Hej!

Jeg er 15 og har en kæreste på 17. Mit problem er, at jeg især rigtig gerne vil have sex med ham som han også siger ja til, men hans penis er lidt for stor, 16 centimeter. Og den er meget bred. Jeg er bange for, at det gør meget ondt. Men jeg vil rigtig gerne.

(Pige, 15 år)


Hej Pige på 15 år

Det kan være lidt skræmmende, når man vil have sex for første gang. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og fortalt om dine bekymringer.

Det er helt normalt at være nervøs

Det er helt naturligt, at blive nervøs, når man skal have sex for første gang. For så ved man ikke helt, hvordan det kommer til at være eller føles. Og måske kan man blive bange for, om det vil gøre ondt. 

Det er sådan, at skeden faktisk er ret elastisk. Der skal eksempelvis kunne komme et barn ud, når kvinden føder. Skeden kan derfor også udvide sig ret meget under sex og mange kvinder oplever ikke smerter, selvom deres kærester måske har en bred penis.

Du kan læse meget mere i vores artikel om sex for første gang.

Der står en masse gode råd og viden, som kan være rart at have, inden man skal have sex for første gang. 

Snak sammen

Det bedste råd jeg kan give dig er, at snakke med din kæreste om dine tanker. For det kan være ret skræmmende at have sex første gang. Og så kan det være super rart at have snakket om det hele, inden man går igang. Så kan i snakke om, hvor og hvordan, at i gerne vil have det skal foregå. Og i kan aftale at gå stille og roligt frem og stoppe, hvis det begynder at gøre ondt på dig. Jeg er næsten helt sikker på, at din kæreste rigtigt gerne vil have, at det er en super god oplevelse for dig. Måske er han også rigtigt nervøs og vil synes det er rart, at få snakket det hele igennem først? Det kan gøre, at man er lidt mere tryg ved hinanden.

Du kan finde masser af information hos Sexlininen

Hvis du vil vide mere om sex, så kan jeg også anbefale Sexliniens hjemmeside. De er eksperter i alt om sex og har lavet en masse artikler om sex, seksualitet og alle de spørgsmål og bekymringer man kan have, når man er ung. Det er en super god side og man kan også få rådgivning gennem chat, brevkasse og telefon, hvis man har brug for det. De er rigtigt dygtige og det er helt anonymt. 

Jeg håber at mit svar har været hjælpsomt. Og at dig og din kæreste får snakket godt sammen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper