Jeg plejede være glad og elske at være sammen med mine venner. Men nu sidder jeg alene i pauserne, fordi jeg ikke har lyst til at være sammen med folk mere.

Hej.

Jeg er en pige på 16 år. Jeg plejede altid at være glad og positiv og elske at være sammen med mine venner. Egentlig havde jeg det bare godt.
Men nu er ting begyndt at ændre sig. Jeg sidder alene i alle pauserne i skolen fordi jeg bare ikke har lyst eller overskud til at være sammen med folk mere. Også selvom folk hele tiden spørger om jeg har lyst til at være sammen med dem, så siger jeg stadig nej.
Og mit humør ændre sig meget mere. Som sagt var jeg altid glad, men nu kan det mindste få mig til at græde, og det sker virkelig tit, ca hver dag.
Jeg ved ikke hvad det er der er sket men jeg føler nærmest det ødelægger mit liv.

 

(Pige, 16 år)


Kære pige på 16 år

Det lyder som om, du er ramlet ind i en lidt svære periode lige nu. Så jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Det er normalt i perioder

Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er særligt fedt at have det sådan, som du skriver, du har det. For det kan nemt komme til at ødelægge en masse, når man går rundt og føler sig trist og energiforladt. Men det er faktisk helt normalt, at man kan ramle ind i perioder, hvor det hele bare er rigtigt træls. Og hvor man hurtigere bliver ked af det ens normalt. Når man har sådan nogle perioder, kan der også være nogen ting, man plejede at kunne, der bliver sværere, end de normalt er. Det kræver nemlig mega meget energi at gå rundt og føle sig ked af det.

Der kan være mange forskellige grunde til, at man ramler ind i sådan en periode. Nogen gange er det bare en del af de naturlige humørsvinginger, man tit støder ind i som teenager. Men andre gange er det måske fordi, der er sket et eller andet, der har gjort en ked af det. Det kan for eksempel være, at ens forældre er blevet skilt. Man kan også ramle ind i sådan en periode, hvis man har gået rundt og følt sig presset rigtigt længe. Det kan for eksempel være fordi, man føler sig presset af, at man både skal nå at lave lektier, passe sin hobby og være sammen med sine veninder. Måske er der noget af det, du kan genkende?

Hvis tristheden bliver ved

Men hvis tristheden slet ikke vil slippe igen. Og den lige pludseligt begynder at overtage hele ens hverdag, så man også får svært ved at komme af sted i skole om morgnen. Og helt mister lysten til alle de ting, der plejede at gøre en glad, kan det være tegn på, at der er lidt mere galt end en almindelig trist periode. Så kan det for eksempel være tegn på depression. Hvis du har lyst til at vide mere om depression, kan du læse den artikel, jeg har linket til.

Det er helt normalt, at man har nogen af tegnene fra artiklen engang i mellem. Men hvis man har rigtigt mange af tegnene, og det har stået på meget længe, skal man tage det lidt alvorligt og fortælle nogen om det. For så er det i hvert fald et tegn på, at man har det drønsvært. Og det skal man ikke gå alene med – depression eller ej.

Prøv at hold fast i folk

Når man har det svært, kan man godt få lyst til at trække sig fra de mennesker, man har omkring sig. For eksempel fordi man slet ikke føler, at man har energi eller overskud til at skulle tage stilling til andre mennesker. Det kan virke som det nemmeste lige nu og her. Men på den lange bane kan man faktisk gøre tingene endnu sværere for sig selv. For jo mindre man laver, jo mindre overskud får man også.

Og du har også mega meget brug for at have nogen, der holder af dig omkring dig lige nu. Selvom jeg godt ved, at det sikkert er mega svært at overskue. Så hvis du på nogen måde har overskud til det, så synes jeg, at du skal prøve at være lidt sammen med nogen af de mennesker, du plejer at være sammen med. Det behøver ikke være særligt længe. Hvis du ikke føler, at du har overskud til mere end 15 minutter ad gangen, så er det det, du gør. Hvis du har lyst til at læse flere gode råd mod tristhed, kan du kigge i den artikel, jeg har linket til. 

Snak med nogen

Jeg tog allerede en lille smule hul på mit bedste råd til dig i første afsnit. Det er nemlig, at du skal fortælle nogen, at du har det sådan her. Det er nemlig ikke noget, du skal gå alene med. For det lyder som om, det faktisk påvirker dig ret meget. Men du kan godt få det godt igen. Og blive dit gamle og glade selv igen. Nogen gange kræver det bare lidt hjælp og støtte at få det godt igen. Men folk omkring dig kan ikke vide, at du har brug for hjælpen, hvis du ikke fortæller, at du faktisk har det ret svært lige nu. Svære følelser og tanke er nemlig ikke noget, man kan se på hinanden.

Det er ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Så længe det er nogen, du er tryg ved. Og som du føler, du kan dele de her ting med. Men det ville være super oplagt at snakke med dine forældre, hvis du har et godt forhold til dem. Det er nemlig sikkert dem, der er tættest på dig. Så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Men hvis du ikke er tryg ved at snakke med dine forældre, kan du tænke over, om der er en anden voksen, som kan hjælpe dig. Og som du ville være tryg ved at snakke med.

Tag fat i Headspace

Hvis du ikke lige kan komme i tanke om nogen, du kan snakke med, kan du altid tage fat i Headspace. Headspace er et anonymt rådgivningstilbud tilbud til unge. Hos Headspace sidder der en masse søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. De er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din egen læge

Hvis du bliver ved med at gå rundt og føle, at du ikke rigtigt har overskud til noget. Og du bliver ved med at have nemt ved at blive ked af det, synes jeg, at du skal tage fat i din læge. Så kan din læge nemlig hjælpe dig med at finde ud af, om det for eksempel kunne være en depression, der påvirker dig og dit humør lige nu. Eller om det er noget helt andet. Din læge kan også hjælpe dig med at finde du af, hvor du kan få hjælp til at få det bedre igen, hvis din læge synes, at du har brug for mere hjælp, end den din læge og din familie kan give dig.

Det blev et lidt langt svar, du fik igen. Men jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du går rundt og har det. Så du kan få hjælp til at få det godt igen. Det fortjener du nemlig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper