Tema: Afhængighed og misbrug

5 tegn på, at du er afhængig af computerspil

Overskygger computerspil alt andet i dit liv? For nogle bliver gaming et misbrug, som fylder alt. Bliv klogere på spilafhængighed her og se, hvor du kan få hjælp.
Sidst opdateret 28. marts 2018

Computerspil er fantastiske. Hvor kan man ellers få lov til at skyde, køre i hurtige biler, udforske nye verdener – uden at få en skramme eller blive buret inde?

Men for nogle kommer spillene til at fylde så meget, at alt andet næsten bliver glemt. Er du en af dem, skal du vide, at du kan få hjælp – så du både kan spille computer og hænge ud med dine venner in real life.

computerspil er fantastiske

Vidste du?
Alle kan blive afhængige af at game, men det sker oftest for drenge og unge mænd i alderen 12-24 år.

5 tegn på, at du er blevet afhængig af computerspil

  1. Gaming er det vigtigste i dit liv – alt andet kommer i anden række.
     
  2. Du får abstinenser, hvis du ikke kan komme til tastaturet. Du bliver for eksempel rastløs, irriteret eller trist.
     
  3. Du dropper at være sammen med venner og familie, fordi du hellere vil spille.
     
  4. Du mødes ikke længere med dine venner i virkeligheden.
     
  5. Du kan ikke skære ned på timerne foran skærmen, selvom du egentlig gerne vil.

Hvorfor bliver nogle afhængige af at spille computer?

Det er meget forskelligt, hvorfor folk bliver afhængige af at game. Nogle bliver afhængige af det kick, de får, når de er helt opslugt af et spil og kæmper sig gennem nye baner.

Vidste du?
Når du gamer pumper hjernen endorfiner og dopamin rundt i kroppen. Det giver et sus og en kortvarig følelse af lykke.

Det, der startede som noget godt, har forvandlet sig til et fængsel.

For andre er det fællesskabet, de får gennem gaming, der er det vigtigste. Det er fedt at være med i en gruppe og få ros. Men for nogle skrider det. De begynder at spille mere og mere – og pludselig kan de ikke styre det længere. Det, der startede som noget godt, har forvandlet sig til et fængsel.

Konsekvenser af gaming-afhængighed

Nogle siger med et smil, at de er ’afhængige’ af et bestemt spil, men i virkeligheden kan de bare godt lide spillet og er ikke det mindste afhængige.

Er man for alvor afhængig af at game, kan det have stor indflydelse på ens liv. Vennerne risikerer at forsvinde, familien har sikkert svært ved at forstå det – og det kan være svært at passe skolen. Man kan ende med at blive afskåret fra andre dele af livet, som også kan være fede, og i stedet kun sidde foran computeren.

Få hjælp til at komme ud af afhængigheden

Første skridt ud af misbruget er, at du erkender, at du har et problem. Så kan du nemlig gøre noget ved det i samarbejde med familie og venner.

Og du er ikke alene, hvis du føler dig fanget af computerspillene.

Mange får hjælp af en psykolog til at komme ud af spilafhængighed. En psykolog kan for eksempel hjælpe dig med at:

Læs også guiden: Sådan kommer du til at tale med en psykolog

Er du ikke helt klar til at fortælle dine venner og din familie om dit problem, så kan du søge hjælp på nettet. Du kan for eksempel finde et tilbud på vores liste over hjælpetilbud til unge eller skrive til Mindhelpers brevkasse.

Mange får hjælp af en psykolog til at komme ud af spilafhængighed.

Kommer jeg så aldrig til at spille computer igen?

Det tager tid at komme ud af afhængigheden, men for de fleste lykkes det igen at få et sundt forhold til computerspillene. Du kan sagtens fortsætte med at spille computerspil – det handler om at finde en sund balance.

Del
Facebook Twitter Mail SMS

Var artiklen nyttig for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykologistuderende
Profilbillede
Thomas Stensgaard Skare
Psykologistuderende
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Se flere spørgsmål