Hej Mindhelper

Jeg er forelsket i en pige men hun lader ikke som sådan at være intrasseret i mig. Vi har meget øjen kontakt vil faktisk sige hun ^søger^ min øjenkontakt. Og kan se hun holder øje med mig
Vil selv sige at jeg umiddelbart det jeg ville kalde friendzoned men altså jeg føler der er noget. Jeg behandler hende ikke som en ven og hun referere mig til sine venner og på det offentlige at vi er venner. Jeg kan sagtens sætte hende på plads hvis hun går over stregen. Hvilket hun på en underlig måde godt kan lide og respektere. Hun vil gerne bruge sine weekender med mig men ikke i hverdagen. Hun driller mig med at tage mine ting og løbe med dem og jeg gør omvendt.
Jeg er selv en veltrænet ung knægt med højt betalt job og højt testeron niveau som hun selv har.
men hun gøre mig virkelig usikker på om jeg er god nok til hende.
Når jeg ligger ting op på f.eks snapchat/de sociale medier generelt reagere hun kun engang imellem. når hun skriver er det altid med smileyer.
Noget andet er at jeg har for lang tid siden sagt at jeg var blevet forelsket i hende ved et uheld og det resulteret i at hun ikke fortalte i første omgang at hun havde en kæreste men skrev så senere at hun havde en? Der stoppede jeg så kontakten til hende. Så vælger hun for nylig at tage kontakten til mig igen en weekend og fortæller mig så at hun er blevet single nu. Med et smil på læben. Samt hun inviteret mig til hendes fødselsdag.
Hun er en meget testeron fuld kvinde og feminist med stort F. 😂

Så mine spørgsmål ville være.
Er der noget der kan udvikle sig?
Er hun på nogen fysisk måde tiltrukket til mig?
Hvad ser hun mig som?
Er jeg bare tidspild?

(Dreng, 20 år)


Kære dreng på 20

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er svært at finde ud af, om hun er interesseret eller ej. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Kærlighed er ofte noget rod. Det kan være ekstremt svært, at læse den anden persons signaler, og nogle kan godt lide at flirte på en måde, hvor man aldrig er helt sikker på, hvad de mener. Samtidigt kan det også være, at hun bare ser dig som en ven. Jeg synes dog det lyder til, at hun godt kunne være interesseret. Især fordi hun pointerer ud for dig, at hun er blevet single, og godt kan lide at bruge meget tid sammen med dig.

Så når du spørger, om der er noget der kan udvikle sig, og om hun er tiltrukket af dig – så er kan jeg nok ikke komme med et klart svar. Men jeg synes godt det kunne lyde til, at hun er interesseret. Du kan eventuelt prøve at lave en for/imod liste, hvor du skriver alle de ting ned, som peger enten i den ene eller anden retning. Så kan du få et ordentligt overblik over de signaler hun sender, og ting hun siger. Måske kan det give et lidt klarere billede?

Når jeg læser dine spørgsmål, så lyder det til, at du trænger til en del klarhed over tingene. Jeg kan ikke svare med klart ja eller nej på nogle af dine spørgsmål, men jeg kan komme med lidt råd til, hvordan du selv kan undersøge det videre. Det er der nogle forskellige måder, at man kan undersøge, om en person er interesseret i en.

Hvordan er hun sammen med andre fyre?

Jeg tænker, at det kunne være en god idé, at observerer hvordan hun opfører sig sammen andre fyre. Er hun på samme måde overfor dem, eller giver hun dig mere opmærksomhed/ er mere flirtende over for dig? Hvis hun er på samme måde overfor alle fyre, så kan det være, at det bare er sådan hun er. Men hvis du mærker, at hun er mere opmærksom på dig, så tænker jeg det lover godt.

Vis du er interesseret

Du kan eventuelt prøve at flirte virkeligt meget med hende, og så holde øje med, hvordan hun reagerer. Flirter hun igen, eller trækker hun sig? Vis tydeligt, at du er interesseret ved at komme med små kommentarer, røre ved hendes hænder, send hende søde sms’er osv. Hvis du sender hende nogle ret tydelige signaler, så tænker jeg, at du også vil kunne mærke, om hun er interesseret på måden, hun reagerer tilbage på.

Snak med fælles venner

Måske har i nogle fælles venner, du kan prøve at snakke med. Nogle gange kan folk omkring en se nogle ting, som man ikke selv kan. Derfor kan det også være en god idé, at spørge dem direkte, om de tror hun er interesseret. Hvis du kender nogle af hendes tætte veninder, så kan du eventuelt prøve at spørge dem, og hun har sagt noget om dig, og om det tror hun er interesseret eller ej.

Find en med-detektiv

Du kan eventuelt prøve at finde en, der kan observerer jer, når i er sammen. Hvis du har en ven, som du kan tage med, når i er sammen, så kan han/hun måske holde lidt øje med, om hun virker interesseret, når i snakker sammen. Så kan de fortælle dig, hvad deres indtryk er. 

Tag springet

Hvis du vil være fuldstændig sikker på, om hun er interesseret – så kan du tage springet, og invitere hende ud. Find på en sjov ting i kunne lave sammen, og spørg hende om hun vil med på en date. Det er nok den mest effektive måde, at få det afgjort på.

Kærlighed er som sagt noget være rod. Nogle sender tydelige signaler, andre kan godt lide at trække “jagten” lidt længere – måske fordi de synes det er sjovt, måske fordi, de ikke ved hvad de skal gøre. Der er selvfølgelig også en risiko for, at hun ikke er interesseret og det er der jo ikke så meget at gøre ved. Men jeg synes det lyder til, at hun godt kunne være interesseret i dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget, og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt for dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper