Hej mindhelp.

Jeg er en pige på 16 år og går på efterskole. Jeg har virkelig svært ved at acceptere mig selv og mine diagnoser. Jeg har angst, noget ocd/tvangstanker og autisme. Jeg føler mig SÅ forkert og har et helt forkert syn på diagnoser og hvordan man er hvis man har de diagnoser. F.eks. da jeg fik autisme diagnosen troede jeg at jeg var mærkelig eller at der var noget i vejen med mig. Jeg føler mig flov over at have det sådan for så bliver jeg bange for jeg synes andre mennesker er mærkelige. Har en masse tvangstanker og bliver tit bange for der er noget galt med mig pga hvordan jeg er og mine diagnoser. Der er de “populære” piger på min efterskole og noget i mig ville lidt ønske jeg kunne være som dem. Jeg overtænker bare ALT for meget nogle gange desværre.. Når jeg så har det bedre og finder min indre styrke så er jeg bare en helt anden og der har jeg det så fedt! Jeg prøver virkelig at acceptere mig selv når jeg også har det svært, men det er SÅ svært. Mine forældre har også svært ved at hjælpe mig. De vil rigtig gerne men det gør det tit værre at snakke med dem desværre…

(Pige, 16 år)


Hej Pige på 16 år

Det lyder som om, det kan være rigtigt svært at være dig i perioder. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Vi kan alle sammen blive usikre 

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du er fyldt op af en masse usikkerhed omkring dine diagnoser, fordi de får dig til at føle dig forkert. Er det rigtigt forstået? Det er rigtigt hårdt, når der er dele af en selv, som gør, at man kommer til at føle sig forkert. Men det er også meget normalt, at der er sider ved en selv, som man er usikker på. Særligt når man er teenager. Derfor er jeg også næsten sikker på, at selv de populære piger på din efterskole også har nogle sider af sig selv, som gør, at de kan komme til at føle sig forkerte i forhold til andre. 

Du er stadig den samme

Du skriver også i dit brev, at du troede, at du var mærkelig eller, at der var noget i vejen med dig, da du fik din diagnose. Sådan nogle tanker kan man sagtens få, lige når man har fået en diagnose. Jeg har i hvert fald snakket med flere børn og unge, der for eksempel har fået en autismediagnose lige som dig, der har haft det lidt på samme måde. Men det er så vigtigt at huske på, at din diagnose ikke ændrer på, hvem du er. Du er stadig fuldstændig den samme pige, som du var inden, du fik diagnosen.  

Hvornår kommer de indre styrker frem?

Jeg vil gerne starte det her afsnit med at rose dig. For jeg synes, at det er super sejt, at du i nogle perioder, også kan finde dine egne indre styrker frem. Det kan nemlig være rigtigt svært, og det er noget, som mange mennesker har rigtigt svært ved. Men som du selv skriver, så er det en rigtigt dejlig følelse, når man lykkedes med at finde dem. For man kan komme til at føle sig som et helt andet menneske, når man kan fokusere på alle de ting, som man er god til i stedet for de ting, som man er usikker på. 

Jeg kommer til at tænke på, om der mon er nogle bestemte tidspunkter eller situationer, hvor det er nemmere for dig at finde dine indre styrker frem? Er det for eksempel nemmest for dig om morgenen, eller når du er alene på dit værelse? For hvis der er det, så kan du måske udnytte det ved at opsøge de situationer lidt mere, når usikkerheden melder sig på banen. Hvis du ikke er helt sikker på, om der er et mønster, så kan du måske prøve at skrive det ned i en dagbog, når de indre styrker kommer frem. Når du så har skrevet det ned i noget tid, så kan det være, at du måske kan finde et mønster i det, som du kan udnytte lidt?

Prøv at snakke med dine forældre igen 

Jeg kommer til at tænke på, om du ved, hvad det er dine forældre gør, når du snakker med dem, som ikke er særligt hjælpsomt for dig? Kommer de for eksempel med råd, når du egentligt bare har brug for, at de lytter? Eller siger de nogle bestemte ting, som gør dig endnu mere ked af det? Hvis du ved det, så kunne det nemlig være en god idé at prøve at snakke med dine forældre igen og fortælle dem, når de gør noget, som ikke hjælper dig.  

De fleste mennesker vil nemlig rigtigt gerne hjælpe, når man fortæller, at man ikke har det godt. Men nogle gange kan det være lidt svært for andre at finde ud af, hvordan de kan hjælpe en bedst. Vi mennesker kan nemlig ikke læse hinandens tanker. Og derfor kan vi også nogle gange godt komme til at hjælpe andre på den måde, som vi gerne vil selv vil hjælpes på, fordi vi tror, det også er den måde andre vil hjælpes på. Men det er det jo ikke altid. Derfor er det også altid okay at fortælle andre, når de gør eller siger noget, som ikke hjælper en, men måske tværtimod får det hele til at føles meget værre. 

Kan du snakke med en anden voksen?

Du skriver, at du prøver at acceptere dig selv, når det er svært, men at du synes, at det er rigtigt svært. Det kan jeg sagtens forstå. For vores tanker bliver påvirket af det humør, vi er i. Så når vi er i en periode, hvor det er svært, bliver vores tanker også mere triste og tunge, og så kan det være svært at finde accepterende tanker frem. Samtidigt så lyder det også som om, du kommer til at være meget alene med de svære følelser. Det kan også gøre de svære perioder endnu sværere. Vi mennesker er nemlig ikke bygget til at gå alene med det, når vi har det svært. 

Derfor kommer jeg også til at tænke på, om der mon er nogle andre voksne i nærheden af dig, som måske kan hjælpe dig bedre end dine forældre? Jeg ved for eksempel, at man på mange efterskoler har en kontaktlærer, som man kan komme til, hvis man har brug for at snakke med nogen. Er der også sådan en på din efterskole? Og er det en, som du ville være tryg ved at snakke med? Det kan også være, du måske har en moster, en faster eller en helt tredje voksen, som du er tryg ved. Så kan du måske prøve at snakke med dem. For i sidste ende er det nemlig ikke så vigtigt, hvem du snakker med, bare det er nogen, som du føler lytter til dig og kan hjælpe dig på en god måde.   

Tag fat i Børnetelefonen

Du kan også altid tage fat i Børnetelefonen, hvis du har brug for nogen at snakke med, når det er svært. Hos Børnetelefonen sidder der nogle frivillige rådgivere klar til at snakke med dig, som er både super søde og super dygtige. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det svært af mange forskellige grunde. Derfor skal de også nok gøre deres allerbedste for, at du føler dig forstået og hjulpet. Du kan være anonym hos Børnetelefonen, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du finder en voksen at snakke med, som kan hjælpe dig, så du ikke skal stå alene i de svære perioder. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper