Jeg havde engang en rigtig god ven, men jeg har ikke længere kontakt til ham. Når jeg skriver til ham, skriver han, at han ikke vil se mig.

Savner en ven.

Kendte en gang en dreng på ca. 14 år. Jeg var lidt ældre. Han var vældig sød, og vi snakkede en del sammen i et par år.

Han levede lidt i ingemandsland, bla. var hans forældre skilt og der var mange andre problemer.

Han var umulig ikke og holde af.

En dag kom hans mor op til mig. Hun ville gerne vide hvad han egentlig lavede sammen med mig.

Selv om han havde lovede mig og komme 2 dage efter, så så jeg ham aldrig mere.

Der gik et par dage, før det gik op for mig, at jeg i virkeligheden var vildt glad for ham, Jeg lete efter ham bla. om natten, og til sidst gik det helt galt, bla. blev jeg anmeldt af hans forældre til politiet.

Det er nu nogle år siden, men jo ældre jeg bliver jo mere tænker jeg på ham.

Har siden fået kæreste, og har aldrig kunne finde ham.

Først for nylig. Har skrevet til ham. Han gider ikke snakke med mig, siger han. Har skrevet igen. For nylig ringet op af ældre kriminalbetjent. Han mente jeg skulle glemme ham. Folk er lige glade m. hinanden i dag, sagde han.
Men jeg er ikke, som folk er flest.

Er sikker på han er blevet hjernevasket af sin mor især.

Tænkt på at sende ham et annonymt brev til Jul. Feks. en malet glad sol pakket rundt om 5000 kr.
Håber han forstår at jeg holder af ham, og at han ikke er lige meget for mig.

Spørgsmålet er bare om jeg nogensinde får min ven igen. Jeg har også mødt hans søster. Hun siger også: lad Hans være. Vil prøve og snakke mere med hende. Hun er også sød, men har boet hos moren, og er helt sikkert mors pige. Så det bliver svært. Hun er fortrolig med sin bror, siger hun.

Hvordan kan en mor påvirke sin søn, han er jo voksen, og ved udmærket jeg holder af ham. Jeg ved han ikke vil have penge, men hvad skal jeg så gøre???

Ps. Det er ikke alle føleser der fosvinder med tiden.

Hilsen den annonyme

(Dreng, 20 år)


Kære du

Det lyder, som om du og ham drengen var rigtigt gode venner, da I var yngre. Så jeg kan virkeligt godt forstå, at det er frustrerende, at du ikke rigtigt kan komme i kontakt med ham.

Han skal nok komme, hvis han har lyst
Jeg forstår virkeligt godt, at du gerne vil i kontakt med din gamle gode ven. Specielt fordi I har haft det så godt sammen tidligere. Og så er det kun naturligt, at du gerne vil i kontakt med ham igen nu, hvor du endelig har fundet ham efter så mange år. Men jeg tænker også, at det lyder, som om du har gjort, hvad du kunne. Du har prøvet at skrive. Flere gange endda. Og du har prøvet at tage kontakt til hans søster. Men han har ikke rigtigt reageret på dine henvendelser.

Derfor tænker jeg, det er ret vigtigt, at du også husker at respektere hans grænser. Nu har han nemlig sagt til dig et par gange, at han ikke har lyst til at snakke med dig lige nu. Og så er det vigtigt, at du respekterer det og trækker dig, så han kan få det plads, han har brug for. Ellers kan det virke grænseoverskridende for ham. Så jeg tænker, at det bedste, du kan gøre, er at stole på, at han nok skal komme til dig en dag, hvis han har lyst til det.

Skriv dine tanker ned
Når jeg læser din besked, får jeg det indtryk, at din lyst til at se din gamle ven igen kommer af, at du savner ham. Er det rigtigt forstået? Hvis det er, kan jeg i hvert fald godt følge dig. Derfor tænker jeg, at det måske kan hjælpe dig at arbejde lidt med dit savn. For som du selv skriver, er det ikke alle følelser, der forsvinder helt. Men man kan faktisk godt gøre lidt selv for at få dem til at fylde mindre. En af de ting, du kan prøve at gøre, er at skrive dine tanker ned. På den måde kan du nemlig få alle dine tanker omkring din gamle ven ud af hovedet. Og så kommer de også tit til at fylde mindre, fordi de kommer lidt på afstand.

Fortæl nogen om din gamle ven
Jeg kommer også til at tænke på, om du mon har fortalt nogen om, at du gerne vil i kontakt med din gamle ven. Men at han ikke rigtig vil se dig? Tanker og følelser, der fylder rigtigt meget, skal man ikke gå alene med. Så hvis ikke du har fortalt det til nogen, synes jeg, du skal prøve at gøre det. Det er nemlig tydeligt, at det fylder meget for dig. Og det er ikke unormalt, hvis du også oplever en sorg. Netop det er vigtigt at komme ud med. For hvis man fortæller nogle andre om de tanker og følelser, der er svære, kommer de tit til at fylde lidt mindre. Du kunne for eksempel prøve at fortælle det til dine forældre. Det kan jo også være, de har nogle råd til dig, som du kan bruge?

Snak med Headspace
Hvis du ikke lige føler, du har nogen, du kan snakke med omkring dig, kan du altid tage fat i Headspace. Headspace er nemlig et sted, hvor man kan komme og snakke med en frivillig rådgiver, hvis man er ung og har noget, som man har brug for at snakke om. Der er intet, der er for småt hos Headspace. De frivillige rådgivere er super søde, og så er de vant til at snakke med unge, der har brug for nogen at snakke med. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. Så du kan trygt tage fat i Headspace.

Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt inspiration til, hvad du kan gøre. Og så ønsker jeg dig al mulig held og lykke med det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper