Hej MH
Jeg har i en lang periode haft det rigtig svært, og det bliver sværere og sværere for hver dag der går; hver dag er en kamp, og jeg har flere mentale breakdowns om dagen. Jeg tog fem-seks forskellige test på nettet, der alle gav mig diagnosen depression. Men jeg er i tvivl, og jeg håber derfor på at I kan konstatere om påstanden er sand eller falsk.
Følgene udsagn er korrekte:
Jeg er meget ofte nedtrykt, trist, ulykkelig
Jeg har rigtig dårlig selvtillid, og har det svært med mig selv og mit udseende
Jeg har store koncentreationsproblemer, og bare generelt er min viljestyrke overfor mig selv faldet drastigt.
Jeg er konstant udmattet, selv små gøremål som at hente et glas vand virker uoverskueligt.
Jeg føler at mit liv er et stort rod, og at jeg er fanget. At jeg ikke har nogen vej ud.
Jeg føler mig tom. Og død inden i. Som om, at jeg ikke styrer mig selv, men ser mig selv udefra.
Jeg spørger grundet min forvirring: Lider jeg af depression, eller er det bare helt normal trithed og dovenskab?
Min veninde har depression, og jeg vil bare ikke virke dramatisk, hvis dette nu ikke er noget særligt.
Hilsen en fortvivlet pige
(Pige, 15 år)
Kære den fortvivlede pige
Det lyder da som om, at du er inde i en helt vild svær periode lige. Jeg er glad for du har skrevet herind og delt dine tanker.
Du har det svært
Når jeg læser dit brev, er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at du har det super svært lige nu. Og det er helt normalt, at man reagerer på det, hvis man går rundt og har det rigtigt svært. Det kan for eksempel være, at man får sværere ved at koncentrere sig, end man plejer at have, fordi ens tanker farer rundt i hovedet på en. Og hvis man er rigtigt ked af det, kan det lige pludseligt også føles rigtigt svært bare at skulle gøre de mindste hverdagsting. Lidt som noget af det du beskriver. For man bruger sindssygt meget energi på at gå rundt og føle sig ked af det og have det svært. Så det handler ikke om, at du er doven, at du har det sådan her. Det handler om, at du har det super svært.
Du spørger også, om du mon har en depression? Og det kan jeg ikke svare dig på kun ud fra dit brev. Det er nemlig en professionel, der sidder ved siden af dig, der skal hjælpe dig med at finde ud af det. Men det er i hvert fald et tegn på, at det er mega svært at være dig lige nu, hvis du har rigtigt mange af symptomerne på depression. Og det skal du tage alvorligt. For man behøver ikke at have en depression for at have det hammer svært. Men når man har det så svært, at det begynder at gå udover ens hverdag, så skal man tage det alvorligt og fortælle det til nogen. For så er det ikke længere noget, man kan eller skal klare alene.
Skriv dagens gode oplevelse ned
Når man har det helt svært, er det helt normalt, at man kan komme til at føle, at det aldrig nogensinde bliver bedre. Det er drønhårdt at have det sådan. Og som du selv skriver, kan man komme til at føle sig ret fanget. Et lille tip, der måske kan hjælpe lidt, er at skrive dagens gode oplevelse ned. Det kan være en mega svært opgave, hvis man går rundt og føler sig ked af det meget af tiden – jeg ved det godt. Men det behøver ikke være en oplevelse, hvor du følte dig jublende lykkelig. Det må det selvfølgeligt gerne være. Men det kan også bare være, at du fik hentet det der glas vand, selvom det var møgsvært at få det gjort. Det er også en stor sejr, når man har det svært.
Det er ikke en mirakelkur. Men det hjælper at træne sig selv i at få øje på, at der faktisk også er små sejre i løbet af en dag, selvom man har følt sig trist det meste af tiden. Jo mere opmærksomhed man giver ting, jo mere kommer de nemlig også ofte til at fylde. Du kan også læse vores artikel om, hvad man selv kan gøre, hvis man er trist, hvis du har lyst.
Snak med nogen
Men det allervigtigste råd jeg kan give dig er, at du skal have fortalt nogen om alle de ting, du har skrevet i dit brev. Du går nemlig rundt med en hel masse drønsvære tanker og følelser for tiden. Og det er ikke nogen, du skal gå med for dig selv, selvom det nogen gange kan føles som det nemmeste. Men det er alt for tungt for dig at bære rundt på alle de her ting alene på den lange bane.
Så hvis du har et godt forhold til dine forældre, kan du for eksempel starte med at snakke med dem. Det er nemlig altid en god idé at snakke med sine forældre, hvis man er rigtigt ked af det. Det er nemlig dem, der er tættest på dig, så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig, mens det er svært. Og så er jeg også næsten sikker på, at de rigtigt gerne vil vide, at du faktisk har det super svært. Fordi de rigtigt gerne vil hjælpe dig.
Men du kan også prøve at starte med at snakke med dine veninder om, hvordan du har det, hvis det er nemmere for dig. For det er slet ikke unormalt, at man kan føle sig rigtigt trist og ked af det i en periode. Så det kan jo være, at der er nogen af dine veninder, der kan genkende nogle af de ting, du fortæller dem? Nogle gange kan det faktisk hjælpe lidt bare at vide, at man ikke er den eneste, der går og føler sig trist og ked af det.
Headspace er der til at hjælpe
Nogle gange kan det være lidt nemmere at starte med at snakke med nogen, man slet ikke kender. Det kan være, at det er lidt tryggere, at man ikke lige støder ind i personen dagen efter, man har fortalt noget, der måske føles rigtigt sårbart. Hvis du har det sådan, kan du tage fat i Headspace. Headspace er nemlig et anonymt rådgivningstilbud til unge. Og i Headspace sidder der nogle super søde frivillige klar til at hjælpe dig og snakke med dig. Du kan snakke om alt, hvad der fylder for dig. Og de frivillige er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de skal nok gøre sit bedste for at gøre samtalen så tryg som mulig for dig.
Tag fat i din egen læge
Hvis du går rundt og er bange for, at du har en depression, synes jeg, at du skal snakke med din egen læge. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, om du har en depression. Og så kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget mere hjælp hende, hvis han eller hun synes, at det er nødvendigt.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Så du kan få noget hjælp og støtte til at få det bedre. For du fortjener at få det godt. Og du kan godt få det godt igen. Også selvom det måske ikke føles sådan lige nu. Det håber jeg virkeligt, at du vil prøve at holde fast i.
De varmeste hilsner fra en Mindhelper