Hej Mindhelper

Jeg er en pige på 17 år og har en lille søster på 13 år vi bor i en voldelig hjem. min mor og far er skilt men min fra vil ikke lad os være alene med min mor. han gøre alt fysisk vold, psykisk vold, materiale vold og økonomisk vold. han kontrollere den måde vi snakker, griner og spiser på. kontrollere hvad vi må have på med tøj eller makeup tjekker vores telefon i gennem. vi kan ikke slip fra ham, vi har prøvet mange gange men ender altid med at han kommer tilbage på et eller andet måde. vi er bange for ham han er syg i hovet. han kan fine på at gøre alt selv politiet kunne ikke får styre på ham. lige nu er det jeg fokusere mest på det min gymnasium har 2 år tilbage i håb om at kunne flyt ud langt væk for at kunne læse på uni. men er bange for at ikke får love til det. fordi han tror at hvis jeg flytter ud, kommer jeg til at gøre alt mulige ting som at snak med mange drenge mange drenge venner eller får en kæreste han tvinger mig også nogle gange til at tager tørklade på. og jeg har noget med en lige nu han er muslim og kommer og spørge om min hund om et år. derfor tør jeg ikke at flyt hjem fra fordi hvad vil han tænke om mig eller hvad vil han tro om mig ALT MULIGT

(17 år)


Kære du

Det lyder som en rigtig svær situation, du står i. Der er nemlig ingen som skal stå alene, med det du står i, så jeg er rigtig glad for, at du rækker ud efter hjælp. 

Det er ikke okay at udøve vold 

Som det aller første er det vigtigt for mig at understrege, at vold aldrig er okay. Ifølge den danske lovgivning er det ulovligt at udøve vold mod andre, uanset hvilken type vold der er tale om. Derfor er det, din far udsætter jer for ikke okay. 

Jeg synes det er virkelig sejt og modigt, at du har skrevet til os. Det kan være virkelig svært at fortælle om ting, som er svære at være i. 

Jeg kan virkelig godt forstå alle dine bekymringer om, hvordan din far kan komme til at påvirke dit liv, og at det er rigtig ubehageligt, at det føles som om, at det er ham der kontrollerer det. 

Dit liv, er dit liv 

Du nævner at din far blandt andet bestemmer, hvordan I skal snakke, grine og spise, at han tjekker jeres telefoner, og at han nogle gange tvinger dig til at tage tørklæde på. 

Når andre mennesker bestemmer hvordan man skal leve sit liv, så kaldes det negativ social kontrol. Negativ social kontrol kan være meget ubehageligt at være i, fordi det kan føles som om, at man ikke selv er herre over sit liv. Negativ social kontrol er ikke okay. 

Selvom det kan føles som en svær situation at komme ud af, så kan det godt blive bedre. Der findes flere organisationer som arbejder med at hjælpe mennesker som kommer fra hjem, hvor der er kontrol og vold.  

Her kan du søge hjælp

Der er heldigvis flere organisationer, som du kan søge hjælp og rådgivning ved.

Der findes blandt andet det som hedder Red – Center mod æresrelaterede konflikter. Red har både rådgivning over telefon, via online chat eller gennem deres brevkasse. Samtidig har de også Safehouses, hvor man kan bo, hvis man ikke længere har mulighed for at blive i sit hjem. 

Red har utroligt meget erfaring med unge som kommer fra hjem med social kontrol og vold, og de vil rigtig gerne hjælpe. Rådgivningen er helt anonym, hvis man ønsker det. Du kan finde mere information om Red eller skrive til dem via deres hjemmeside.

Udover Red, findes der også det som hedder Offerrådgivningen. Offerrådgivningen tilbyder også rådgivning til dem, som oplever social kontrol i hjemmet.  

Offerrådgivningen tilbyder både telefonrådgivning og chat-rådgivning. Her har du også mulighed for at være helt anonym. 

Jeg kan derudover også anbefale dig at læse vores artikel: Bliver du udsat for vold derhjemme? Her er 6 steder, du kan få hjælp. I artiklen kan du både læse om andre steder, du kan søge hjælp, og læse brevkasseindlæg fra andre som også har været udsat for vold. 

Kan du få hjælp fra nogen i din omgangskreds?

Jeg håber at du kan finde hjælp hos eksempelvis Red eller Offerrådgivningen, men jeg kommer samtidig til at tænke på, om der mon er nogen der kender dig, som du kan få hjælp hos?

Du skriver at du går i gymnasiet. De fleste gymnasier har en studievejleder eller rådgiver tilknyttet, hvis job er at hjælpe elever som har brug for hjælp. Kan du mon søge hjælp hos enten vejlederen, hos en lærer på din skole, eller hos en anden voksen, du stoler på? 

Det er ikke så vigtigt, hvem du taler med, men at du får talt med nogen om, hvad der sker derhjemme. For det er ikke noget, som du skal gå med alene.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig på vej, så du kan få talt med nogen, der kan hjælpe dig. Jeg sender dig rigtig mange tanker, og håber at du får den hjælp, du har brug for. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper