Jeg er bange for at sige noget forkert, fordi jeg tit oplever at blive misforstået

Det lyder som om, du egentligt rigtigt gerne vil i snak med folk omkring dig men, at det er rigtigt svært for dig. Det kan være rigtigt træls at have det sådan, for det kan give meget usikkerhed, når man er sammen med andre. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Allerførst vi jeg lige gøre dig opmærksom på, at jeg har slettet dit navn. Det er kun for, at jeg er helt sikker på, at du bliver ved med at være anonym.

Var stilheden akavet?

Når jeg læser den situation, som du beskriver, så kommer jeg til at tænke på, om stilheden egentligt var akavet? Eller om det måske mere blev i dit hoved, at stilheden var akavet? For det er nemlig tit sådan, at selvom man selv oplever stilhed som akavet. Så behøver dem man snakker med ikke opleve stilheden på samme måde. Og når jeg læser dit brev, så tænker jeg egentligt ikke nødvendigvis, at du sårede de to mødre. Jeg tænker måske mere, at de var overraskede over dit svar og derfor ikke helt vidste, hvad de skulle svare tilbage. Præcis på samme måde som du også nogle gange selv oplever, at du ikke rigtigt kan finde på noget at sige og derfor bare lader være med at sige noget.  

Hvad kunne du sige? 

Vi mennesker er forskellige i den måde, som vi besvarer andre folks henvendelser på. Derfor er der også mange forskellige ting, som man kunne have sagt. Men en ting man næsten altid kan gøre i sådan nogle situationer, som den du beskriver, er at snakke folk lidt efter munden. Det vil sige, at man egentligt bare, giver dem lidt ret i det, som de siger. Det kunne for eksempel lyde sådan her: “ja, det kan jeg se.” På den måde kan man i hvert fald være ret sikker på, at man ikke får sagt noget, som kan såre eller chokere dem, som har sagt noget til en. 

Hvis du gerne ville have sagt noget til mødrene, da du mødte dem igen, så ville det være bedst at undgå at sige noget, der ville kunne tolkes som en kritik. Det tænker jeg for eksempel at: “Nå, I er ikke nået længere,” ville kunne blive, også selvom det ikke var din intention. For eksempel fordi det kunne tolkes som en kritik af det tempo, de går i. En mere neutral hilsen kunne for eksempel være: “hej, så mødes vi igen.” Det ville de fleste mennesker formentlig bare opfatte som en anerkendelse af, at I er stødt på hinanden før. 

Snak situationen igennem

Hvis du får sagt noget, som har såret eller chokeret den, du snakker med, så er det vigtigt at huske at sige undskyld. Så du får fortalt den anden, at du er rigtigt ked af, at du fik såret dem og. Samtidigt kan du også prøve at spørge den, som du snakker med, hvad du kunne have sagt i stedet for, som havde været bedre. Det kunne for eksempel lyde sådan her: “jeg er rigtigt ked af, at jeg fik sagt noget, der sårede eller chokerede dig. Det var slet ikke meningen. Jeg vil rigtigt gerne snakke med dig, men nogle gange har jeg lidt svært ved at finde ud af, hvad der er det rigtige at sige. Kan du hjælpe mig med at finde ud af, hvorfor det jeg sagde blev misforstået?” 

De fleste mennesker kan nemlig godt tilgive en, hvis man siger undskyld til dem, når man har fået sagt noget, som blev sårede dem. Og langt de fleste mennesker vil også rigtigt gerne hjælpe en med at opklare, hvorfor det man fik sagt blev misforstået, hvis de ved, at man ikke gjorde det med vilje. Hvis du er sammen med nogen andre, som ser den situation, hvor du blev misforstået, så kan du også prøve at spørge dem om hjælp. For det kan jo også være, at de har nogle forslag til, hvad det var, der gik galt. Og hvad du eventuelt kan gøre eller sige i en situation, der minder om en anden gang. 

Snak med nogen

Jeg kommer til at tænke på, om du mon får snakket med nogen om de situationer, hvor du oplever at blive misforstået? For jeg kan forestiller mig, at det ikke er særligt rart, at du ofte oplever, at du bliver misforstået. Derfor tænker jeg, at det kunne være rigtigt rart for dig at have nogen at dele dine tanker omkring de her oplevelser med. Du kunne for eksempel snakke med dine forældre om det, en god bror eller søster eller en helt tredje person. 

Det vigtige er nemlige ikke så meget præcis, hvem det er. Det vigtige er, at du får snakket med nogen, så du ikke skal løse det her problem alene. Samtidigt så tænker jeg også, at hvis du deler de her situationer med nogen, så kan de måske også hjælpe dig med at finde ud af, hvad der gik galt. For andre folk kan tit se nogle andre ting i de ting, man fortæller, end man selv kan, fordi de kan se tingene lidt mere udefra. 

Det kan være hammer-svært at knække koden til, hvordan man kan komme i kontakt med andre. Så jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt.