Er jeg deprimeret eller bare opmærksomhedssøgende?

Du er ramlet ind i en periode, hvor det hele er mega svært. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, du rækker ud efter hjælp. Og det er første skridt på vejen imod at få det bedre.

Du har det svært

Du slutter dit brev af med at spørge, om du er deprimeret eller bare egoistisk og opmærksomhedssøgende? Jeg kan desværre ikke svare dig på, om du er deprimeret. For det er kun en professionel, der sidder sammen med dig, der kan svare dig på det. Men jeg tænker bestemt ikke, at du lyder hverken egoistisk eller opmærksomhedskrævende. For det lyder som om, du går med alle de her tanker og følelser for dig selv. Og det er hverken særligt opmærksomhedskrævende eller egoistisk. 

Så jeg tænker, du lyder som et mennesker, der har det hammer-svært. Og som har brug for har brug for noget hjælp, så du ikke skal klare dig igennem det her alene. Men jeg kan sagtens forstå, det er svært for dig at finde ud af, hvor du kan få den hjælp henne. For det kan være super svært at overskue, hvor man skal stå hen, når man er midt i en periode af livet, hvor rigtigt meget føles svært. Så jeg håber, at mit svar kan give dig nogle forslag til, hvor du kan starte.  

Snak med nogen

Du skriver, at du tænker meget på selvmord og død. Ikke fordi du ønsker at dø. Men fordi du føler, at et selvmordsforsøg er den eneste måde at få folk til at se, hvordan du har det. Sådan kan man godt få det, når man har det rigtigt skidt. Så kan det føles som om, der ikke er nogen, der ser en. Og den eneste måde man kan få folk til at se en på, det er ved at gøre noget rigtigt drastisk. Men du skal vide, at der er andre og bedre måder at få folk til at se, hvordan du har det. 

Og den allerbedste måde at vise dem omkring dig, at du har det svært, er ved at fortælle dem det. For de fleste mennesker omkring en vil gerne hjælpe, hvis de ved, man har brug for hjælp. For svære tanker og følelser er ikke noget, som andre kan se. Det betyder, at folk omkring en ikke kan vide, at man har det svært og har brug for hjælp, hvis man ikke fortæller det til dem. 

Derfor er det vigtigt, at du fortæller nogen, hvordan du har det for tiden, så du kan få noget hjælp. Det kunne for eksempel være dine forældre, men det kunne også være en af de voksne på STU eller en helt tredje person. Hvis du synes, det er svært at sætte ord på, hvordan du har det, når du er ansigt til ansigt med folk. Så kan du vise den, du gerne vil snakke med det her brev. Der har du nemlig skrevet det hele så fint. Du kan også kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. Der er også nogle tips til, hvordan man kan få sat ord på de svære tanker og følelser. 

Du kan altid ringe til Livslinien

Hvis tankerne omkring død og selvmord kommer til at fylde for meget, så kan du altid ringe til Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig altid nogle frivillige rådgivere klar til at lytte. De frivillige rådgivere hos Livslinien har snakket med en masse mennesker, der har haft tanker omkring død og selvmord, der har fyldt for meget. Så de ved godt, det ikke altid er så let at snakke om. Og de skal nok gøre deres allerbedste for at prøve at hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. 

Tag fat i PsykInfo

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du har nogle dårlige erfaringer med at være i systemet og få hjælp af for eksempel psykologer eller psykiatere. Er det rigtigt forstået? Det kan være rigtigt svært at turde at stole på, at der er nogle i systemet, som forstår en og kan hjælpe, hvis man først har haft en dårlig oplevelse. 

Men selvom man på et tidspunkt har haft en oplevelse af ikke at følt sig forstået eller accepteret, selvom man er anderledes end behandlerne. Så er det ikke det samme som, at der ikke findes nogle søde og dygtige behandlere derude, der godt kan hjælpe. 

Derfor synes jeg også, at du skal prøve at tage fat i PsykInfo. Hos PsykInfo er nemlig et tilbud, der findes i alle regioner, hvor man kan få information om, hvor man kan få hjælp henne, hvis man kæmper med psykisk sårbarhed. Rådgiverne hos PsykInfo er søde og dygtige, og skal nok gøre deres bedste for at hjælpe dig. Du kan finde PsykInfo i din region i listen nedenunder.

• Region Syddanmark
  PsykInfo hjemmeside
  Åben og anonym rådgivning: 99 44 45 46
• Region Midtjylland
  PsykInfo hjemmeside
  Åben og anonym rådgivning: 78 47 04 70
• Region Nordjylland
  PsykInfo hjemmeside
  Åben og anonym rådgivning: 40 29 18 34
• Region Sjælland
  PsykInfo hjemmeside
  Åben og anonym rådgivning: 70 25 02 60
• Region Hovedstaden
  PsykInfo hjemmeside
  Åben og anonym rådgivning: 38 64 13 00

Snak med din læge

Det er også en rigtigt god idé at tage fat i din læge. Din læge er nemlig et af de mennesker, der kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har det sådan her, fordi du er deprimeret. Eller om det er noget andet, der trykker og gør, at livet er hammer-svært for dig for tiden. Samtidigt så kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne. For læger er nemlig uddannet til at hjælpe både, når det er noget fysisk, og når det er noget psykisk, der er svært. 

Jeg ved, det kan være svært og grænseoverskridende og snakke med lægen om svære tanker og følelser. Men din læge har snakket med mange mennesker, som har haft det svært i livet af alle mulige forskellige årsager. Så din læge er vant til at tage de snakker og skal forhåbentligt nok gøre, hvad de kan for at hjælpe dig. Hvis du har brug for det, så kan du læse mere om, hvordan det er at gå til lægen, når man har det svært i den artikel, jeg har linket til.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Om ikke andet så krydser jeg fingre for, at mit svar bare har givet dig modet til at tage fat i nogen omkring dig og fortælle dem, hvordan du har det. For du fortjener ikke at gå rundt og have det sådan her.