Kædereaktionen
- Fokusområde
- Samarbejde
- Tidsforbrug
- 10 min
Oplev hvordan jeres egne handlinger og bevægelser påvirker hinanden i et fællesskab.
Lærervejledning
- Klassen fordeler sig rundt i lokalet med god plads mellem hinanden.
- Hver elev vælger i al hemmelighed én person som A og én person som B. Ingen må fortælle, hvem de har valgt.
- Afstanden til A og B bemærkes.
- Når øvelsen sættes i gang, bevæger alle sig rundt i lokalet og forsøger hele tiden at bevare den samme afstand til A og B, som de havde fra starten.
- Alle skal være i konstant bevægelse. Ingen må stå stille.
- Sæt en alarm på 2 minutter, når øvelsen går i gang.
- Øvelsen kan varieres, hvor eleverne I stedet for at holde samme afstand hele tiden skal forsøge at komme så tæt på A som muligt, samtidig med at de kommer så langt væk fra B som muligt.
Øvelsen fungerer bedst i et åbent lokale, hvor eleverne kan bevæge sig frit – alternativt udenfor. De fleste vil opleve, at gruppen hele tiden ændrer formation, fordi alle reagerer på hinandens bevægelser.
Hold refleksionen kort. Fokus er på oplevelsen af, at én persons bevægelse hurtigt påvirker mange andre, men først og fremmest handler øvelsen om at have det sjovt.