Jeg er forelsket i en fra klassen, men hvad stiller jeg op?

Jeg er en pige på 18 år, som går i Gymnasiet. Jeg er startet i klasse med en dreng, som jeg har kendt i rigtig mange år. Vi har altid haft sådan et forhold, hvor vi godt har kunne lide hinanden, men ikke har turde indrømme det. Efter meget lang tid indrømmede han det overfor mig. Efterfølgende var der en periode vi ikke snakkede sammen, da vi blev uvenner. Efter et halvt års tid blev vi blev venner igen, og vi startede ligesom på helt ny som venner.

Situationen er den, at jeg er blevet så forelsket i ham ” igen” kan man næsten sige, bare meget mere end før. Jeg troede det var helt slut med ham, men jeg kunne selvfølgelig ikke forud se vi endte i samme klasse, og alle små følelser jeg nogensinde havde haft for ham, kom frem igen og mere til. Jeg er træt af, at mine følelser for ham kan styre min dag. Små ting han gør, kan enten gør mig pisse ked af det, eller vildt glad, og det er jeg bare træt af nu. Jeg føler ikke, han skal kunne ødelægge hele min dag, bare ved at gøre en ganske normal handling, men som jeg sidder og overfortolker og overreagerer på. Jeg kan ikke koncentrere mig i timerne mere, og jeg føler jeg er helt styret af ham. Det gør mig stresset, at jeg behøver vide hvor han er, hvad han laver, og hvad han lige lavede til den sidste fest, hvor jeg ikke slev kunne komme. ” Lad mig lige tjekke om du er online” ” Hvornår var du sidst på facebook” Selv her hjemme, når jeg kommer hjem for skole, er jeg helt besat. Til tider kan det være dejligt, men jeg synes det har taget overhånd, og det er rigtigt svært at styre når han er der altid, og jeg ser alt hvad han gør og siger. Vi har samme venner, går til samme fester, samme skole, klasse alt ting, og den dag han står med en anden pige, vil fandme gøre ondt, og at jeg kommer til at se på det, og ikke kan slippe for det.

Jeg tror igen, vi har havnet i den samme situation, hvor ingen tør at sige noget. Jeg kan mærke på ham, han er anderledes overfor mig, og der er så mange små ting, der viser det jeg føler også gengældt. Jeg kan mærke at rigtig mange at tingene, er som dengang, hvor vi også kunne lide hinanden. Hvis der er en ting der bekræfter mig i alt, så er det ikke alt det han gør for mig, og den måde han er for mig på, så er det når vi kigger hinanden i øjenene, DER kan jeg se det, og jeg er ikke i tvivl. De øjeblikke hvor jeg ikke har følt mig i tvivl varer desværre kun de få sekunder jeg sidder i situationen, men det er stadig dem der giver mig lyst til at kæmpe videre, selvom det er rigtigt hårdt lige nu. På den ene siden har jeg lyst til at give alt op, og glemme ham, men på den anden side ved jeg godt jeg ikke kan, når jeg er fanget i samme klasse lokale som drengen hver dag i mange timer. Han fylder så meget i mine tanker, det går ud over både min søvn og appetit. Jeg er meget usikker på hvad jeg skal gøre. Fordi uanset hvad jeg vælger at gøre, vil han altid betyde meget for mig. Han er en fantastisk person, god klasse kammerat, og en ven for livet. Jeg vil såå gerne snakke med ham om det, bare på en eller anden måde, men jeg tør SLET ikke. Jeg føler det er mærkeligt, nu hvor vi lige var blevet venner og startet på ny, + vi går i klasse sammen, og der er så mange ting som bare står i vejen. På den anden side, er det også bare latterligt, alle mine venner siger til mig at det er så tydeligt, selv uden de har vidst noget fra før hen, og uden jeg har sagt en lyd, det gør mig glad, men jeg kan bare kun se det mærkelige i det, mht vores “fortid” og vi går i klasse sammen, og så mange andre ting der bare ikke spiller.

Det skal også lige siges, at vi begge to et utroligt dårlige til at snakke om følelser, sådan helt latterligt dårlig. Ofte når jeg har siddet i sådan en situation, har jeg undværet at fortælle vigtige ting, og altid taget den nemmeste løsning ud af samtalen, så jeg er også så bange for at hvis vi en dag snakkede sammen jeg vil gøre det samme. Jeg er bange for det bliver akavet mellem os. Jeg er bange for vi mister vores venskab på det. Jeg er bange for hvad mine veninder tænker, om jeg har været forelsket i en af mine venner så lang tid, og så endda også uden at sige det, selvom de nok godt kan se det liiidt:) Udover det vil jeg aldrig kunne finde et tidspunkt, for at kunne snakke med ham, da skolen helt klart ikke er det rette sted for mig at snakke om sådan noget. Det er mærkeligt at skrive, når man skal se hinanden i skolen kl 8 om morgen næste dag. Hans tegn er umulige at læse, den ene dag kan jeg være utroligt sikker på han godt kan lide mig, og den anden dag føler jeg han ser igennem mig. Jeg er meget forvirret, og jeg er så lost på hvad jeg skal gøre. Håber virkelig i kan hjælpe mig.