Jeg fik skabt nogle gode minder i gymnasiet. Men da jeg blev student, gad folk ikke være venner med mig mere. Og nu bliver jeg trist, når jeg ser på min studenterhue.

Hej

I sommers (2018) blev jeg student, og fik i min gymnasietid skabt mange gode minder. Men så snart studenterugen var slut, og man ikke rigtig hørte mere fra folk, gik det hurtigt op for mig at dem jeg troede var mine gode venner, kun så mig som en klassekammerat. Og derfor ikke gad at være “venner” med mig længere. Ham jeg troede var min aller bedste ven sagde endda direkte til mig at jeg var den slags ven man godt kunne leve uden og at han havde “venner nok”. Også selvom han ofte sagde at jeg var som en søster for ham?
Så i dag, over et halvt år efter jeg blev student, føler jeg mig meget efterladt og ensom, fordi jeg ikke længere er en del af det fællesskab man skabte med de mest fantastiske personer. Det skal lige siges at jeg på nuværende tidspunkt holder sabbatår hvor jeg har arbejdet og nu er igang med et kursus. Primært for at få mine tanker hen på noget andet. Men så snart jeg hører nogen snakke om studenterkørsel, studenterhuer eller bare høre oret affektionsværdi, bliver jeg utrolig trist og kommer hurtigt til at tænke på min studenterhue. Og det jeg syntes er mest træls er, at jeg føler at når jeg kigger på min hue og holder den, så burde jeg få en glad fornemmelse over at tænke tilbage på de gode minder jeg fik igennem de 3 år. Men i stedet for kan jeg ikke lade vær med at tænke på de personer jeg har mistet, og det fællesskab jeg ikke længere er en del af.
Så mit spørgsmål er vel egentlig, om jeg med tiden ville kunne lære at forbinde min hue med de dejlige minder jeg fik, i stedet for de ting jeg har mistet? Men måske lige så meget hvad man kan gøre for at føle at man er en del af noget igen, lige som det fra gymnasiet? Men hvordan, det aner jeg ikke….

(Pige, 20 år)


Kære pige på 20 år

Først vil jeg bare lige sige stort tillykke med din studenterhue, som du fik i sommers. Det er mega sejt gået. Og tiden efter studentertiden kan både være super skøn. Men den kan også være super svær, fordi man lige pludseligt mister det fællesskab, man var en del af i gymnasiet. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Giv dig selv tid
Det første jeg tænkte, da jeg læste din besked var, at det din ven sagde til dig, virkeligt ikke var særligt pænt sagt. For jeg er næsten sikker på, at du er en ven og et menneske, man bestemt ikke kan undvære for nogen andre mennesker. Så jeg kan godt forstå, hvis det gjorde mega nas at få sådan en kommentar fra en person, som du faktisk troede, var din bedste ven. Og det er helt naturligt at blive ked af sådan en kommentar. Det tror jeg faktisk, at vi alle sammen ville blive. For mennesker er flokdyr, så vi vil allerhelst høre til i et fællesskab. Og derfor gør det rigtigt ondt, hvis man lige pludseligt bliver lukket ude af et fællesskab.

Så jeg tror, det er vigtigt, at du giver dig selv tid til at komme videre. For du har både mistet et fællesskab. Men jeg gætter på, at I også havde en hel masse gode minder sammen, som du savner? Det er helt naturligt at have det sådan. Og derfor er det også helt naturligt, at du bliver trist, når du kigger på din studenterhue. Fordi den minder dig om alle de her minder, du har sammen med dine venner, og som du savner. Men jeg er næsten sikker på, at du nok skal nå til et tidspunkt, hvor du kan se tilbage på alle jeres gode minder og smile i stedet for at blive ked af det. Også selvom det måske ikke føles sådan lige nu. Ligesom med alle mulige andre former for sorg, tager det bare tid. 

Har du en hobby
Du spørger, hvad du kan gøre for at blive en del af et fællesskab igen? Og det første jeg kommer til at tænke på er, om du har en hobby? Eller bare et eller andet, som du synes er vildt sjovt at lave? Det kan for eksempel være at spille fodbold. Men det kan også være at lave film eller måske at game. For hvis der er sådan en interesse, kan du prøve at tjekke, om der er nogen steder i nærheden af dig, der dyrker den interesse.

Hobbyer og fællesinteresser er nemlig tit en rigtigt god vej ind i nogle nye fællesskaber, fordi man allerede har en ting, man er fælles om. Hvis du ikke allerede har en hobby, som du dyrker, kan du jo tænke over, om der er et eller andet, du har lyst til at prøve af. Det kan være, at du altid har drømt om at lære at fotografere. Så kan du jo undersøge, om der er et sted i nærheden af dig, der kan hjælpe dig i gang med det. Og hvor du også kan blive en del af et fællesskab samtidigt med.

Du kan også prøve frivilligt arbejde
Der er også rigtigt mange, der er glade for at arbejde frivilligt, fordi man netop tit bliver en del af et kæmpe netværk af frivillige, hvis man engagerer sig i frivilligt arbejde. Der findes rigtigt mange forskellige organisationer rundt omkring i Danmark, der kæmper for en masse forskellige sager. Og hvor man også kan komme til at arbejde frivilligt. Så hvis der er en eller anden sag, som du virkeligt brænder for, kan du jo prøve at google efter en organisation, der arbejder med det i nærheden af dig. Hvis du har lyst, kan du læse flere gode tips til at lære nye mennesker at kende i den artikel, jeg har linket til.

Har du nogen at snakke med?
Men det jeg tænkte allermest på, da jeg læste din besked var, om du mon har nogen at snakke med om alle de her ting? Hvis du har et godt forhold til dine forældre, kunne du for eksempel snakke med dine forældre. Men du kan også sagtens snakke med en anden, hvis der er en anden, du er mere tryg ved at snakke med. Det er bare vigtigt, at du ikke går med de her følelser alene. For det kan hurtigt blive rigtigt tungt, hvis man går rundt og føler sig både ensom og trist uden at have nogen at snakke med. Så kan man nemt komme til at føle sig endnu mere alene og ensom. Og så bliver det lidt til en ond cirkel, hvor det ene forstærker det andet.

Hvis du ikke rigtigt føler, at du har nogen at snakke med, kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig nogle mega søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du er altid velkommen hos Headspace, hvis du har brug for nogen at snakke med. Hos Headspace er der nemlig ingen problemer, der er for små eller for store. De frivillige i Headspace er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og så kan du være helt anonym, hvis du helst vil det.

Kender du Ventilen?
Som du selv skriver, så kan man godt komme til at føle sig lidt ensom, når man ikke længere føler, at man hører til i et fællesskab. Derfor tænker jeg på, om du kender Ventilen? Ventilen er et værested for unge, der føler sig ensomme. Så der kan man komme og møde unge, der har det lidt ligesom en selv, hvis man går rundt og føler sig ensom. Du kan jo prøve at se, om de har et mødested i nærheden af dig, hvis du synes, det lyder som noget, du har lyst til at prøve.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du finder et sted, hvor du kan komme til at føle dig som en del af et fællesskab. For jeg er helt sikker på, at der findes nogen derude, som synes, at du er en ven, man bestemt ikke kan undvære. Og de mennesker fortjener du bare så meget at finde.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper