Hej Amalie og Victor
Min ekskæreste og jeg stoppede vores romantiske forhold for 6 måneder siden. Vores aftale var at transformere vores relation til noget andet. Han er stadig min bedste ven, og vi hænger meget ud. Han har datet to kvinder siden og jeg er også interreseret i at udforske andre seksuelle relationer, deriblandt andre køn. Men jeg har endnu ikke begivet mig ud på dating markedet og ved ikke hvor jeg skal starte. Synes især det er svært med personer der ikke er mænd. Har i nogle gode råd til at starte på en ny romantisk og seksuel rejse?
Kh. XXXX

(24 år)


Kære du

Først og fremmest, vil jeg starte med at sige, at jeg har slettet din Navn. Det har gjort for at sikre, at du er 100% anonym. Jeg håber det er okay. 

Det kan være rigtig svært at vide, hvor man skal starte, hvis man lige er kommet ud af et romantisk forhold. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. 

Dem skal du bestemt ikke gå med alene. 

Det er helt normalt 

Du skriver, at efter din ekskæreste har datet to andre kvinder, har du indset, at du måske også kunne være interesseret i at udforske andre seksuelle relationer. Herunder andre køn.  

Det er helt normalt, at være interesseret I at udforske seksuelle relationer efter et breakup. Og tænke over, om det også kan være med andre køn end ens ekskæreste? 

Faktisk viser tal fra Sex & Samfund, at 27% af kvinder og 15% af mænd, har oplevet at blive seksuelt tiltrukket af en person af samme køn. 

Der er altså rigtig mange andre, som går med de samme tanker som dig.  

Hvor starter man? 

Senere i dit brev, spørger du om, hvor man skal starte henne ift. at komme på datingmarkedet, og især hvis det ikke er med mænd. 

Der findes selvfølgelig ikke en “dating-opskrift”, som gælder for alle, men jeg vil alligevel prøve at komme med nogle råd til, hvad du kan gøre. 

Et godt sted at starte

En måde at komme ind på datingmarkedet, som bliver mere og mere udbredt, er dating apps. 

Du har måske hørt om dating apps som Tinder, Grindr, Happn, Hinge og så videre. Alle sammen apps, som bliver downloaded mere og mere, som årene går. 

Faktisk viser en undersøgelse fra Sex & Samfund, at omkring hele 600.000 danskere, bruger dating apps. Så spørger du dine venner og veninder, om de bruger en dating app, så er der helt sikkert en af dem der gør. 

Det er en let tilgængelig og fokuseret måde, at møde mennesker på, som du måske ikke ellers ville have snakket med. I langt de fleste tilfælde er det gratis og noget, som du let kan installere på din telefon eller computer. 

Kast dig ud I det 

En anden mulighed, som er lidt mere vovet er, at du kaster dig ud i at invitere folk på dates. 

Det kan være du ser en sød bartender eller barista på din ynglingscafe.  

Det kan være en person du møder i byen. 

Det kan være en af dine venner/bekendte, som du har haft et godt øje til i lang tid. 

Når du har besluttet dig, så går du hen til dem og spørger dem, om de kunne have lyst til mødes en dag og drikke en kop kaffe, gå en tur eller få en øl? 

Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort. Men rigtig mange mennesker synes det er rigtig sejt eller modigt, hvis man tør at gøre det i virkeligheden, i stedet for over besked.  

Snak med dine venner om det 

Mit sidste råd til dig er, at du snakker med dine venner om, hvordan du har det. 

Rigtig ofte, så har vores venner gjort sig nogle af de samme tanker som os selv. Derfor er der også en god chance for, at dine venner og veninder, har tænkt det samme som dig om seksuelle relationer og dating. 

Det kan også være, at de har nogle erfaringer med at date andre køn eller ved hvad man skal gøre, hvis det ikke lige er mænd, man dater. 

For lige så forvirrende det kan være, at komme ud på datingmarkedet efter et breakup, lige så rart kan det være at dele det med nogen. Og det er det, vi har vores bedste venner til.  

Har du hørt om Sexlinien? 

Nu har du måske lagt mærke til, at jeg har skrevet en del om Sex & Samfund, og de tal som de har. Men det er simpelthen fordi, at Sex & Samfund ved rigtig meget om sex generelt. 

Derfor vil jeg også anbefale dig, at gå ind på deres hjemmeside Sexlinien.dk, hvis du gerne vil læse mere. 

Her kan du fx læse mere om emner som DatingSeksualitetKøn og meget mere. 

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte og slutte, hvis man lige er kommet ud af et breakup og gerne vil ind på datingmarkedet.

Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej, og håber du finder din vej ind på datingmarkedet. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper