Hej Brevkasse
Det er svært for mig at anerkende. Men jeg føler mig ensom. Meget ensom..
Det er ikke sådan at jeg ikke har nogen. Jeg har et par gode veninder, som betyder meget for mig. Og så har jeg en fantastisk familie.
Men nogen gange bliver jeg meget ramt. Jeg har en god klasse. Men føler mig ikke som en del af den.
Det er bare ikke nemt for mig. De holder ofte fester, hvor jeg ikke rigtigt bliver inkluderet. Bliver ikke rigtigt inviteret med.
Det er bare vildt nederen, altid at hører på hvad de har lavet. Mange siger til mig jeg bare skal ignorere det. Men det kan jeg ikke.
Jeg føler ikke rigtigt jeg er et sted jeg er rigtigt glad. Jeg ser altid alle på de sociale medier. Jeg ved godt det ikke er ægte men det rammer mig alligevel. På en fredag aften, kan jeg blive rigtigt ensom og ked af det. Så kommer det hele lidt væltende, og jeg kan føle mig rigtigt ulykkelig.
Jeg havde mange flere veninder på et tidspunkt. Fantastiske veninder. Jeg mistede bare en del af dem, efter jeg har kæmpet med noget angst. Jeg havde svært ved at sige det var det der var problemet. Jeg var ude for en trafikulykke, og i en periode har jeg haft svært ved at køre bil. Og derfor isolerede jeg migselv, hvis jeg fek.s skulle ud til dem, ville jeg ikke ringe afbud. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få det sagt. Jeg kan godt se nu, det var forkert af mig. Fordi de fik et indtryk af, at jeg bare bailede da jeg ikke kom med en egentlig grund.
Har et par veninder i min klasse. Men ikke de tætte. Den type veninder, jeg ikke rigtigt ved om egentligt er mine veninder. Det kan godt gøre ondt en fredag aften. Fek.s hvis de sender mig snaps af at de laver ting, hvor jeg troede jeg skulle være med men så inkluderer de mig ikke. Det er enormt anstrengende. Nogengange er jeg accepteret, andre gange ikke.
Og jeg bliver student lige om lidt. Og den eneste gode veninde jeg virkeligt stole på, skal ikke med i vognen pga. hun ikke drikker. Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg skal gøre.
Får ondt i maven når jeg tænker på min studentertid. Er bare bange for, at det hele bliver en fiasko. At jeg ingen har at være sammen med. At det bare gør ondt, at se alle andre på nettet. Vil også bare have mine forældre er stolte af mig. Og ikke mindst mig selv.
Jeg er bare så træt af det hele lige nu. Har den sygeste FOMO. Specielt i weekenden. Føler bare ikke rigtigt jeg slår til.
(Pige, 19 år)
Hej Pige på 19 år
Det kan være super svært at anerkende, at man er ensom. For det med at føle sig ensom er noget, som vi helst ikke snakker om. Derfor synes jeg også, det er super sejt, at du har skrevet herind og fortalt om, hvordan du har det. Og jeg er så glad for, at du har gjort det. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære følelser.
Det gør ondt
Ensomhed er en super nedern følelse, for det kan bare gøre ondt. Og jeg kan virkeligt godt forstå, det er en følelse, der kan ramme dig. For jeg synes, det lyder super hårdt, at du ikke rigtigt bliver inviteret til festerne i din klasse. Og jeg kan godt forstå, du ikke bare kan ignorere det. For det gør rigtigt ondt på os, når vi bliver holdt udenfor fællesskabet. Vi mennesker er nemlig sociale dyr, der har brug for at være en del af et fællesskab.
Det er noget, der stammer helt tilbage fra dengang, vi stadig boede på savannen. Dengang var det nemlig vigtigt at være en del af sin gruppe. Hvis man vandrede alene rundt ude på savannen, var der nemlig meget større risiko for at blive spist af en bjørn, så det kunne faktisk være rigtigt farligt at blive holdt udenfor. Derfor gør det stadig hammerondt på os den dag i dag, når vi bliver holdt udenfor fællesskabet.
Kan du snakke med dine veninder?
Du skriver, at du ikke er helt sikker på, om dine veninder fra din klasse egentligt er dine veninder. Fordi de ikke altid inkluderer dig i ting, som du egentligt troede, du skulle være en del af. Det kan jeg godt forstå, du synes er anstrengende. For det kan virkeligt føles som en mavepuster, når ens veninder laver noget sammen, som man også gerne ville være en del af. Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at snakke med dem om, at du egentligt er lidt ked af, at du ikke blive inviteret til de ting, de sender dig snaps fra? Hvis du ikke har det, så synes jeg, du skal prøve at gøre det.
Jeg ved godt, det kan være en super svær snak at tage. Men det kan jo være, at de bare ikke har tænkt over, at du egentligt også godt kunne tænke dig at være med. Og hvis du ikke fortæller dem det, så kan de ikke vide det. Hvis du har brug for nogle gode råd til, hvordan du kan tage snakken med dine veninder, kan du prøve at læse vores artikel med gode råd til, hvordan man kan løse konflikter med sine venner. Hvis du ikke har lyst til at snakke med dem alle sammen på en gang, så kan du måske tænke over, om der er en af dem, du er mere tryg ved end de andre. Og starte med at snakke med hende.
Fortæl nogen hvordan du har det
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har fortalt nogen, at du går rundt og føler dig rigtigt ensom? Og at du er lidt træt af det hele for tiden? Hvis ikke du har det, så synes jeg, du skal gøre det. Man kan nemlig godt komme til at føle sig endnu mere alene, hvis man går rundt og føler sig ensom og ulykkelig uden at snakke med nogen om det. For så er man jo faktisk alene med sine følelser og tanker. Og vi mennesker er ikke bygget til at gå alene med det, når vi har det svært. Når vi føler os ulykkelige og ensomme, så har vi brug for at snakke med nogen om det.
Jeg kommer for eksempel til at tænke på, om du kan snakke med dine forældre om, hvordan du har det? Det kan være rigtigt svært at fortælle sine forældre, at man har det svært. For man kan måske være bange for, at ens forældre vil blive skuffede over, at det ikke går så godt. Men jeg er næsten sikker på, at det vigtigste for dine forældre ikke er, hvor mange du har at være sammen med på din studentertur. Jeg tænker, at det vigtigste for dine forældre er, at du har det godt. Og at de derfor gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan få det bedre igen lige nu, hvor du har det svært.
Hvis det ikke dur at snakke med dine forældre, er der så nogle andre omkring dig, som du ville være tryg ved at snakke med? Det kunne være en bedsteforældre, en tante eller måske en rigtigt god veninde. Det vigtigste er nemlig ikke, hvem du snakker med. Det vigtigste er, at du får snakket med nogen, så du ikke skal gå med alle de her mega svære følelser alene.
De vil altid lytte hos Headspace
Hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen, som du ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig nogel super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Hos Headspace er der nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke med. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de skal nok gøre alt, hvad de kan for at lytte til dig og prøve at hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos Headspace, så dem kan du trygt tage fat i.
Kender du Ventilen?
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon kender til Ventilen? Ventilen er et værested for unge, som kæmper med ensomhed. Der kan man komme og lave noget sammen med andre unge, der også føler sig ensomme. Så hvis du synes, det kunne være rart t møde nogen, der har det lidt ligesom dig, så kan du se, om der ligger et Ventilen mødested i nærheden af dig.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har været hjælpsomt for dig. Og så håber jeg, at du får snakke med nogen om alle de mange tanker og følelser, du kæmper med for tiden, sådan så du ikke skal gå alene med dem. For det forestiller jeg mig virkeligt må være hårdt, og det fortjener du ikke.
De bedste hilsner fra en Mindhelper
