Hej Mindhelper
Jeg har fundet ud af at jeg har Asperger syndrom. Jeg har altid følt mig mærkelig og sjældent følt at jeg høre til, så det var lettende at finde ud af at jeg har Aspergers. For en- to ugers tid siden var der en venlig lære der fortalte min 3g klasse om det. Dog føler jeg mig stadig misforstået og at jeg ikke høre til, at jeg måske bare er en byrde. Hverken lærerne eller eleverne forstår mig. Det er frusterende og jeg kan mærke alle mine deprimerende tanker vende tilbage. Hvis resten af livet skal være sådan her, så gider jeg ikke at leve det. Hvordan skal jeg få folk til at forstå mig? Er det overhovedet muligt?
Vh. ham der skrev denne tekst.
(Dreng, 20 år)
Kære Du som har skrevet denne tekst
Det kan være rigtigt svært, når man føler sig misforstået og det lyder også til at det fylder en del hos dig. Derfor er det også bare rigtigt godt at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. Det er nemlig første skridt på vejen og viser, at du gerne vil have det bedre og lære at finde ud af at leve med Aspergers.
Du reagerer helt naturligt
Det lyder til, at det har været rigtigt rart for dig, at finde ud af at du har Aspergers. Og sådan er der mange mennesker der har det. Det kan nemlig være rigtig rart og en lettelse at finde ud af, hvad det lige var der gjorde, at der måske var nogle ting som man oplevede og følte anderledes. Men samtidig kan det bare være hammer svært, når man ikke føler at andre mennesker lige forstår en. Og derfor er det også helt naturligt, at du synes, at det er rigtigt svært. For det er en ny virkelighed, som du lige skal lære at finde rundt i.
Det er rigtig godt, at du har fået fortalt din lærer at du har Aspergers og at klassen har fået det at vide – sejt!. Og så kan det altså bare være rigtig træls, når man så stadig føler sig anderledes og misforstået, når de andre har fået at vide, at man har Aspergers.
Fortæl dem, hvordan du har det
Det kan være rigtigt svært for andre, helt at vide hvordan det er lige præcis er, at du mærker Aspergers. Derfor er det også en super god ide, hvis du prøver at dele det med dem og fortælle dem hvad du har brug for. For så kan det nemlig være nemmere for både dig og dem at være i. Sommetider kan det nemlig være rigtig svært for andre mennesker helt at forstå hvordan man lige har det, når de ikke selv har prøvet at have det sådan. Men ofte vil de rigtig gerne hjælpe og lytte. Men de kan måske have svært ved at finde ud af, hvordan de skal gøre det. Og så kan det godt komme til at virke som om, de ikke forstår en.
Derfor er det også helt OK, f.eks at sige “hey venner, det er rigtigt svært for mig, når I gør sådan der, så det kunne være rart for mig, hvis I lod være med det”. Så kan det nemlig være nemmere undgå at ende i de der trælse situationer, hvor man bare føler sig forkert og misforstået. Det kan godt være, at de aldrig helt kommer til at forstå hvordan det præcis føles. Men de fleste mennesker vil rigtig gerne prøve at hjælpe, når de ved hvordan de kan gøre det bedst muligt.
Det kan være rart at spejle sig i andre
Det kan være rigtigt hårdt, når man går rundt og føler sig anderledes og misforstået. Derfor tænker jeg også at det måske kunne være rigtigt rart for dig, hvis du kunne finde nogle andre med Aspergers, som du kunne snakke med. Det kan nemlig være super rart at snakke med nogen, som måske har det lidt på samme måde som en selv. Og som måske forstår lige præcis, hvordan man oplever tingene. Så kan man nemlig få delt sine tanker og oplevelser med andre, som kan sætte sig ind i hvordan det føles på en anden måde, end dem i din klasse måske kan.
Det behøver ikke at være sådan, at man kun snakker om Aspergers og alt det der er svært. Det kan også være, at man finder på at gå en tur, spille et spil eller noget helt tredje, som man synes er hyggeligt. For mange oplever nemlig bare, at det er rigtig rart at være sammen med andre, som har det ligesom en selv, hvor man bare kan slappe af og blive forstået. Jeg ved, at der findes forskellige fællesskaber mennesker, der for eksempel har Aspergers eller en anden form for autisme. Så du kan jo prøve at google, om der er noget i nærheden af dig. Ellers kan det være, at du kan finde noget online for eksempel på Facebook.
Du skriver ikke, hvor længe siden der er, at du fik diagnosen, men det lyder til at det ikke er så lang tid siden. Så hvis du stadig går hos en behandler, kan det også være en rigtig god ide at snakke med ham/hende om hvordan du har det. For så kan det være, at de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du undgår at ende i de situationer, hvor du føler dig misforstået. Og måske personen også kender til nogen steder i nærheden af dig, hvor du kan møde andre med Aspergers.
Tag fat i livslinien
Når man føler sig misforstået og frustreret og det fylder meget i ens tanker, er det helt naturligt at ens tanker kan komme til at blive triste, og man kan have svært ved at se sig ud af det. Det er helt almindeligt og de fleste mennesker oplever fra tid til anden at have det sådan. Men hvis du oplever, at tankerne bliver så triste, at du ikke har lyst til at være her mere, så kan du altid tage fat i Livslinien.
Der sidder der nemlig en masse søde og rare mennesker klar til at hjælpe. De er vant til at snakke om med mennesker, der har tanker om, at de ikke har lyst til at leve livet mere. Derfor er de også rigtig gode til at lytte og gør sit bedste for, at det er på en måde, som er rar for dig. Sådan så du kan få delt dine tanker med nogen. Hvis man har tanker om, at man ikke har lyst til at leve livet mere, så er det nemlig vigtigt, at man snakker med nogen om det. Du kan være helt anonym hos Livslinien, så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre, hvis du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
Snak med Headspace
Du kan også tage fat i Headspace. Her kan du nemlig få snakket om hvordan du går og har det. Hos Headspace er der en masse søde og rare frivillige klar til lytte og hjælpe. De frivillige snakker med unge om de ting som fylder hos dem. Og derfor er de også vant til at snakke med unge om svære ting. Hvis det gør det rarere for dig, kan du være anonym og de frivillige sørger altid for, at det foregår på en måde, som er rar for dig. Sådan så I kan få snakket om de ting som fylder hos dig.
Det er bare rigtig øv, når man går rundt og har det som dig og derfor håber jeg også, at mit svar har hjulpet dig, så du kan få det bedre.
De bedste hilsner fra en Mindhelper