Jeg føler mig for det meste trist og irriteret. Men det er svært for mig at snakke om følelser, så det er svæt for mig at fortælle det til mine forældre.

Hej Mindhelper

Jeg har nu læst flere sider med depression symptomer, og jeg synes selv jeg kan relatere til næsten dem alle sammen. Jeg har følt mig følelsesløs og ugidelig her det sidste halve år, og det bliver kun værre og værre. Der er selvfølgelig dage hvor jeg kan være ultra glad, men der er flest dage hvor jeg bare er trist og irreteret. Jeg er en person som ikke rigtig kan lide og snakke om sine følelser til andre, og synes derfor det er svært at snakke med mine forældre om det. De aner ikke jeg har det på denne måde, da jeg ikke tør tage snakke med dem. Jeg ved ærligt ikke helt hvordan jeg skal forklare dem hvordan jeg går og har det, da de højstsandsynlig ikke ville kunne forstå det. I deres hoveder er depression en ting hvor man hele tiden er ked af det og ikke laver andet end at lægge i sin seng hver dag. Jeg har brug for hjælp fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jeg har brug for at få det bedre.

(Pige, 15 år)


Kære pige på 15 år

Det lyder bestemt, som om du er inde i en virkeligt svær periode lige nu. Så jeg er super glad for, at du har valgt at skrive herind og dele dine tanker. For det er et tegn på, at du søger hjælp. Og det er første skridt på vejen mod at få det bedre.

Tag det alvorligt
Du skriver, at du har læst en masse sider om symptomer på depression. Og at du kan relatere til rigtigt mange af dem. Det skal du tage alvorligt. For uanset om det er en depression eller ej, så er det i hvert fald et tegn på, at du har det drønsvært for tiden. Derfor er det super vigtigt, at du tager det seriøst og fortæller det til nogen. Sådan så det, der er svært, ikke får lov til at gå at bygge sig op og komme til at fylde mere og mere. Og så du kan få noget hjælp til at få det bedre. For man kan nemlig godt komme sig og få det godt igen, hvis man får den rigtige hjælp. Også selvom man måske har fået en depression.

Snak med nogen
Som jeg lige har skrevet, er det vigtigt, at du får fortalt det til nogen, at du går rundt og er bange for, at du måske kunne have en depression. Jeg kan godt forstå, at det ikke er nemt for dig at skulle snakke om det. For det er mega svært at snakke om de svære følelser. Men det er så vigtigt, at du gør det. For du skriver selv, at du har brug for at få det bedre. Og den bedste måde at få det bedre på, er ved at få hjælp og støtte fra dem omkring sig, mens man har det svært. Men de kan ikke vide, at man har brug for deres hjælp og støtte, hvis man ikke fortæller dem det. Svære tænker og følelser er nemlig ikke noget, man altid kan se på hinanden. I virkeligheden er det ikke så vigtigt, hvem du starter med at snakke med. Så længe det er en, som du føler dig tryg ved at snakke med. Men jeg har lavet nogle forslag til dig, som du måske kan bruge. Dem kan du se nedenunder:

  • Dine forældre: jeg ved godt, du skriver, at du er bange for, at dine forældre ikke vil forstå det. Men hvis du ikke snakker med dem, så giver du dem i hvert fald slet ikke muligheden for at prøve at forstå dig. Og det ville være så godt, hvis du kunne få snakket med dine forældre. For det er dem, der har allerbedst mulighed for at hjælpe dig. Og jeg tænker, at dine forældre virkeligt vil gøre sit allerbedste for at prøve at forstå dig. Fordi de er dine forældre, og de vil dig det allerbedste. Så de vil også gerne prøve at hjælpe dig, når du har det svært.
  • Headspace: du kan også starte med at tage fat i Headspace, hvis du synes, det er for svært at starte ud med at snakke med dine forældre. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har det svært og har brug for nogen at snakke med. Der sidder nogen rigtigt søde frivillige rådgivere klar til at snakke med dig, som er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det.

Skriv det i et brev
Hvis du har alt for svært ved at få det sagt, kan du prøve at skrive de ting, som du gerne vil sige, ned i et brev. Så kan du enten vælge at læse brevet højt for dem, som du vælger at snakke med. På den måde har du nemlig alting på forhånd, så du ikke behøver finde på det, mens du snakker med dem, du gerne vil snakke med. Så kan den, du snakker med, spørge dig ind til det, du har læst højt bagefter. Der er nogen, der synes, det er tryggere at gøre det på den måde. Men du kan også vælge bare at give brevet til den person, du gerne vil snakke med. Så kan de læse brevet og stille dig spørgsmål til det bagefter. På den måde skal du ikke styre samtalen så meget selv.

Jeg håber, at der er noget i mit brev, der har hjulpet dig. Og så håber jeg så meget, at du får snakket med nogen om, at du render rundt og har det så svært. Så du kan få noget hjælp til at få det bedre igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper