Hej Mindhelper

Jeg tror jeg har depression, men ved det ikke. Jeg har ført mødt folk der er deprimeret eller har været det, og det de havde til fælles var at de havde alle skåret i sig selv eller haft lyst til at dø, og sådan har jeg det ikke, jeg har levet for længe til at spilde det hele.
Inden for de seneste år har jeg taget depressions test, egentlig bare for at se om jeg var okay, jeg har aldrig scoret lavt, men heller ikke vildt højt.
Jeg har ikke set noget specielt ændre sig på det seneste, men når jeg tænker over det har jeg også haft det på den her måde i noget tid.
Jeg har ikke fortalt mine forældre hvordan jeg har det, fordi jeg har også dage hvor jeg er glad, hvor jeg smiler og griner. Men når jeg så er alene får jeg et sammenbrud, begynder at græde, kan ikke overskue noget og vil ikke snakke med nogen.
Ferien er lige slut, og jeg vil ikke i skole, jeg vil ikke se mine venner og jeg vil ikke være sammen med nogen, de eneste personer jeg vil være sammen med er dem i mit hoved, for jeg dagdrømmer ofte, måske alt for ofte.
Min far er uddannet psykolog (arbejder som erhvervspsykolog) og min mor er meget forstående, så det ville da være oplagt at snakke med dem, men jeg er bange, jeg vil ikke være en byrde, og jeg er bange for at jeg egentlig ikke har depression og så har gjordt dem bekymrede uden grund.
Hvorfor tror jeg alligevel jeg ikke har depression? Fordi jeg kun er ked af det når jeg er alene, om det så er alene i et rum eller bare alene i mine tanker kommer ud på et.
Jeg vil egentlig bare pjække fra skole og tage langt væk, eller bare væk fra mennesker jeg kender, jeg vil bare smadre en rude eller sidde i en trætop og fryse, eller bare gå en meget lang tur, væk fra alle,, men jeg er alt for ”ordentlig” til at gøre nogle af de ting. Så oftest så sætter jeg mig bare på mit værelse i flere timer og glor hjerendødt på videoer af mine ynglings idoler indtil jeg får det bedre.
Ja jeg vil sige at jeg er afhængig af min telefon, men 90% af tiden fortrækker jeg livet online end offline.
Egentlig burde jeg have det godt, jeg har en sød familie, gode venner, klarer mig godt i skolen, har en hobby, er da okay pæn.
Men alligevel har jeg nu grædt over 6 gange i den her måned, uden grund.
Er jeg deprimeret eller bare underlig?

(Pige, 14 år)


Kære Pige på 14 år

Det lyder som om, du kæmper med en hel del tanker, der er super svære for dig. Så jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dem. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.

Du er helt normal

Du spørger, om du er deprimeret, eller om du er underlig? Jeg tænker bestemt ikke, at du er underlig. Jeg tænker faktisk, at du er en helt normal 14 årig pige. For det er helt normalt, at man ind imellem bliver rigtigt ked af det. Også uden, at man måske lige synes, at der er super meget grund til det. Det kan være, at det hele bare er blevet for meget lige pludseligt. Man er måske gået lidt skævt af en veninde, der har været meget ovre i skolen og lige pludseligt har det hele hobet sig så meget op, at man ikke kan holde det inde mere og bliver super ked af det. Det sker for os alle sammen ind imellem. Og måske specielt når man er teenager, fordi der er en masse hormoner, der raser i ens krop og gør en ekstra følsom.

Det er super svært, når man står midt i det og lige pludseligt er blevet meget ked af det. Men det er som sådan ikke farligt. Faktisk ville jeg blive mere bekymret, hvis du aldrig nogensinde var ked af det. For de svære følelser er lige så meget en del af livet, som de gode og rare følelser er. Vi bliver alle sammen mega kede af det ind imellem, også selvom vi egentligt kommer fra en tryg familie og har nogle gode veninder, og det er helt okay. Men selvom det er helt normalt at være ked af det, så er det vigtigt at snakke med nogen om det, når man er ked af det. Så det ikke bygger sig op og kommer til at fylde mere og mere, fordi man går og holder alle sine følelser inde.

Det giver god mening

Du skriver, at du mest bliver ked af det, når du er alene. Det tænker jeg giver super god mening. For når du er i skole, eller du er sammen med dine veninder, så sker der noget. Og du har det måske sjovt over noget sammen med dine veninder, så der er noget til at flytte dine tanker væk fra alle de ting, som måske er svære og hårde. Men når du er alene, så bliver der lige pludseligt en hel masse tid til at mærke efter, hvordan du har det. Og så er det, at man måske lægger mærke til, at man faktisk går rundt og er ked af det.

Det er helt normalt, og det er noget, som jeg har hørt rigtigt mange beskrive. Men det er mega hårdt, når man er midt i det og bare er super ked af det. For når man bliver rigtigt ked af det, så er det helt normalt, at man kan støde på den her følelse af, at man bare slet ikke kan overskue noget. Men selvom det er en rigtigt træls følelse, så går den som regel over igen, når man ikke længere er ked af det.

Snak med dine forældre

Det lyder som om, du er en rigtigt samvittighedsfuld pige, der går meget op i at være ordentlig. Og det er en kæmpe styrke. For det betyder som regel, at man er en person, som er rigtigt rar at være sammen med. Men nogle gange kan det også bare blive super svært, hvis det betyder, at man går og gemmer de svære følelser og tanker væk. For så er der ikke rigtigt nogen der opdager, at man faktisk går rundt og kæmper rigtigt meget, fordi det hele ser så pænt ud på overfladen. Svære tanker og følelser er nemlig ikke noget, man sådan lige kan se på hinanden, selvom det nogle gange kunne være super rart.

Derfor er mit allerbedste råd faktisk også, at du skal prøve at snakke med dine forældre om det, når du bliver ked af det. Vi mennesker er nemlig ikke bygget til at gå med det alene, når vi er kede af det og har det svært. Vi er bygget til at have brug for hjælp og kontakt fra folk omkring os. Jeg kan godt forstå, at det er super svært for dig at skulle snakke med dine forældre. For den der bekymring for at gøre ens forældre bekymrede kan virkeligt fylde super meget. Men det er helt normalt at blive bekymret, når nogen man holder af fortæller, at de har det svært. Og dine forældre er voksne mennesker, så de kan godt finde ud af at passe på sig selv samtidigt med, at de passer på dig. Samtidigt så vil de fleste forældre faktisk rigtigt gerne vide det, når deres børn er kede af det eller har det svært. Fordi de bare vil en det bedste og gerne vil kunne hjælpe en så godt, som de overhovedet kan.

Tag fat i Headspace

Hvis det er nemmere for dig at starte med at snakke med nogen om det her, som du ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle super søde rådgivere klar til at snakke med dig. Du kan snakke med de frivillige rådgivere om alt, hvad der fylder for dig. For det er nemlig ikke noget, der er for stort eller for småt at snakke om hos Headspace. Du kan både få et personligt møde med en af de frivillige rådgivere, hvis du bor i nærheden af et Headspace-center. Men de har også en chat, som du kan skrive ind til, hvis du hellere vil det. Og så kan du være helt anonym hos Headspace, så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din læge, hvis det bliver værre

Hvis du bliver ved med at gå rundt og være ked af det, og det ikke bliver bedre. Eller hvis det her med at være ked af det bliver værre, så kan det være en god idé at snakke med din læge. For selvom det er normalt at være ked af det en gang imellem, så skal det også helst gå over igen på et tidspunkt. Hvis man lige pludseligt bliver totalt omsluttet af tristhed og slet ikke kan føle andet end det, så kan det være et tegn på depression. Og så skal man snakke med sin læge, så man kan få noget hjælp til at få det bedre igen. For det er heldigvis sådan, at selvom man er blevet så ked af det, at det er blevet til en depression, så kan man godt få det godt igen. Langt de fleste af dem, der får en depression, får det nemlig heldigvis godt igen med den rigtige hjælp. Hvis du har lyst til at læse mere om depression, så kan du kigge i den artikel, jeg har linket til.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med dine forældre om, hvordan du har det, så du ikke skal gå alene med det, når du er ked af det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper