Der gået en måneds tid, og jeg har hverken skrevet, snakket eller haft nogen form for interaktion med hende. Vi siger ikke engang hej til hinanden, og det er på trods af, at vi er i samme vennekreds. Jeg tror aldrig hun kommer til, at få det på samme måde, som jeg har det. Og jeg vil helst ikke gå og håbe på det. Men den måde tingene står til på lige nu, virker ikke for mig

Hej

Jeg står i en noget svær situation, og har virkelig brug for hjælp til, at håndtere den.

Okay først lidt forhistorie

Det hele startede ud med, at jeg begyndte at skrive med en pige fra min grundforløbsklasse. Og det udviklede sig til mere og mere, og jeg følte virkelig vi havde en eller anden form for kemi. Hun gav mig flere tegn på, at hun var interreseret i mig, mere end normalt ihvertfald, og jeg syntes jeg prøvede at gøre det samme.

Jeg gjorde det ikke noget ydeligere, da jeg vidste at hun var kommet ud af et forhold, for ikke så lang tid siden. Nå men tiden gik, og det forsatte egentlig sådan meget fint. Indtil en dag, hvor jeg får at vide hun har kysset med en af mine gode venner. Det gjorde rigtig ondt, og ud af frustration valgte jeg bare fuldstændig at ignorer hende. Jeg vidst ligesom godt hvor hun stod så. Men efter lidt tid, hvor hun blev ved med, at skrive besluttet jeg mig for, at konfrontere hende med det. Det kom ikke ud på den helt rigtige måde, nok fordi jeg stadig var såret. Vi kom ligesom til en nogenlunde forståelse, men jeg vidste godt at det ikke var det rigtige for mig. Så der gik noget tid igen, og hun går tilbage til samme fyr. Jeg konfrontere hende igen med det, og vi ender ligesom med det samme. Der går så et langt stykke tid, hvor jeg kun skriver med hende, men ikke rigtig ser hende udover det. Og det var egentlig ok. Men så en dag blev jeg inviteret til noget hyggedruk, hvor hun også var der, fordi vi er samme vennekreds. Og jeg gik igennem aftenen og følte mere lettere utilpas. Og jeg får så skrevet det til hende, men det kom ud på en skidt måde. Jeg skriver at det ikke dur det “venskab” vi har, og at jeg ikke gider at skrive med hende mere. Og hun bliver også lidt ked af det, men acceptere det alligevel.

Nu er der gået en måneds tid og jeg har hverken skrevet, snakket eller haft nogen form for interaktion med hende. Vi siger ikke engang hej til hinanden, og det er på trods af vi er i samme vennekreds.
Jeg tror aldrig hun kommer til, at få det på samme måde som jeg har det. Og jeg vil helst ikke gå og håbe på det.

Den måde tingene står til lige nu, virker ikke for mig og jeg vil hellere end gerne finde på en løsning, hvor jeg kan være tilpas. Men jeg ved ikke hvad det skulle være?

Så jeg spørger jer her på mindhelper.dk hvad I syntes jeg burde gøre?

(Dreng, 17 år)

Kære dreng på 17

Det er sindssygt hårdt, hvis man er interesseret i en, som ikke er interesseret tilbage. Det kan være vildt svært, at skulle ses og snakke sammen, når man ved, at den anden ikke har samme følelser. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Når man vil noget forskelligt

Når jeg læser dit brev, så synes jeg det lyder til, at i har misforstået hinanden rigtigt meget. Du har rigtigt gerne ville noget mere end at være venner. Og hun har kun været interesseret i et venskab. Det kan være svært, præcis at tyde de signaler, man sender til hinanden. Og derfor misforstår man måske den andens venlighed for flirteri. Det kan også være, at hun i begyndelsen har troet, at det kunne være noget. Men så senere fundet ud af, at hun ikke er interesseret. Der er også nogle, som bare flirter meget, uden at mene noget med det. Det er selvfølgelig super forvirrende, men det må man så sige fra overfor, hvis det bliver for meget for en.

Øv. Det er mega ærgerlig situation, at hun ikke er forelsket i dig. Men der er nok ikke så meget at gøre ved det. Som jeg læser det, er du blevet sur over, at hun har kysset med en af dine venner, og senere igen været sammen med ham. Du skriver yderligere, at i sammen når til en eller anden fælles forståelse efterfølgende. Men du skriver ikke, hvad den er? Det jeg forstår er, at hun forklarer dig, at hun ikke er interesseret i dig – og du accepterer det. Er det rigtigt? For hvis det er rigtigt, så er der nok ikke så meget at gøre på den front. Du nok også nødt til at overveje, om det er okay, at du er sur på hende? Hun har vel egentligt ikke gjort noget galt? For i var jo ikke kærester, da hun kyssede den anden fyr – i var bare venner. Derfor gør det selvfølgelig stadig ondt på dig, men det kan hun jo ikke rigtigt gøre for. Hun har jo ikke valgt, at du er blevet forelsket i hende. Du skriver så til hende, og siger, at du ikke vil snakke med hende mere – og det respekterer hun. Men nu står du så her en måned efter, og det går stadig ikke super godt.

Om at blive tilpas igen

Du skriver, at du gerne vil finde en løsning, hvor du bliver tilpas. Men ved du, hvad er det, du godt kunne tænke dig? For hvis den løsning er, at hun vil være kærester med dig – jamen så er det nok ikke realistisk. For hun virker ikke til at være interesseret i dig. Hvis det kunne gøre dig tilpas, slet ikke at se hende. Jamen så ligger problemet lidt i, at i er i samme vennegruppe. Men du kan jo ikke rigtigt bede hende om, ikke at være en del af vennegruppen. For hun har jo ikke gjort noget galt. Så må du overveje, at undlade at være sammen med vennegruppen i en periode, indtil du kan holde ud at se hende igen. Ellers kan det være, at du kan ses med enkelte fra vennegruppen ad gangen, så du ikke behøver være sammen med hende. Det kan desværre godt tage tid, at komme sig over en ulykkelig forelskelse. Men på et tidspunkt går det altså over igen – også selvom det virker lidt langt væk lige nu. I den tid, hvor du stadig er “ramt” kan det være en god idé, at distrahere sig selv, og lave noget andet. Så du ikke tænker for meget på hende.

Snak med nogen om det

Måske har du en ven/veninde, som du er tryg ved at tale med. Så kan det være en god idé, at snakke med dem om, hvordan du har det. Nogle gange er delt sorg halv sorg – altså hvis man deler ens problemer med andre, så føles de ikke altid så store. Så kan du komme af med nogle af dine frustrationer, og de kan hjælpe dig på vej med at komme videre. Måske kan i lave noget sammen, så du ikke tænker så meget på hende?

At være ulykkeligt forelsket er vildt hårdt. Det kan føles som om, at det aldrig går over, men det gør det altså – det tager bare tid. Jeg håber du kan bruge mine råd til noget, og så krydser jeg fingre for, at du snart er ovenpå igen.

De allerbedste hilsner fra en Mindhelper.