Jeg har fået at vide, hvad onani er. Men er det onani, hvis man ikke vidste at man gjorde det?

Hej Mindhelper

Jeg har fået af hvide hvad onani er og at jeg har gjort det er det onani hvis man ikke har vidst det.

Hilsen mig

(Pige, 13 år)


Kære dig

Du skriver og fortæller, at du har fundet ud af, hvad onani er. Og at du faktisk allerede har onaneret, uden at du vidste, at det var onani. Men nu er du så lidt i tvivl om, om det tæller som onani, hvis man ikke vidste, at det var det man gjorde. Er det rigtigt forstået?

Selvom du ikke vidste at du onanerede, så er det stadigvæk onani. Men heldigvis, så er det fuldstændigt naturligt og helt okay at onanere. Det er faktisk de fleste mennesker (både drenge og piger, unge og voksne) som onanerer eller har prøvet det i løbet af deres liv. Det kan faktisk være rigtigt sundt at onanere og en rigtig god måde, at lære sin krop at kende på. Du kan læse mere om onani her på sexliniens hjemmeside og mere om onani for piger her. På sexliniens side vil du også kunne læse flere artikler om onani, stille spørgsmål og læse spørgsmål om onani fra andre unge.

Onani er ikke farligt, og der er ingenting at skamme sig over. 71% af alle unge har prøvet at onanere inden de fylder 15. Det er altså 7 ud af 10 unge som har prøvet det. Derfor er det også fuldstændigt normalt at onanere. Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget.

De venligste hilsner fra en Mindhelper