Hej Mindhelper

Ved slet ikke hvad jeg skal gøre mere, er bare på et punkt hvor jeg føler mig så tom.
Alle dage er så svære, kommer næsten aldrig ud af min seng, jeg ved simplehen ikke hvad man normalt bruger dagene til mere. Har næsten ikke overskud til at gå i bad, gøre rent, lave mad og alt det man skal.
Det har altid været svært, for nogle år siden var jeg bare så ked af det og følte bare jeg følte mere. Men på det seneste er det bare som alle de føleser er væk, og jeg bare er tom, det først nu hvor jeg sådan skriver om dagene, jeg føler mig trist og kan rigtig mærke det.
Ved ikke hvad der er galt, har gået til lægen med det men det som om de bare tage det til at jeg er et ung og doven. Føler bare doven er når man ikke vil lave noget, men jeg vil gerne lave noget, jeg kan bare ikke overskue det. Føler bare det lige meget hvor meget jeg har fortalt det til min familie og til min læge. Det har ikke ændret noget.
Min familie spørger mig tit hvad gør mig glad, men de fleste ting føles alt sammen som det samme. Ved ingen gang og jeg faktisk ved hvordan det føles at være rigtig glad.
Føler mig som et tom skal af et menneske, men hvad er det værd? Er det sådan jeg skal havde det resten af livet, for det lyder ikke som et liv værd.
Havde prøvet få livet overstået (det vel en pænere måde at sige det på) for nogle år siden, men stoppet mig selv. Men der bare flere gang hvor jeg ser tilbage til på, og tænker hvorfor stoppet jeg? Jeg sidder stadig i det samme tomhed, det jo ikke fordi det blev bedre som jeg fortalte mig selv det nok skulle blive.

Føler mig bare ynkelig har fortalt familie og læger det, sidder og googler hvordan man bliver glad.
Måske er der bare ikke et svar til det, troede der var hjælp ved lægerne, det jo det de fleste sider siger på nettet, at man skal bare fortælle det til sin læge eller familie.
Føler snart jeg ikke har flere muligheder

Hilsen
Mig

(Pige, 20 år)

Kære du

Det lyder som om, det er hammersvært at være dig lige nu. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt, at man ikke går alene med de svære ting.

Du har det svært

Når jeg læser dit brev, så kan jeg virkeligt godt høre, at du har det rigtigt svært. Og det lyder faktisk som om, det har været rigtigt svært at være dig i nogle år nu. Derfor tænker jeg heller ikke, at det handler om, at du er doven, at du har svært ved at få gjort nogen ting. For ens hjerne bruger rigtigt meget energi på at have det svært. Og så er der bare ikke lige så meget energi til alle de ting, som man ellers plejede at kunne lide eller plejede at synes var nemme. Så det handler ikke om, at du bare skal hanke op i dig selv og komme i gang. Det handler om, at du har det rigtigt svært lige nu. Og at du skal have noget hjælp til at få det bedre.

Når det er svært længe

Når man har haft det rigtigt svært længe, så er det vigtigt at være lidt opmærksom. For selvom svære perioder i livet er normale, så skal de helst blive lettere igen i løbet af noget tid. Hvis de ikke gør det, så kan det godt være et tegn på, at der er noget lidt mere alvorligt galt. Der er for eksempel nogle, der oplever at få en depression. Mange af dem beskriver mange af de samme ting, som du også beskriver. De oplever for eksempel tit, at de føler sig tomme indeni i og, at de ikke har energi til at gøre ret meget i løbet af dagen.

Hvis du har lyst til det, kan du prøve at læse vores artikel om depression. Det er helt normalt, at man kan genkende nogle af tegnene i perioder af sit liv. Men hvis der er mange af dem, du kan genkende, og du har haft det sådan længe, så er det i hvert fald et tegn på, at det er svært at være dig lige nu. Men selvom man har det hammersvært, så kan man godt få det godt igen. Og det er heldigvis sådan, at langt de fleste der har haft det lidt ligesom dig, har fået det godt igen med den rigtige hjælp.

Snak med din familie igen

Når jeg læser dit brev, så synes jeg egentligt det lyder som om, din familie prøver at hjælpe dig, så godt som du kan. Men de forstår måske bare ikke helt, hvordan du har det. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du mon har prøvet at snakke med dem om, at de de gør lige nu ikke rigtigt hjælper dig? Hvis ikke du har det, så synes jeg, at du skal prøve at gøre det. Inden du snakker med dem, kan du eventuelt tænke over, hvad det kunne være rart din familie gjorde, når du snakker med dem. Har du for eksempel egentligt mest bare brug for, at de lytter til dig, når du snakker med dem? Hvis du kan fortælle din familie, hvad du har brug for fra dem lige nu, så er det nemlig også nemmere for dem at hjælpe dig på en måde, som også er rar for dig.

Snak med din læge igen

Som du selv skriver, så bliver man ofte opfordret til at snakke med sin læge, hvis man har det så svært, som dig. Det gør man fordi, at rigtigt mange af de steder, hvor man kan få hjælp, kræver at man har en henvisning af lægen. Det er rigtigt frustrerende, når man ligesom dig har en læge, der ikke rigtigt forstår en. Så jeg kan godt forstå, hvis det her råd lyder super træls. Men det er en rigtigt god idé, hvis du prøver at snakke med din læge igen, så du kan få noget hjælp. Når du snakker med lægen, så er det rigtigt vigtigt, at du fortæller lægen alle de ting, du har skrevet til mig. Så din læge får alle muligheder for at forstå, hvor svært du faktisk har det.

Du kan eventuelt tage brevet med til lægen og vise det. Hvis der er mange af tegnene fra artiklen om depression, du kan genkende, kan du også printe den ud og sætte kryds ved de tegn, du kan genkende, så lægen kan se, hvor mange det er. På den måde bliver det forhåbentligt tydeligt for din læge, at du ikke bare er doven. Men at du faktisk har det rigtigt svært. Hvis det ikke hjælper at snakke med din læge igen, synes jeg, at du skal skifte læge. For der findes heldigvis rigtigt mange dygtige læger derude, som gerne vil hjælpe, når man har det svært. Så alt håb er ikke ude endnu.

Tag fat i PsykInfo

Jeg tænker på, om du mon kender til PsykInfo? PsykInfo er et tilbud, der findes i alle regioner, som man kan tage fat i, hvis man har det svært. Det er nogle super dygtige rådgivere, der er hos PsykInfo, og de har rigtigt meget viden om at have det psykisk svært. De er vant til at snakke med folk, der har det svært, så jeg er næsten sikker på, de nok skal lytte til dig. Deres rådgivere kan blandt andet hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne i nærheden af dig. Derfor synes jeg også, at du skal tage fat i PsykInfo. For selvom jeg godt kan forstå, det føles som om, du er ved at løbe tør for muligheder. Så er jeg næsten sikker på, at der er muligheder derude endnu, som du ikke har prøvet af, og som kan hjælpe dig.

Tag fat i Livslinien

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du nogle gange bliver ramt af selvmordstanker. Er det rigtigt forstået? Du skal vide, at det er helt normalt, når man har det, som du har det lige nu. For du er i en situation, hvor jeg godt kan forstå, at det kan være svært at se, at det kan blive bedre. Og når man er i sådan en situation, så kan døden godt komme til at føles som den eneste vej ud. Men det er det ikke. Som jeg skrev, er der stadig muligheder tilbage for, at det kan blive bedre.

Derfor er det også vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på Livslinien. Dem skal du tage fat i, hvis tankerne om at tage herfra kommer til at fylde for meget. De frivillige rådgivere på Livslinien er super dygtige, og de har snakket med mange unge, der har haft det lidt ligesom dig. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du endelig bare gøre, hvis du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Det er så hammersvært, når man søger hjælp, fordi man så har det svært. Og der så ikke rigtigt er nogen, der lytter til en. Derfor håber jeg virkeligt også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Jeg har i hvert fald gjort mit bedste for at lytte til det, du har skrevet. Og så krydser jeg virkeligt alt, hvad jeg overhovedet kan krydse for, at du finder nogen, der vil hjælpe dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper