Hej Mindhelper

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 2 år. Han er for nylig flyttet 240 km væk for snart at starte på uddannelse. Vi får det til at fungere, og jeg har det som om jeg er på en lyserød sky, når vi er sammen. Men næsten lige så snart vi forlader hinanden er der bare mørkt og trist. Jeg prøver at aflede mine tanker med arbejde, venner og alle de fritidsinteresser jeg kan nå, men intet hjælper.
Jeg er sur på migselv over at jeg behøver ham for at være glad, og at jeg ikke selv kan stille mig tilfreds i hverdagene med hvad jeg udretter. Jeg har målsætninger for migselv, men når jeg kommer frem til målet, betyder det intet. Jeg bruger hele tiden citatet i spøj “I’m a strong independent woman who don’t need no man”, men det passer bare ikke. Det gør mig frustreret at jeg ikke kan skabe mening i mit eget liv for migselv uden at andre mennesker er tilstede.
Har I et godt råd til hvordan man stiller sig tilfreds med sin egen hverdag og mål som en selvstændig person?

(Pige, 20 år)


Hej Pige på 20 år

Det lyder til, at hverdagen er blevet lidt tung for dig i øjeblikket. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. 

Det er okay at savne ham 

Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at du savner din kæreste rigtigt meget i hverdagen. Men også at du dunker dig selv rigtigt meget i hovedet over det. Derfor tænker jeg også, at du måske er lidt for hård ved dig selv i øjeblikket. Det vigtigt at du ved, at det er helt okay at du savner ham. Og det giver god mening, for det lyder til, at i har det super godt sammen.

Måske kan du få i pose og sæk? 

Vi mennesker er nogle værre flokdyr. Det kommer helt tilbage fra dengang vi stadig rendte rundt ude på en savanne og prøvede at undgå at blive spist af bjørne. Derfor var det også mega vigtigt, at man var en del af en flok, så man kunne passe på hinanden. Sådan er vi mennesker stadig indstillet. Vi har brug for hinanden og for ikke at føle os alene. Men det betyder ikke, at vi ikke godt samtidigt kan være selvstændige og have mål for os selv. Tværtimod kan man hjælpe og støtte hinanden mod at nå de mål, som man gerne vil. 

Så måske kan du ændre “strong and independent” citatet lidt og droppe den sidste del med ikke at have brug for en mand? For selvstændighed handler måske ikke om, at man ikke må elske eller have brug for andre. Men måske nærmere at man er opmærksom sine egne behov og ønsker – og er villig til at arbejde for dem? Så måske kan du få i både pose og sæk, hvis du accepterer, at det helt okay, at du savner din kæreste i hverdagen. Og at der godt både kan være plads til savnet og at arbejde for de ting, som er vigtige for dig. 

Hvordan bliver man tilfreds?

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar på, hvordan man bliver tilfreds med sin hverdag. Det handler nemlig i sidste ende om, hvad der er vigtigt for dig her i livet. Og hvilke nogle ting, der gør dig glad. Du skriver, at du har en masse aftaler med venner, fritidsinteresser, mål og arbejde. Men jeg kommer til at tænke på, om de gør dig glad? Eller om det er noget du gør, fordi du føler det er det eneste, som kan distrahere dig? For hvis det ikke gør dig glad, er det så de rigtige mål?

Hvis du har mod på det, så kan du prøve at begynde at skrive dagbog. Og på den måde prøve at sætte lidt ord på, hvad du gerne vil have, at der er i din hverdag. Hvad er dine værdier og mål. Hvad giver dig ro i maven, får dig til at grine, smile og inspirerer dig . Hvad kan give dig en følelse af, at det har været en god dag eller uge? Jo bedre vi bliver til at finde ud af, hvad der er vigtigt for os, jo nemmere er det også at arbejde på at putte endnu mere af det ind i vores hverdag. Hvis det eksempelvis gør dig glad at dyrke en bestemt hobby, så kan du prøve at finde ud af, hvordan du planlægger det sådan, at der er god plads til den i dit liv.  

Snak med din kæreste om det

Jeg kommer til at tænke på, om du har snakket med din kæreste om, hvordan du har det? For hvis det fylder meget for dig, at du savner ham meget, så er der måske nogle små ting i kan gøre i hverdagen, for at gøre det lettere. Det kunne være at ringe sammen et par gange hver dag. Eller sende billeder til hinanden af, hvad i går og laver. På måde kan i måske få en følelse af, at i stadigvæk har en hverdag sammen, selvom i fysisk er lidt langt fra hinanden. 

Kan i flytte sammen?

Jeg kommer til at tænke på, om det ville være en mulighed for dig og din kæreste at flytte sammen? Hvis i savner hinanden i hverdagen og vil kunne få det praktiske til at fungere, så vil det måske give god mening for jer? På den måde ville i måske have lidt mere mulighed for at se hinanden, samtidigt med at i stadig arbejdede for jeres selvstændige mål i forhold til arbejde, studie og sådan. Det er selvfølgelig kun jer, som kan mærke om det er den rigtige beslutning, og om i er klar til det. 

Snak med nogen om det 

Jeg tror det kunne være rigtigt godt for dig, at få snakket med nogen om dine tanker. For det kan være hammer-forvirrende, at skulle prøve at finde hoved og hale i det hele alene. Så kan det være rigtigt rart, at få et par ekstra øjne på ens situation. 

Hvis det er en mulighed og du er tryg ved at snakke med din mor om det, så kunne det måske være rart for dig. For nogle gange kan det være rart at snakke med nogle kvinder, som er lidt ældre og derfor har været igennem nogle af de samme overvejelser, som du står med nu. Hvis ikke din mor, så har du måske en sød moster, en yndlingslærer, en tæt veninde eller helt 3. person, som er god at snakke med?

Jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og at det kommer til at gå mega godt med dig, din kæreste og dine mål. Masser af varme tanker herfra.

De bedste hilsner fra en Mindhelper