Hej Mindhelper

Jeg kan godt lide sxee og derfor jeg går ikke i skolen hvad skal jeg gøre for jeg stoppe med sxe

(20 år)


Kære Du

Det er helt normalt godt at kunne lide sex. Sex er nemlig et naturligt behov, som de fleste mennesker har. Og derfor er der heller ikke noget galt med, at have sex, så længe det er noget man selv, og den man er sammen med, har lyst til.

Sundhedsplejersken

Du skriver også, at du ikke går i skole fordi du godt kan lide sex. Jeg bliver lidt i tvivl om, hvordan det mon kan være. Men mange skoler har en sundhedsplejerske. Og sundhedsplejersken kan være et godt sted at gå hen, hvis man har nogle spørgsmål, om kroppen eller om sex. Så måske har din skole sådan en, som du kan tale med?

Sexlinien

Hvis du gerne vil snakke med nogle, som har meget forstand på sex, så kan jeg anbefale dig, at tage fat i Sexlinien. De snakker nemlig hver dag med unge, om alle mulige forskellige ting, som har med sex at gøre. Man kan kontakte dem anonymt. Og man kan både skrive, chatte eller ringe til dem.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, som du kan bruge.

De bedste hilsner fra en Mindhelper