Hej Mindhelper

Jeg er en 15-årig pige og skriver herind fordi jeg hele tiden går rundt og er trist på grund af en virkelig anstrengende følelse. En følelse af at jeg har en mærkelig krop og at jeg derfor hele tiden føler mig udenfor og det er noget jeg uafbrudt skammer mig over.
Jeg hoster aldrig når jeg er syg, mens alle andre gør og føles som et kæmpe tomrum, som om at jeg mangler et eller andet. Den her følelse gør mig generelt til en meget træls person og tomrummet fylder bare mere og mere for hver dag. Hver dag jeg vågner om morgenen tænker jeg kun på det tomrum og at endnu en dag hvor jeg føler mig udenfor skal overstås.

Når nogen hoster får de jo som regel opmærksomhed og medlidenhed. Det er slet ikke fordi jeg ikke føler at jeg får nok opmærksomhed eller medlidenhed, I må ikke misforstå mig, men jeg føler bare at når man hoster får man ekstra medlidenhed og opmærksomhed. Jeg får aldrig den ekstra opmærksomhed som alle almindelige mennesker får når de hoster og fordi jeg aldrig hoster kan hverken mine søstre eller forældre tro på mig når jeg er blevet syg hvilket skaber mistillid mellem mig og mine forældre og søstre på de tidspunkter. Det er ikke fordi jeg overhovedet på nogen måder stræber efter at være syg eller ville ønske det. Det er det der tomrum af at jeg aldrig hoster der minder mig om at jeg har en meget sær krop og at min familie ikke kan stole på mig når jeg bliver syg.
Det tynger mig for hver dag. Jeg føler mig totalt indskrænket.

Jeg har længe gået og tænkt på at finde en eller anden måde jeg kunne erstatte det her tomrum på, men jeg har ikke fundet på noget der kunne det. Jeg håber virkelig at I kan hjælpe mig og jeg håber også at I forstår det jeg har skrevet. Det lyder virkelig indviklet, men jeg håber at I kan hjælpe mig.

Hilsen den fortvivlede

(Pige, 15 år)


Hej den fortvivlede

Det lyder som om, at det fylder rigtigt meget for dig, at du ikke hoster og at du oplever et tomrum, der fylder i dig. Derfor er jeg simpelthen også så glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Din krop er helt normal

Jeg kan sagtens mærke på dig, at det fylder rigtigt meget, at du føler din krop er sær. Men jeg tænker ikke, at du har en sær/mærkelig krop, fordi den ikke hoster. Måske er du bare ikke blevet syg på den måde, som gør at man hoster? Det kan jo sagtens være. Vores kroppe er super forskellige og nogle kroppe tager mere eller mindre imod sygdom end andre. Du kan sagtens være blevet syg på nogle måder, hvor man bare ikke hoster. Det er helt normalt. Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at spørge din mor, om du har hostet tidligere i dit liv? Det kan jo være, at du har hostet som lille barn, men bare ikke kan huske det? De fleste kan i hvert fald ikke huske, om de har været syge, da de var helt små. Men det kan ens mor tit og måske kunne det være rart for dig, at snakke lidt med hende om, om hun kan huske at du har været syg tidligere. Der er ikke noget galt med din krop, selvom den ikke hoster. Tværtimod er det nok fordi, at du har en rigtig sund og rask krop.

Følelsen af tomrum

Du beskriver en følelse af et tomrum, som er kommet, fordi du føler, at din krop er mærkelig og at der er en mistillid mellem dig, dine forældre og søskende. Det tænker jeg giver rigtig god mening. For vi mennesker har nemlig brug for at blive set, hørt og føle at vi hører til. Det er helt naturligt, at have det sådan – sådan har næsten alle mennesker det. Hvis man så oplever, at ens familie ikke forstår en eller ikke tror på de ting, som man fortæller, så kan man godt blive trist og opleve en følelse af tomrum. Og så kan man godt komme til at savne den der ekstra opmærksomhed og omsorg, som man får, hvis man er syg og hoster. Er det sådan du oplever det? Selvom følelsen af tomrum er der lige nu, så behøver det ikke blive ved sådan. Du kan godt få hjælp til at håndtere følelsen, uden at prøve at erstatte den med noget. Derfor er det rigtigt vigtigt, at du får snakket med nogen om den følelse og de ting, som du har fortalt mig om. For det er for svært at skulle gå med helt alene, og når man får snakket om de ting, som fylder for en, så gør det ofte følelserne mindre og nemmere. Og så kan man få hjælp og støtte til at håndtere dem.

Snak med dine forældre om det

Jeg tænker, at det kunne være en god idé, hvis du prøvede at fortælle dine forældre de ting, som du har fortalt mig. For det lyder til, at dine forældre måske ikke helt forstår, hvordan du har det? Det kunne være en god idé, hvis du fortæller din mor eller far, at du oplever et tomrum indeni dig og at du føler, at de ikke tror på dig. Jeg er næsten helt sikker på, at dine forældre holder rigtigt meget af dig. Og hvis du fortæller dem de samme ting, som du har fortalt mig, så har de en meget bedre mulighed for at lytte til dig og støtte dig, når du har det svært eller er syg. Hvis du synes det er svært, så kan du jo vise dem det brev, som du har skrevet til mig. Ellers kan du også læse vores artikel om, at snakke om svære ting med sine forældre. Der står nogle rigtigt gode råd til, hvordan man kan snakke sammen på en rigtig god måde.

Snak med en anden voksen

Hvis du ikke har lyst til at snakke med dine forældre, så er der måske en anden voksen, som du kan snakke med? Det kunne være en lærer i skolen, moster, sportstræner, sundhedsplejerske eller en helt 4. person. Måske er der en du tænker på lige nu? Det er ikke så vigtigt præcis hvem det er, men at det er nogle, som du føler dig tryg ved.

Tag fat i Headspace

Hvis du har mere lyst til at snakke med en, som ikke kender dig, så kan du overveje Headspace. Headspace er en anonym ungerådgivning, hvor man kan komme og snakke med en frivillig om de ting, som fylder for en. Og intet problem er for småt eller stort i Headspace. Det kan være rigtigt rart og de er super søde. Der ligger en Headspace i de fleste størrer byer og ellers kan man også skrive til dem på chat. Jeg kan varmt anbefale dem.

Det er rigtigt svært at gå rundt og føle, at der er et tomrum indeni en. Derfor er det også super vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Jeg håber, at du har kunne bruge mine råd til noget og så krydser jeg fingre for, at du får snakket med nogen om det hele.

De aller-bedste hilsner fra en Mindhelper