Hej Mindhelper

Jeg er en pige på 19 år der bor sammen med en kæreste men af hans bekendte er blevet hovedkulds forelsket i mig. Han har sagt til mig at han vil have mig uanset hvad og han var ligeglad med min kæreste hvis han fik mig ville han bare være stolt for jeg var en lækker og vidunderlig pige.

Jeg blev chokeret og såret da han sagde det til mig og vidste ikke hvad ben jeg skulle stå på for de tanker havde jeg aldrig haft for ham, men jeg har så senere fået følelser for ham og jeg er vist blevet meget forelsket i ham men ved ikke hvad jeg skal gøre ved det og følelserne er jo gengældt men nu afviser han mig nogen gange og hvis jeg spørger og jeg må besøge ham siger han det er ikke passende så bliver jeg forvirret.

Da jeg fortalte ham at jeg elskede ham blev han rørt, hvorfor afviser han mig så, er det fordi jeg bor sammen med min kæreste jeg kan høre på ham at min kæreste er en hindring for ham og det er også min mening at jeg vil flytte fra ham men det kan jeg ikke få ham til at forstå.

(Pige, 19 år)


Hej Pige på 19 år

Det lyder til at være en svær situation, du er landet i. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. 

Er det for rodet?

Du spørger, om grunden til at fyren afviser dig er fordi, at du bor sammen med din kæreste? Og det kan jeg ikke svare dig på med sikkerhed. For det er nok kun fyren, som ved præcis, hvad der er grunden til at han afviser dig. Men jeg tænker, at det i hvert fald vil give god mening, at han ikke vil se dig, så længe du har en kæreste. For de fleste synes ikke, at det er helt okay at ses med en anden, hvis man allerede har en kæreste. 

Så længe du stadig har en kæreste, så er det måske lidt for rodet, at prøve at indlede noget med den anden fyr? Derfor kan du overveje, om det vil give bedst mening, at slå op med din nuværende kæreste før, at du begynder at ses med den anden fyr. Ellers er der i hvert fald risiko for, at din nuværende kæreste bliver rigtigt såret og vred, hvis du er ham utro med en anden. 

Snak med ham 

Du kan prøve at snakke med fyren igen, hvis du synes det er svært at finde ud af, hvad du skal gøre. Så kan i aftale, hvad der er det rigtige for jer at gøre nu. Måske kunne det være rart for dig?

Det er lidt en rodet situation, du er landet i. Men jeg håber at mit svar har været hjælpsomt for dig og det kommer til at gå rigtigt godt med dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper