Jeg er lige nu på højskole. Og jeg havde virkelig glædet mig. Men jeg føler mig helt alene og ser bare frem til weekenderne, så jeg kan komme hjem.

Hej Mindhelper

Sagen er den at jeg pt. går på højskole, jeg har selv valgt at gå her og havde glædet mig meget til det. Jeg har nu været på højskolen i 3 måneder, og jeg synes det er så hårdt…Folk er så grupperet, og jeg er bare ikke en del af nogen. Jeg kan sagtens snakke med min roomies og nogle fra min gang, men det er altid kun lige når jeg ser dem agtigt, ellers har de altid en aftale med deres “gruppe” Jeg bliver aldrig spurgt om jeg vil være med til at lave noget, det er altid mig der skal presse på og spørge om jeg må være med. Det er selvfølgelig helt fint at gøre, syntes bare det er lidt hårdt efter 3 måneder, at man ikke bare bliver spurgt engang imellem.

Det at gå på højskole er også bare hårdere end jeg havde regnet med tror jeg, ellers har jeg bare lært det ved mig selv, at jeg bare ikke er typen der kan lide at være sammen med folk 24/7. Jeg har været en del hjemme på weekend, og det er egentlig ikke fordi jeg savner dem derhjemme, jeg kan bare ikke magte at være her. 1 uge her synes jeg er utrolig lang tid.. Og hver gang når jeg så er hjemme på weekend og vi når til søndag, så bliver mit humør sådan lidt øv, fordi jeg ved jeg skal herop igen..Nogle dage er hyggelige, men de fleste dage går jeg med tanker som ‘Hvorfor betaler jeg så mange penge for at gå her, når jeg egentlig ikke er glad, og bare går og tæller ned til hvornår jeg skal hjem igen?’.. Samtidig synes jeg det er svært at tage skridtet om at stoppe, for så vil det bare være et nederlag for mig tror jeg.. Jeg har før gået på en videregående uddannelse som slet ikke var mig, jeg droppede derfor ud, og jeg brugte en del måneder på at forklare mig selv at det var okay, for den uddannelse var slet ikke mig.

Det jeg gerne ville have ud af højskolen er selvfølgelig en personlig udvikling og selvfølgelig nogle flere venner. Og jeg udvikler mig da helt sikkert, men jeg er ked af det tit, fordi den der følelse af at jeg ikke rigtig har nogen “Tætte” her kommer op i mig…Jeg er typen der bare godt kan lide at bruge lidt tid alene nogle gange, og kan selvfølgelig gå op på mit værelse her, men det er bare ikke det samme, jeg kan ikke slappe af her…

Jeg har prøvet at snakke med min mor om at jeg synes det er svært, og hun siger jeg skal lade vær at fokusere på det negative..Det synes jeg bare er svært, for det er det eneste jeg føler lige for tiden..Jeg orker ikke alle de mennesker her. Samtidig siger hun også at jeg skal bide tænderne sammen, så jeg ikke falder i gamle mønstre (Droppe ud af uddannelse)…Og det har hun da sikkert også ret i, da jeg nok har lidt tendens til at droppe ting når det bliver for svært. Men nu har jeg gået her i 3 måneder.. og skal være her i 3 måneder mere…Det kan jeg slet ikke overskue….

Så ja… Jeg er bare virkelig splittet om hvorvidt jeg bare skal tage mig sammen og fortsætte her, eller om jeg skal mærke efter at jeg ikke er glad for at være her og så droppe ud, og så bare leve med skuffelsen over at jeg droppede ud igen igen… Derfor skriver jeg til jer, ikke fordi i nødvendigvis kan tage beslutnigen for mig, men for lige at få nogle andres syn på det end kun lige min familie og venners.

(Pige, 20 år)

Kære pige på 20 år

Det lyder til, at det er en hård situation. Og at du står i et dilemma, hvor du enten bliver og har det svært eller dropper ud og oplever et nederlag.

Bliv ved med at snakke med nogen
Jeg er glad for at læse, at du allerede har snakket med din mor og venner om det. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at snakke med dem om, hvordan du har det. Så kan de nemlig også hjælpe og støtte dig bedst muligt. Og det er rigtig vigtigt i den situation, du står i lige nu.

Stil dig selv spørgsmål
Det, der er allervigtigst, at du gør, er, at du mærker efter. Hvad siger din mave til dig? Jeg tænker, at du bliver nødt til at stille dig selv nogle spørgsmål. Fx “Hvad vil gavne mig mest: Droppe ud eller blive?” og “Vil det føre noget godt med sig på sigt at blive? Eller bliver det 3 måneder med øv?”. Prøv at tænke situationerne helt færdigt. Og nej, selvfølgelig kan du ikke vide helt 100 %, hvordan det vil være, hvis du bliver. Men måske har du alligevel en god fornemmelse af, hvordan du vil have det efter i alt 6 måneder på højskole.

Men husk på: Det er vigtigt at komme derud, hvor det ikke er vildt sjovt. Hvor man ikke kan bunde. I de situationer lærer man netop at svømme. Man udvikler sig, og man lærer rigtig meget om sig selv. Og det er bestemt en styrke senere i livet. Men der selvfølgelig en grænse for, hvor ubehageligt det skal være. For hvis det er for hårdt, kan det gå over at blive så øv, at man ikke kan være i det til sidst.

List fordele og ulemper op
Det er tydeligt, at det ikke er nemt for dig at tage det her valg. Så jeg synes, du skal kigge på vores guide til at træffe valg. Og en rigtig god ting, du kan gøre, er, at du laver en liste, hvor du skriver fordele og ulemper op. Både ved at blive og droppe ud. Og jeg synes, du skal skrive det ned. Så bliver det ofte noget mere tydeligt, hvad der trækker mest.

Hvad med det gamle mønster?
Din mor råder dig til at blive for, at du ikke falder ned i det gamle mønster om at droppe ud. Og det er rigtigt, det er selvfølgelig ikke godt, hvis man dropper ud, når det bliver lidt svært. For vi vil mange gange opleve, at tingene bliver svært for os. Men jeg kommer til at tænke på, hvor mange du egentlig har droppet ud af noget? Her i brevet nævner du kun, at du er droppet ud én gang. Og det var, fordi du ikke synes, at uddannelsen var dig. Det er da en ærlig sag. Hvis vi synes, at vi ikke kan se os på det studie, vi går på, skal vi da ikke fortsætte.

Jeg håber, at du kommer frem til den løsning, der er bedst for dig. Husk at lytte til dig selv og følge det.

De bedste hilsner fra Mindhelper