Hej

Jeg er rimelig sikker på at jeg lider af dødsangst. Det er som om at min diagnotiserede angst for mørke er blevet lavet om til det. Altså som om at min frygt for det uvirkelige i mørket (fra jeg var lille) er blevet til det virkelige men usandsynlige. Jeg er virkelig bange hele tiden og bruger ekstremt meget af min energi på at bekymre mig om min families sikkerhed og deres helbred. De har det selvfølgelig helt fint, og det prøver jeg at sige til mig selv, men jeg kan ikke slippe tankerne.
Om natten ligger jeg oppe med angstanfald og kan græde i timevis over om jeg kommer til at vågne igen i morgen, om tankerne om at jeg bliver ældre og at mine forældre kunne dø hver evigt eneste dag. Hver gang jeg kører i bil eller med offentlig transport tænker jeg om det bliver sidste gang jeg gør noget. Den ene procent som kører galt på motorvejen, hvorfor kunne det ikke lige så vel være MIN familie. Og hvem ville jeg så redde først?
Sådan er tankerne hver dag. Og jeg er så træt. Jeg er træt af at være træt, at “spilde” weekender på at sove ud om dagen, fordi jeg tænker for meget om natten.
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Mvh, den bange forvirrede 17 årige…

(17 år)


Hej med dig

Det lyder til, at du er i en rigtig svær periode lige nu, hvor du går med en masse ubehagelige tanker og bekymringer. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Bekymringerne

Du skriver, at du er bange for at dø. At være bange for at dø, er en følelse som alle mennesker oplever i løbet af deres liv. For vi ved ikke, hvad der sker efter vi dør. Og nogle gange, er det faktisk det der med ikke at vide, hvad der sker, som er det værste. Uvisheden. For vi mennesker kan rigtig godt lide at kunne planlægge og vide det der sker. Derfor er det også helt normalt, at det er ubehageligt at tænke på noget, som vi ikke kan finde svaret på. Så selvom du måske føler, at du er den eneste, der har det sådan, skal du vide, at der er andre ligesom dig. 

Det er helt normalt at være bange for at dø eller at være bange for, at der sker noget slemt for dem man holder af. Der hvor det kan gå hen og blive rigtig træls, er når man ikke kan tænke på andet. For det kan være rigtig svært, når bekymringer står i vejen for det, som man gerne vil.

Finde fred med, at det er virkeligheden

Det der nogle gange kan være med angst er, at jo hårdere man kæmper imod, jo værre bliver det. Når vi føler angst, fortæller vores hjerne kroppen, at der er fare på færde. Det får kroppen til at gå i en kæmp eller flygt tilstand. Vores krop kommer derfor i fuld alarmberedskab og kan overhovedet ikke slappe af. Den funktion var rigtig god, da vi for lang tid siden, rendte rundt på savannen og kunne løbe ind i farlige rovdyr. Det er den samme alarmberedskabs tilstand, som man oplever når man får angst. Forskellen er bare, at det ikke er en sabeltiger man er bange for, men ens tanker.

Som du selv siger, er det bekymringer for det virkelige, men usandsynlige. Et mål kunne derfor være, at prøve at finde fred med, at det er det, som er virkeligheden. Selvom nogle af de tanker du beskriver, ikke er fuldstændig umulige, er chancen for at de sker så små, at de næsten godt kunne være det. Derfor er det måske lidt svært at kæmpe for, at man aldrig tænker på det. Men i stedet for kæmpe for, at finde en slags fred i hvor lille chancen er.

Lær at tackle bekymringerne

Du skriver, at du bruger enormt meget energi på at bekymre dig hele tiden. Det lyder virkelig hårdt og det forstår jeg godt, at man kan blive enormt træt af. Derfor vil jeg prøve at anbefale dig, vores artikel om at undersøge ens bekymringer, som en detektiv. Den fortæller om en virkelig god metode til, at prøve at skrue ned for ens bekymringer og finde fred med dem.

Få noget hjælp

Det lyder til, at du går og bakser med nogle rigtig store og trælse bekymringer. Bekymringer som holder dig vågen hele natten og forstyrrer din søvn. Mit bedste råd til dig er derfor at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. For så kan det også være, at de måske kan hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget hjælp, som kunne være rart for dig at få. Hvis du ikke allerede har fortalt dine forældre om, hvordan du har det, så synes jeg det er en rigtig god ide. Jo mere de ved om, hvad du går og slås med, jo bedre kan de hjælpe dig. Selvom de måske først bliver forskrækket eller kede af det, skal du ikke holde dig tilbage. De fleste forældre vil gerne hjælpe deres børn, og det kan de kun, hvis du fortæller dem, hvordan du har det. 

Når angsten fylder rigtig meget, kan det også være en god ide at tage et smut forbi lægen. Læger ved rigtig meget om, hvordan kroppen nogle gange er styret af hjernen, og kan derfor hjælpe dig med at finde ud af, om der er noget hjælp, som kunne være godt for dig at få.

Det er super ubehageligt at føle sig dødsangst, og hele tiden gå og bekymre sig om ens families sikkerhed. Derfor er jeg virkelig glad for at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. Jeg sender de varmeste hilsner din vej og håber du finder ud af det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper