Hej Mindhelper
Hvad er en passende alder for at kysse med tunge.
(Pige, 13 år)
Kære pige på 13
Du spørger, hvornår det er en passende alder at kysse med tunge. Jeg tror mit bedste råd er: når man føler sig klar.
Der er ikke nogen bestemt alder man skal være, for at måtte kysse med tunge. Det vigtigste er, at man mærker efter på sig selv, hvornår det føls rigtigt. For nogle vil det måske føles rigtigt når de er 13 år, for andre vil det måske først føles rigtigt, når de er 20 år. På det punkt kan vi mennesker være helt vildt forskellige. Hvis du mærker, at det føles rigtigt for dig nu, så er det helt i orden. Hvis du hellere vil vente, så er det ligeså okay.
Det er selvfølgelig også vigtigt, at den man kysser med også synes, det er det rigtige tidspunkt. Derfor kan det også være en god idé at snakke om, hvad man er klar på, så der ikke er nogle som får overskredet deres grænser.
Hvis du vil vide mere om kys, så kan du læse videre her på Sexliniens hjemmeside.
Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget.
De venligste hilsner fra en Mindhelper