Jeg har brug for at snakke med nogen, men hvem?

Det lyder til, at du går igennem en rigtigt rigtigt svær periode i øjeblikket. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Det er helt normalt at opleve, at have perioder, hvor man er trist og har svært ved at overkomme ting. Det tror jeg vi alle sammen oplever nogle gange. Men det behøver selvfølgelig ikke blive ved, man kan sagtens få det godt igen. Derfor synes jeg også du skal have ros for, at du er kommet frem til, at det er en god idé at snakke med nogen om, hvordan du har det. For det er nemlig det bedste råd, jeg selv havde kunne give dig.

Når man snakker med nogen om, hvordan man har det. Jamen så begynder man også lige så stille, at gå i retning af at få det bedre. Når vi deler vores tanker, bekymringer og følelser med hinanden, så bliver vi også bedre til at forstå dem.

Du ved ikke hvad der er galt

Du skriver, at du ikke har det godt, men du ved ikke hvad du skal sige. For du ved ikke hvorfor, du ikke har det godt. Hvor mærkeligt det end lyder, så er det helt normalt. Det er helt normalt, at man oplever at have perioder, hvor man har det rigtigt dårligt – men man kan faktisk ikke sætte en finger på, hvorfor man har det dårligt. Og det er helt okay. Nogle gange har man det bare dårligt, der er ikke altid en specifik årsag. Måske er det mange små ting, der har gjort det. Måske er det kommet helt ud af det blå. Det sker for rigtigt mange, og så må man bare sige det som det er “Jeg har det rigtigt dårligt, og jeg ved ikke hvorfor”. Jeg tror ikke, at der er ikke nogen der forventer, at du kommer med en gennemført forklaring på dit eget problem.

Vi tror, at vi skal klare alt selv

Du skriver, at du ikke ved, hvordan du skal fikse det her. Men jeg synes faktisk du er kommet rigtigt langt allerede. Du er kommet frem til, at du har brug for at snakke med nogen. Og det er et super godt skridt i rigtig retning. Men jeg bider lidt mærke i, at du lægger meget vægt på, at du ikke vil lægge dine problemer over på dine forældre, lærere eller venner. Men det er altså helt okay at gøre, og jeg er næsten helt sikker på, at hvis du spurgte folk om det – jamen så ville de faktisk opfordre dig til, at snakke med dem om det. For det behøver ikke kun være dig, der skal fikse det hele. Vi mennesker kan godt nogle gange tro, at vi skal klare ALLE vores problemer selv. Vi vil endeligt ikke komme til at bebyrde nogle med vores problemer, eller tale for højt om dem. Men det er faktisk en stor misforståelse, for det er en helt vildt god idé at snakke om det. Og vi behøver slet ikke være alene med vores problemer, for der er ofte mange mennesker omkring os, som gerne vil hjælpe os.

Dine forældre forstår dig (måske) ikke helt

Det kommer til at lyde lidt som en teenage-kliché det her, men “dine forældre forstår dig ikke”. Jeg er næsten helt sikker på, at dine forældre ikke forstår, hvorfor du ikke laver dine ting. Måske tror de bare, at du er blevet doven, og ikke gider. Og så bliver de sure på dig. Men det lyder til, at du måske ikke har fortalt dem, hvordan du har det? Og jeg tænker, at de nok bedre vil kunne forstå hvorfor du ikke laver dine ting, og pjækker fra skole, hvis de forstod, hvordan du har det indeni. For forældre er ikke tankelæsere, og ved ikke præcis, hvad der sker med dig i øjeblikket. Derfor tænker jeg, at selvom du virkeligt ikke har lyst, så kunne det være en god idé, at snakke med med dem alligevel. Men det kan være helt vildt svært, at åbne sådan en samtale. Jeg kan komme med et forslag her:

“Der er noget jeg er nødt til at fortælle jer, og jeg har brug for, at i lytter godt efter hvad jeg siger til jer. Jeg oplever, at jeg føler mig tom, trist og som om, at der ikke rigtigt er noget jeg kan overskue. Det føles sådan hele tiden, og derfor har jeg svært ved at få skolen til at fungere. Jeg er rigtigt ked af det, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at få det godt igen”

Det er i hvert fald et bud på, hvordan du kan åbne samtalen. Du kan også læse vores guide til at snakke med forældre om svære ting. Den kommer med nogle super god bud til, hvordan man kan åbne samtaler.

Skriv det ned

En anden rigtig god løsning, hvis man har svært ved at skulle snakke med sine forældre, er at skrive det ned. Du kan skrive et brev, sms, note eller helt 4. og så sørge for at de får den. Så kan du skrive alt det ned, som du går og tænker på. Og som du har brug for, at de får at vide. Det kan nogle gange være lidt lettere, fordi det giver en god tid til, at overveje hvad man gerne vil sige, og få skrevet det hele ned. Det kan også være en nemmere måde, at starte samtalen op på, fordi dine forældre nok tager fat i dig, når de har læst dit brev. 

LKT-læreren

Du har fået en tid hos LKT-læreren, men nu er du lidt i tvivl om, hvad du egentligt skal sige til personen. Jeg tænker bare, at du bare kan sige det sammen, som du har skrevet her. At du har det dårligt og du ikke er sikker på hvad du skal gøre nu. Jeg er næsten helt sikker på, at LKT-læreren nok skal hjælpe dig på vej videre derfra. Du skylder jo ikke LKT-læreren at underholde personen eller forberede et eller andet. Du kan bare dukke op, og fortælle det du har lyst til. Uanset om det går godt eller ej, så har du i hvert fald øvet dig i at snakke om dine problemer. Og det er også et super fint skridt.

Du skriver, at det vel ikke hjælper, at fortælle en eller anden lærer om, hvordan du har det. Men det kan altså sagtens være en god hjælp, fordi det kan være med til at skabe lidt klarhed over, hvorfor du har det som du har det. Måske har skolen også nogle gode ideer til, hvad der kan blive gjort for at hjælpe dig.

Snak med dine venner/veninder

Det lyder til, at du har rigtigt meget lyst til, at fortælle dine venner/veninder om, hvordan du har det. Men det der holder dig lidt tilbage er, at du er nervøs for, at de er ligeglade. Men der kan du prøve at vende det lidt på hovedet, og så spørge dig selv: Ville du være ligeglad, hvis det var din veninde, som kom til dig? Jeg regner med, at du sikkert tænker, at du ikke ville være ligeglad, men derimod ville gøre dit bedste for at hjælpe. Og jeg er næsten helt sikker på, at dine venner har det på samme måde med dig.

Så selvfølgelig må du gerne fortælle dem om, hvordan du har det. Jeg synes det er en super god idé. Dine venner og veninder kender dig sikkert rigtigt godt, og vil sikkert gerne hjælpe dig godt på vej med det hele. Og hvis de kan få dig til at smile, når du har det dårligt – jamen så handler det jo om, at bruge masser af tid sammen med dem. Du skriver også selv, at der er nogle af dem, der har oplevet nogle af de samme ting som dig. Så er det jo oplagt at snakke med dem om, hvad du så kan gøre nu. Det kan være helt vildt rart at støtte hinanden, så man ikke føler sig alene med sine problemer.

Tag fat i lægen

Hvis du oplever, at tristheden bliver ved, og det fylder det hele, så kan det være en god idé, at kontakte lægen. Lægen er rigtigt god til at rådgive i ens problemer, og det er altid en god idé lige at kontakte lægen hvis man har det dårligt – både fysisk og psykisk. Lægen kan nemlig hjælpe dig godt på vej, og eventuelt henvise dig videre til en psykolog, hvis det bliver nødvendigt.

Tag fat i Headspace

Hvis du synes, at det der med at skulle snakke med nogen du kender bare virker helt uoverskueligt – jamen så er der også en løsning på det. Det kunne eksempelvis være Headspace. Headspace er en frivillig forening, som varetager rådgivning af unge. Der kan man komme og snakke med deres frivillige, og få hjælp til det, man har på hjerte. Man er altid velkommen til at kontakte Headspace, uanset hvilke slags problemer man har. Og du kan være helt tryg ved det. De er super søde, og du kan være helt anonym, hvis du synes det er rarest.

Jeg synes det er en super god tanke, at få snakket med nogen om, hvordan du har det. Det er en rigtigt god måde, både at få et bedre overblik over hvorfor du har det, som du har det. Men også en måde at få et pusterum fra alle de triste følelser.

Jeg håber virkeligt, at du har kunne bruge mine råd til noget, og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig.