Jeg har følt i noget tid, at mine forældre ikke gider mig

Det lyder som om, du har det mega svært for tiden. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det er ikke dig, der er noget galt med

Du skriver, at du har følt, at dine forældre ikke rigtigt gider dig. Og jeg kommer til at tænke på, om det mon blandt andet kommer af, at det ikke rigtigt lyder som om, dine forældre lytter til dig, når du gerne vil snakke om noget, der er svært for dig? Hvis det gør det, så giver det rigtigt god mening. For vi mennesker har brug for at blive hørt, når vi prøver at snakke med nogen om noget. Ellers kommer vi til at føle os overhørt og ignoreret. Det er virkeligt nogle nedern følelser, der bare kan gøre super nas.  Og så giver det helt vildt god mening, at man kan komme til at føle, at ens forældre ikke gider en. Ligesom man måske kan komme til at føle, at man ikke er god nok, når ens forældre ikke lytter ordentligt til en. 

Men du skal virkeligt vide, at det ikke er dig, der er noget galt med, når dine forældre overhører dig. Det er dine forældres opgave at passe på dig og hjælpe dig, når du har det svært. Og den opgave svigter de faktisk, når de skifter emne, når du prøver at snakke med dine forældre om noget, der er svært for dig. Så det er dine forældre, der gør noget forkert og ikke dig. Og det handler om noget inde i dine forældre, når de vælger at skifte emne, når du forsøger at snakke med dem om nogle svære ting. Det handler ikke om, at der er noget galt med dig. Eller at du ikke er god nok.

Det giver god mening

Du skriver, at du har virkeligt svært ved at stole på folk. Ligesom du har svært ved at knytte dig til folk, fordi du er bange for, at de forsvinder igen. Og så skriver du, at du tror, at du måske har det sådan, fordi du lige pludseligt mistede kontakten til din far. Det tænker jeg, giver mega god mening. For det der med ikke at knytte sig for meget til nogen, er en måde at passe på sig selv på. Så gør det nemlig ikke helt så ondt, hvis folk går fra en igen. Og det der med lige pludseligt at miste kontakten til en forældre er noget, der virkeligt bare kan sætte sig i en. Fordi det bare er så mega hårdt. For som barn holder man helt vildt meget af sine forældre. Så når man lige pludseligt mister sådan en person, så kan man godt komme til at sætte sådan et slags skjold op mellem sig selv og andre mennesker, så man ikke bliver såret igen.

Men jeg forestiller mig, at det må være helt vildt ensomt ikke rigtigt at turde at knytte sig til nogen? For selvom det virkeligt bare giver så god mening, at du kommer til at frygte, at de også bare går fra dig ligesom din far, så er dine venner jo ikke din far. Og jeg tænker, at langt de fleste af ens rigtigt gode venner ikke bare forlader en sådan lige. Fordi de jo også holder af en og selv ville blive rigtigt kede af det, hvis man ikke kunne ses mere. Derfor ville det bare være så godt, hvis du kunne øve dig lige så langsomt i at turde at knytte dig til andre. Så du kan få nogle gode oplevelser med, at de fleste folk faktisk bliver i ens liv. Og ikke bare afbryder kontakten uden at sige noget.

Det er ikke din skyld

Så vil jeg også virkeligt gerne sige til dig, at det ikke er din skyld, at du lige pludseligt mistede kontakten med din far. Nu kender jeg jo ikke til situationen, men jeg er næsten sikker på, at det ikke er noget, der har handlet om dig. Mit gæt vil være, at det er noget, der har været mellem din mor og din far. Og at det er det, der har gjort, at din far har været nødt til at gå. Men det gør helt vildt ondt at miste kontakten til sin far. Specielt når man ikke rigtigt har fået en ordentlig forklaring på hvorfor. Og så kan man godt få sådan en følelse af, at det er en selv, der har gjort noget galt. For det kunne jo være, at hvis man havde gjort noget anderledes, så var far måske ikke gået. Men du kunne ikke have gjort noget anderledes. Og det er ikke din skyld, at din far gik. Det handler om noget inde i din far og ikke om noget, du har gjort galt.

Er der en lærer, du kan snakke med?

Det lyder som om, du allerede har forsøgt at snakke med nogen om alle de her ting, du går og tumler med. Og det skal du virkeligt have stor ros for. For det er bare så vigtigt, at man ikke går alene med de svære ting. Men det kan bare være mega svært at få snakket om dem. Fordi det kan være sindssygt sårbart at fortæller andre, at man faktisk går rundt og har det ret svært. Og derfor er det også bare så mega ærgerligt, at det virker som om, der ikke rigtigt er nogen, der hører dig, når du forsøger at snakke med dem om de svære ting. Det gør mig faktisk lidt vred og ked af det på dine vegne. For jeg forestiller mig, at det må være sindssygt hårdt, at du ikke rigtigt bliver hørt, når nu du faktisk prøver at fortælle, at du ikke har det godt. 

Jeg kommer til at tænke på, om der måske er en lærer på din skole, du ville være tryg nok til at snakke med om alle de her ting? Og som du føler, ville lytte til dig, hvis du snakkede med ham eller hende. For jeg synes virkeligt, at det er vigtigt, at du får snakket med nogen om de her ting. Så du ikke går med dem alene, og så du kan få noget hjælp til det. De fleste lærere vil rigtigt gerne hjælpe sine elever, når de har det svært. For selvom de for det meste bare underviser en i dansk eller matematik, så bekymrer de fleste lærere sig også for deres elever. Og derfor vil de for det meste også rigtigt gerne hjælpe og lytte, hvis en af deres elever har det svært og har brug for nogen at snakke med.

Tag fat i Livslinien

Du skriver, at du har følt i noget tid, at der ikke er nogen, der ville savne dig, hvis du tog dit eget liv. Og det giver god mening, at du har den følelse. For når man måske ikke altid føler sig hørt og har det vildt svært, så kan man godt komme til at tænke, at der slet ikke er nogen, der ser en. Men jeg tænker ikke, at den følelse har ret. Jeg er næsten sikker på, at der er en hel masse, der ville savne dig rigtigt meget, hvis du pludseligt ikke var her mere. For eksempel dine rigtigt gode venner. Og selvom dine forældre måske ikke altid er lige gode til at vise dig det, så er jeg også næsten sikker på, at de ville savne dig helt vildt, hvis du tog dit eget liv. 

Jeg bliver i tvivl om, om den her tanke er et udtryk for, at du har selvmordstanker. Hvis du har selvmordstanker, vil jeg helt vildt gerne gøre dig opmærksom på Livslinien. Det er nemlig så vigtigt, at man ikke går alene med selvmordstanker. Og Livslinien er et sted, hvor du kan komme til at snakke med nogle dygtige frivillige rådgivere om selvmordstanker. Du skal hellere tage fat i dem en gang for meget end en gang for lidt, hvis du går og slås med selvmordstanker. 

Tag fat i LMS

Du skriver, at du nogle gange cutter eller brænder dig selv for ikke at tænke så meget på alle de her ting. Og det giver god mening. For selvskade er nemlig en copingstrategi. Altså en strategi man bruger til at håndtere noget, der bare gør mega nas indeni. Men selvskaden er bare ikke nogen særligt hjælpsom copingstrategi. For selvom det hjælper med at få ens mega svære følelser til at gå væk på den korte bane, så hjælper det ikke på den lange bane. Til gengæld har man lige pludseligt fået to problemer i stedet for. For nu har man både selvskaden og de mega svære følelser. Derfor er det så vigtigt, at du får snakket med nogen om, at du nogle gange cutter og brænder i dig selv. Så du kan få noget hjælp til at håndtere de mega svære følelser på en anden måde.

Og nogen af dem, der er mega gode at tage fat i, hvis man kæmper med selvskade, er LMS. LMS er nemlig eksperter i blandt andet selvskade. Det vil sige, at de ved en hel masse om, hvordan man har det, når man kæmper med selvskade. Og hvis du tager fat i LMS, kommer du til at snakke med nogle super dygtige rådgivere, der er vant til at snakke med unge, der selvskader. Så de ved godt, at det er super vigtigt, at de lytter til, hvad du har at sige. Og de skal nok gøre deres allerbedste for, at du føler dig forstået. LMS har super mange forskellige muligheder for at komme til at snakke med deres frivillige rådgivere. Så du kan vælge den mulighed, der passer dig bedst. Og så kan du også være helt anonym i LMS, hvis du helst vil det.

Snak med Headspace

Hvis der nu ikke er nogen omkring dig, du kan snakke med, så kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har det svært og har brug for nogen at snakke med. Der sidder nogle super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig i Headspace. Og de er vant til at snakke med unge, der har det mega svært. Så de ved godt, at det er super vigtigt at lytte til det, du siger. Og de skal nok hjælpe dig med at få sagt de ting, du gerne vil sige. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der var noget i mit svar, der hjalp dig. Og så håber jeg virkeligt, at du finder nogen, du kan snakke med om alle de her ting. For det er virkeligt ikke noget, du skal gå med alene.