Hej Mindhelper

Jeg har haft en kæreste ca 1 år
Han har dsv kysset med 4 andre piger i løbet af det år. Det har jeg tilgivet men er dsv blevet meget jaloux så hvis min kæreste kigger på letpåklædte piger enten film eller virkeligt så blir virkelig ked og vred og vi blir uvenner
Hva skal jeg gøre?
Det ødelægger så meget
Jeg er 19 og han er 17

(19 år)


Kære Du

Det kan være rigtig hårdt, at gå og være jaloux. Derfor er jeg glad for at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det giver mening

Du skriver at din kæreste har kysset med 4 andre piger, mens i har været kærester. Og at du nu er blevet jaloux. Jalousi er en naturlig følelse som de fleste af os oplever fra tid til anden. Og jeg tænker at det giver god mening, at du kan blive jaloux, da din kæreste flere gange har brudt din tillid, ved at kysse med andre piger. Når man har den erfaring med i baggagen, er det klart at man er ekstra opmærksom på hvad ens kæreste går og laver.

Det kan være rigtig hårdt at gå og være jaloux, hvis den følelse kommer til at fylde for meget. Det kan både kræve enormt meget energi, og det kan gøre en rigtig ked af det, når man mærker at jalousien popper op inde i en. Derfor kan det være en god ide, at arbejde med sin jalousie.

Man kan arbejde med jalousien

Jalousi kommer ofte af usikkerhed. Det kan enten være, at man er usikker på sig selv: er jeg nu god nok? eller fordi man er usikker på din partner: er han på vej væk fra mig? kunne han finde på at såre mig igen? Så prøv at være undersøg, hvad din jalousi kommer af. Hvad bunder den i? Så er det nemlig lettere at vide, hvad man skal arbejde med. Du kan også prøve at kigge på denne her artikel der handler om, hvordan man kan arbejde med sin jalousi. 

Snak med ham

Jeg kommer også til at tænke på, om din jalousi er noget du har talt med din kæreste om? Ellers er mit bedste råd, at få taget dig en snak med ham om det. Det fungere bedst at gøre, i fredstid. Det vil sige, ikke når jalousien raser, men på et tidspunkt hvor i ikke er uvenner.

Så prøv om du kan finde ud af, hvad der ligger bag din jalousi: er det fordi du er usikker på hvor du har ham f.eks? Og så fortæl ham hvordan du har det. Når ens kæreste har brudt ens tillid, kan det nemlig kræve en del arbejde, at genopbygge forholdet. Og hvis man ikke arbejder med det, kan det være svært at komme rigtig over de ting der skete i fortiden. Det er altid et job for to, at genopbygge tilliden. Og noget af det bedste man kan gøre er, at tale ærligt og åbent med hinanden, om hvordan man har det.

Tal med nogen om det

Jeg tænker også, at det måske kunne være rart for dig at tale med nogen andre om, hvordan du har det. Her kan ens venner eller familie være gode at trække på. Rigtig mange har nemlig oplevet jalousi eller knas i forholdet. Og det kan være en god støtte, at tale med nogen andre, som måske har oplevet lidt det samme som en selv. Og selvom det ikke får jalousien til at gå væk, kan det alligevel gøre den lidt lettere at bære, hvis man får luftet den med nogen man er tryg ved.

Tag et smut i Headspace

Headspace er også et super godt tilbud, hvis man har brug for at tale med nogen udefra, om det der fylder i ens liv. Headspace er et sted du som ung kan komme, og tale om lige netop det der fylder for dig. I Headspace sidder der en masse søde og dygtige frivillige, som er vant til at tale med unge. De er altid klar til at lytte, og kan være super gode, hvis man har brug for at få luftet nogle svære tanker – så dem kan jeg varmt anbefale sig at tale fat i.

Det kan være smadder hårdt, at gå og være jaloux. Derfor håber jeg, at der er noget i mit svar du kan bruge. Og at du snart kan få lidt mere ro på de svære tanker.

De bedste hilsner fra en Mindhelper