Jeg ser sjældent nogen udenfor skolen. Og når jeg prøver at arrangere noget, bliver det aldrig noget. Jeg føler mig uaccepteret og afvist. Hvad gør jeg?

Hej Mindhelper

Sidder i den situation af min kæreste og jeg ikke ser hinanden ret ofte længere. Min kæreste er på efterskole og er sjældent hjemme, og jeg arbejder og går i skole så er hellere ikke hjemme. Har svært ved at se hvordan noget som helst kan lykkedes, og det virker som om at alt jeg gør er forkert.. Jeg møder på arbejde mellem klokken 6 og 7 hver dag, og når jeg så har fri sidder jeg bare alene og aner ikke hvad jeg skal give mig til. Jeg taler ikke med ret mange andre på min egen alder, og har ikke været sammen med nogen udenfor skole og arbejde det sidste år, udover min kæreste.. Ved ærligt ikke hvad jeg skal gøre og har bare lyst til at græde.. Når jeg endelig prøver at tage initiativet til at arrangere noget med vennner og bekendte ender det med aldrig at blive til noget. Føler mig generelt bare afvist og uaccepteret.. Sidder mere eller mindre bare fast i en bobbel for mig selv..

Håber I kan give mig en ledetråd.

(Dreng, 17 år)


Kære dreng på 17 år

Det lyder mega hårdt, når du ikke rigtigt føler, at du har nogen at være sammen med, når du er færdig med skole og arbejde. Og det påvirker dig vidst ret meget. Så jeg er bare rigtigt glad for, at du har skrevet herinde og delt dine tanker. For det her skal du ikke gå alene med. 

Du gør også noget rigtigt
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at det virker, som om du gør alting forkert. Men jeg tror ikke på, at du ikke gør noget som helst rigtigt. Det er for eksempel virkeligt flot, at du faktisk prøver at arrangerer noget med dine venner. For det er bestemt ikke nemt at være den, der tager initiativet til at ses, når der er gået lang tid imellem. Og jeg tænker ikke, det er din skyld, at jeres planer så ikke altid bliver til noget. For det kan der være tusind grunde til, som ikke har noget med dig at gøre. Så jo – du gør bestemt også nogle ting rigtigt. Og jeg er helt sikker på, at der også er andre ting, du gør rigtigt. Men nogle gange kan det være svært at se selv. Og så kan det være en hjælp lige at stoppe op og forsøge at udfordre de negative tanker lidt. De har nemlig meget sjældent ret i alt, hvad de forsøger at fortælle en.

Snak med dine venner
Du skriver, at det altid ender med ikke at blive til noget, når du faktisk prøver at tage initiativ til at lave noget med dine venner og bekendte. Og så kan jeg virkeligt godt forstå, at du kommer til at føle dig afvist. For det er bare ikke fedt, at ens planer går i vasken, når man nu endelig har prøvet at få lavet nogen. Men det er jo ikke sikkert, at dine venner faktisk afviser dig. Nogle gange kommer der bare ting i vejen for en aftale, som man ikke lige kunne forudse, da man lavede den. Derfor tænker jeg også på, om du har prøvet at snakke med dine venner om, at du føler dig afvist, når jeres planer aldrig bliver til noget? Hvis ikke du har det, synes jeg helt klart, du skal gøre det. Så kan dine venner nemlig få chancen for at forklare, hvorfor jeres aftaler ikke bliver til noget. Måske kan det hjælpe?

Lær nogle nye mennesker at kende
Jeg kommer også til at tænke på, om du måske kunne lære nogle nye mennesker at kende? Det kunne nemlig også være en mulighed, hvis du gerne vil have lidt flere venner at være sammen med udenfor skolen. Jeg ved ikke, om du har en fritidsinteresse? Det kunne for eksempel være fodbold eller gaming. Det kan nemlig tit være lidt nemmere at lære nye mennesker at kende gennem en fritidsinteresse. For så har man noget tilfælles fra starten af, som man kan snakke om. Så hvis du har en fritidsinteresse, kan du jo prøve at undersøge, om der er nogen i nærheden af dig, der interesserer sig for det samme.

Du kan også altid gå i Ventilen, hvis du gerne vil lære nye mennesker at kende, men ikke helt ved, hvor du skal gå hen. Ventilen er nemlig et værested for unge, der ikke føler, at de har nogen at være sammen med udenfor skolen. Og som derfor måske er kommet til at føle sig lidt ensomme. I Ventilen kan du altså møde unge, der har det lidt ligesom dig selv. Og så er der nogle frivillige der, som hjælper med til at skabe et trygt og sikkert rum for alle. Så du bor i nærheden af en af Ventilens mødesteder, synes jeg du skal tage derhen og se, om det måske er noget for dig.

Har i prøvet videosamtaler?
Du skriver, at din kæreste er på efterskole. Og at I derfor ikke ser hinanden så meget. Det må være rigtigt hårdt. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om I har prøvet at bruge videosamtaler engang imellem? Det kunne for eksempel være videoopkalds-funktionen på Facebook. Hvis ikke kunne I måske overvejer at prøve det. Jeg ved godt, det ikke er det samme som at være sammen i den virkelige verden. Men der er mange, der bor langt fra hinanden, som er rigtigt glade for at bruge videoopkald. Fordi det giver en slags fornemmelse af at være sammen, at man kan se hinanden på videoen. Så måske du kan prøve at snakke med din kæreste om, om hun kunne have lyst til at prøve at bruge videoopkald engang imellem. I kunne jo for eksempel prøve at aftale en fast dag, hvor I begge to har sat tid af til det. Så du ved, at det bliver til noget.

Snak med nogen om det
Jeg kommer også til at tænke på, om du har fortalt nogen, at du har det sådan her? Hvis ikke du har det, synes jeg, du skal gøre det. Du kunne for eksempel prøve at snakke med dine forældre. For det er nogle virkeligt svære følelser at føle sig afvist og føle, at alt hvad man gør, er forkert. Og det skal du du ikke gå alene med. For så kan man nemlig godt komme til at føle, at man sidder lidt fast i sin egen bobbel. Men hvis du får får delt de her tanker og følelser med nogen, kan du få brudt boblen lidt. Fordi du får sprunget boblen en smule ved at lukke nogle andre ind i dine tanker og følelser.

Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt inspiration til, hvad du kan gøre. Og så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke med at finde ud af, hvordan du kan bryde din bobbel. Så du ikke skal være helt alene i den. For det fortjener du ikke.

De bedste hilsner fra en Mindhelper