Hej Mindhelper
Jeg er selvfølgelig enig i at forspil er meget vigtigt. Men jeg synes jo at efterspil, ialtfald for mig, er mindst lige så vigtigt. Og her føler jeg at drenge har det helt anderledes. Når jeg er kommet føler jeg mig totalt sårbar og mine følelser sidder bare helt udenpå. Her har jeg enormt behov for ømhed og tryghed og at vi bliver liggende og drengen giver mig den omsorg jeg har brug for i situationen og kæler for mig og kysser mig mens jeg falder til ro. Men jeg oplever at drenge mister interessen så snart de selv er kommet og så enlig bare har lyst til at rejse sig og få tøj på. Man kan jo godt sige til dem, bliv nu liggende lidt, men man kan lissom mærke det gider de ikke rigtigt og det skulle jo enlig være noget de gjorde af sig selv når de har gjort en pige færdig. Jeg fik en mega tæt veninde på efterskolen og en weekend hyggede vi så på et tomt værelse, bare som sådan en venindeting. Vi ordnede hinanden med fingerne og kyssede lidt. Og det var helt anderledes for hun kunne føle jeg trængte til ømhed efter min orgasme og gav mig en masse omsorg og kærtegn i lang tid efter og inden vi tog tøj på igen. Hvordan får man drenge til at gøre det samme? Det er total et issue for mig.
(Pige, 16 år)
Hej du,
Tak for dit brev! Det er en rigtig god pointe, og en som jeg tror mange andre også kan nikke genkendende til.
Sex og intimitet er forbundet med rigtig meget sårbarhed. Derfor er det også vigtigt at alle parter forsøger at forstå og imødekomme hinandens behov i den situation.
Biologiens rolle
Når mennesker har sex med hinanden udskilles der en masse forskellige hormoner og signalstoffer i vores hjerner, som får os til at føle bestemte ting.
En af de ting, som sker, som måske kan hjælpe til bedre at forstå vores egne og hinandens reaktioner er, at der efter sex udskilles et hormon i mænds hjerner, som hedder prolaktin.
Det er forbundet med følelser af tilfredshed, mæthed, træthed osv., og det kan gøre at mænd ofte ikke har samme behov for tæthed efter sex som kvinder kan have.
Kvinder får nemlig udløst hormonet oxytocin, som også er kendt som “kærlighedshormonet” som lige præcis gør at kvinder har lyst til og behov for at nusse eller være nære efter sex.
Der er altså rigtig meget biologi på spil i jeres forskellige reaktioner efter sex. Det er måske meget fedt at vide, at det altså ikke har noget med dig at gøre men det altså er naturen, som spiller ind.
Sæt ord på dine behov
Når det så er sagt, så skal biologien heller ikke bruges som en ‘undskyldning’ for ikke at imødekomme hinandens behov.
Hvis man har en partner eller en person, man har sex med jævnligt, så kan det være hjælpsomt at italesætte hvordan du har det.
Måske på et andet tidspunkt end når i ligger i sengen efter sex og du føler den her sårbarhed, hvor det måske kan være svært at have snakken.
Sig, at det er vigtig for dig at føle, at din partner ikke mister interessen så snart i er færdige med at have sex og at du har et behov for den ømhed du nævner.
Måske kan du også sige, at du godt ved at der er nogle biologiske processer, som kan gøre at fyren måske ‘glemmer’ det eller ikke prioritere det, men at du stadig ville sætte pris på det.
Klar kommunikation er altid en god vej til en fælles forståelse!
Det er selvfølgelig også tilfældet hvis man har flere forskellige sexpartnere: gør opmærksom på, hvad du kunne tænke dig og lyt til hvad en partner kunne tænke sig.
Sexlinien.dk
Inde på Sexliniens hjemmeside findes der rigtig meget viden om alting, som kan være årsag til spørgsmål og tanker vedrørende sex.
De har også en brevkasse hvor de er dygtige og søde til at svare på spørgsmål, som drejer sig om sex. Du må også altid skrive til os – men de kan måske være et godt alternativ!
Tak for dit brev- jeg håber du kan bruge mit svar til noget!
De bedste hilsner fra Aske