Naturlyde virker beroligende, hvis du trænger til en pause, eller hvis du ikke kan falde i søvn. Her får du fem lydfiler med naturlyde, du kan geare ned med.

Du kender måske følelsen af at gå i naturen en forårsdag, når de første planter titter op af jorden, fuglene synger, og det virker til, at alt ånder fred på jorden.

Den der særlige duft af fugtig jord, blade og bark. Eller af havvand og tang. Den kan gøre én helt rolig.

Den effekt har naturen på os mennesker. For vores nervesystem elsker den friske luft og åbne himmel.

Bare 20 minutter om dagen i naturen sænker rent faktisk dit stressniveau.

Men hvad så, når du sidder fast i eksamenslæsning, pligter og hverdagsstress og ikke har muligheden for at tage ud i skoven eller til vandet?

Jo, så kan du faktisk få lidt af den samme effekt ved bare at lytte til naturen …

Og det får du fem lydfiler til lige her:

Bølger

/

Ild

/

Fuglekvidder

/

Regn og torden

/

Rindende å

/

Du kan fx lytte til lydfilerne, når du læser lektier, laver afleveringer, slapper af eller når du skal sove.

Forskning viser nemlig, at naturlyde kan give os en oplevelse af ro i kroppen.

Når vi mennesker hører naturlyde, så sker der flere ting:

Kort sagt:

Vi mennesker reagerer helt biologisk på naturlyde ved at blive roligere, mere afslappede og gladere. Og det er jo en fin gevinst ved at lytte til naturen.