Hej

Hej, det kan være svært at forklar situation, sagen er jeg er bange for min fremtiden🫣 Fx hvad jeg lave efter skolelivet? Hvor jeg skal bo henne? Og dit og dat…?
Jeg følger at mange mennesker som min mor og sin kæreste, kommunen og assistenter der kender at de undervurdere mig. Og jeg føler at jeg må ikke skid eller kan ikke ingenting! Jeg er det mest selvstændig elev er hele skolen, og kan stort set alt selv, uden hjælpe.
Men jeg har jo lille liste med mine ønsker, håb & drømme, men jeg er lidt usikker/bange at det er urealistisk.
Jeg vil fandeme ikke at bo en fælleskab, ledsager/hjælper. Jeg forlanger/ønsker at bo alene eller handicapfri liv. Mit hoved/hjerne fejler ingenting, bruger en kørestol. Jeg er næsten klogeste i skolen, og dog meget nysgerrig ung kvinde på 20’erne.

Jeg håber at i vil hjælpe/støtte min krise.

Hilsen fra en desperat mig

(20 år)


Hej Desperate dig

Det lyder til, at tankerne omkring fremtiden fylder en del hos dig. Det kan være ret hårdt, når det er sådan. Derfor er det også super fint, at du har skrevet herind og luftet dine tanker. 

Jeg har fjernet lidt informationer i dit spørgsmål, så du kan være helt sikker på at være anonym. Det håber jeg er okay. 

Tanker om fremtiden 

Du skriver, at du er bange for fremtiden. Når man er ung og i starten af 20’erne kan det godt være ret forvirrende og overvældende at tænke på, hvad fremtiden mon bringer for en. For 20’erne er en tid, som er præget af mange usikkerheder – man ved måske endnu ikke, hvor man skal bo, og hvad man skal lave. Derfor er det også helt normalt at gå med den slags tanker. Og jeg tror at der er mange unge, som kan genkende den usikkerhed, som du sidder med. 

Når man så samtidig også har et handicap, som man bøvler med, kan usikkerheden godt komme til at fylde endnu mere, og gøre en i tvivl om, hvad der egentlig er realistisk for ens fremtid. Derfor tænker jeg også, at det giver god mening, at tvivlen og bekymringerne fylder hos dig lige nu.  

At føle sig undervurderet 

Det kan være helt vildt frustrerende, når man føler, at dem omkring en begrænser og undervurderer en. Og ikke giver en lov til at gøre de ting, som man gerne vil selv. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at du bliver træt af at dine assistenter, din mor, din kæreste og kommunen ikke giver dig lov til at gøre særlig mange ting. Men jeg tænker måske, at det handler om, at de gerne vil passe på dig.

Snak med dem om det 

Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god ide, at du snakkede med dem om, hvordan du har det. For måske er de slet ikke er klar over, at du faktisk er ret frustreret over, at du føler, at de undervurderer dig. 

Hvis du synes, at der er svært at få taget hul på snakken, kan du tage et kig i vores guide til at snakke med forældre om svære ting. Og rådene i guiden kan også sagtens bruge selvom det er en anden, som du skal snakke med. 

Drømme og mål 

Drømme og mål er rigtig gode at have, og jeg tror de fleste kender det med at gå og drømme og fantasere om forskellige ting. Derfor er det også helt naturligt, at du har drømme og mål. Drømme og mål ændrer sig gennem hele livet, så det man drømmer om nu, er måske ikke det, der er ens drøm om fem år. Og der kan måske også være nogle ting udefra, som måske gør, at ens drømme ikke er realistiske. Derfor kan man også nogle gange være nødt til at give slip på nogle af ens mål og drømme. Og det gør ret ondt at skulle slippe en drøm eller et mål. Men samtidig giver det også plads til nye mål og drømme, som også kan være rigtig gode.

Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en ide, at du snakkede med dem fra skolen eller kommunen om de drømme og mål, som du har. For så kan de måske også hjælpe dig med at finde ud af, hvilke der er realistiske, og hvordan du kommer i mål med dem. Det tænker jeg måske kan være rart for dig, for så kan du bruge energi der.  

Luft ud 

Når man går med en masse frustrationer, kan de godt komme til at ligge og ulme og boble inde i en. Derfor er det en rigtig god ide at få luftet ud – ved at snakke med nogen om det. For ofte fylder alt det svære ikke så meget, når man deler det med andre. Så måske du har en god veninde, en moster eller en tredje, som du kan snakke med? 

Det kan være hårdt, når usikkerheden om fremtiden fylder, og man samtidig føler at dem omkring en undervurderer en. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg hepper i hvert fald på dig!

De bedste hilsner fra en Mindhelper