogensinde kommer til at elske igen. Du kan både chatte med de frivillige rådgivere, men du kan også få et personligt møde, hvis du bor i nærheden af et Headspace-center, så du kan vælge den mulighed, der er rarest for dig. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og som har givet dig svar på dit spørgsmål. Og så ønsker jeg dig alt mulig held og lykke med det.