Min ekskæreste gik fra mig for to måneder siden og sideen da har det hele set sort ud. Jeg hader livet, og jeg aner ikke, hvordan jeg nogensinde skal komme til at elske mig selv.

Hej Mindhelper.

Jeg er en dreng på 19 år, som går rundt med en masse selvhad og en depression.

For 2 måneder siden valgte min ex-kæreste at forlade mig og lige siden har min verden set komplet sort ud.

Begge mine forældre er psykisk syge og derfor har det været svært for dem at give mig den kærlighed jeg måske have brug for den gang.. Jeg blev mobbet i min folkeskole og jeg var på en måde en boksepude for folk som havde et lavt selvværd. Så stod jeg klar til at modtage svinere uden at svare tilbage.. Tiden gik og jeg endte med at finde denne her pige som bor på Fyn. Det passede perfekt da det ville få mig væk fra den hverdag og miljø jeg ikke kunne fordrage at trives i. Aldrig i mit liv har jeg været så elsket og lykkelig. Det varede næsten 2 år. Jeg nyder ikke livet længere og har tit overvelser om at tage livet af mig selv… Jeg håber jo hver eneste dag at vi finder sammen igen og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på den tid vi havde sammen. På samme tid tror jeg meget på skæbne og andre former for “universets tegn”. Jeg ser tit ting, der har et sammenhæng med pigen. Hvilket jo skaber et større håb omkring genforeningen. Jeg føler at jeg har taget glæden fra mig selv og derfor har jeg et kæmpe selvhad. Jeg slår tit mig selv. Jeg blev for utolmodig omkring at vi ikke sås nok og det kom ud på en grim måde. Jeg har ikke lyst til at der sker noget godt for mig længere. Jeg gider ikke rigtig læse op på mine eksamner, da jeg bare vil have at det hele bare gå under for mig.

Mine dage går ud på at jeg ikke gider at komme ud af sengen. Jeg vil meget hellere ligge og være faldet i søvn, og leve i mine drømme. Hvis jeg ikke ligger og sover er jeg enten sammen med mine venner eller ser videoer omkring livs motivation mm. (Selvom jeg er sammen med mine venner, føler jeg mig stadig alene.) Dette hjælper i en kort periode og så falder jeg tilbage igen. Jeg har egentlig aldrig elsket mig selv. Har aldrig kunne lide mig selv helt inderst inde, da jeg føler at jeg bare begår fejl gang på gang og at jeg bare et ubrugligt menneske.

Jeg er virkelig ikke et særlig glad menneske længere. Jeg så frem til weekenderne, hvor jeg kunne besøge pigen. Men det er ikke en mulighed længere. Det var det som holdte mig kørende, motiveret og glad. Jeg hader livet p.t og aner ikke hvordan jeg nogensinde skulle kunne få mig selv til at elske mig selv.

(Dreng, 19 år)


Kære dreng på 19 år

Det lyder godt nok som om, du både har haft det rigtigt svært tidligere. Men at du også er ramlet ind i en periode nu, hvor det hele bare gør mega nas. Så jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du beder om hjælp. Og det er det første skridt på vejen mod at få det bedre. 

Det gør ondt

Jeg er virkeligt ked af at høre, at du og din kæreste ikke er sammen mere. For det gør bare helt vildt ondt at blive forladt af sin ekskæreste. Man mister jo en person, som man har været helt vildt glad for. Derfor giver det også rigtigt god mening, at det har været super svært at være dig lige siden. Specielt fordi det lyder som om, din ekskæreste lidt har været den trygge base, som du ikke rigtigt har eller har haft derhjemme, fordi du har en hel masse virkeligt svære ting med dig i din bagage. Den tryghed og den sikkerhed har du også mistet nu, hvor du ikke længere er sammen med din ekskæreste. Og så giver det ekstra god mening, at det bare ikke er sjovt at være dig lige nu.

Men jeg tænker også, at du stadig er i en fase lige nu, hvor bruddet med din ekskæreste faktisk ikke er så forfærdeligt lang tid siden. Og det kan godt tage rigtigt lang tid at komme ovenpå igen, når man er blevet forladt af sin kæreste. Så selvom du måske er dødtræt af at høre det, så tænker jeg også, at bruddet med din kæreste nok skal blive nemmere med tiden. Selvom det bare gør vildt ondt lige nu.

Det er helt normalt

Du skriver, at du kæmper med en depression. Og rigtigt mange af de ting du oplever, er faktisk fuldstændigt normale, når man har en depression. En depression farver nemlig ens tanker og den måde, man ser sig selv og verden på. Den kan farve hele ens verden grå og trist, og det kan føles som om, alt glæde er blevet suget ud af verden. Og at den aldrig nogensinde kommer igen. Det er også helt normalt, at man kan komme til at kæmpe med en masse negative tanker om sig selv. Men det er ikke en selv, der taler. Det er depressionen. Det er så vigtigt at vide. For depressionen har ikke ret i de ting, den siger. Og med den rigtige hjælp kan man nemlig godt få det godt igen. 

Udfordr de negative tanker 

Du skriver, at du altid fejler. Og at du er et ubrugeligt menneske. Det er jeg næsten sikker på ikke er rigtigt. Måske fejler du engang imellem, men jeg tror ikke på, at du altid fejler. Og så er det i øvrigt en helt normal del af at være menneske, at man kommer til at lave fejl. Det gør vi alle sammen ind imellem, og det gør ikke en til et dårligere menneske. Tværtimod kan man faktisk blive klogere af sine fejl. En rigtigt hjælpsom teknik når man slås rigtigt meget med negative tanker om sig selv, er at stoppe op og forsøge at udfordre dem lidt, når man opdager dem. Det kan man for eksempel gøre ved at spørge sig selv: “hvad er det egentligt den her tanke faktisk siger? Og har den helt ret i det?”

På den måde kan man nemlig få nuanceret de negative tanker lidt. Og erstattet dem med nogen, der er lidt mere realistiske. Det er sikkert super svært i starten. Og hvis det er for svært, er det ikke forbudt at bede nogen om hjælp. Det kunne for eksempel være dine venner. Men jo mere du øver dig i det, jo nemmere bliver det. For det kræver træning at ændre den måde, man tænker på. Det er lidt ligesom at lære at køre på cykel. I starten var det mega svært. Men nu har du sikkert gjort det så mange gange, at du slet ikke tænker over, hvordan man gør mere. Du kan læse mere om teknikken i vores artikel om at udfordre negative tanker om sig selv. 

Kan du snakke med nogen?

Normalt ville jeg have rådet dig til at snakke med dine forældre om det her. Og det skal du selvfølgeligt også bare gøre, hvis du kan det. Og hvis du føler, det ville være en hjælp for dig. Men ud fra dit brev lyder det ikke som om, det ville være den helt store hjælp at tage fat i dine forældre. Derfor tænker jeg på, om der mon er nogle andre omkring dig, som du ville være tryg ved at snakke med? Er der måske nogle af dine venner, du er tryg nok ved til, at du kan fortælle dem, hvordan du har det?

For du har det hammersvært lige nu. Og du kæmper med rigtigt mange død-svære ting. Det skal du ikke gå alene med. Det er det alt for tungt til. Det er sådan noget, der ville være alt for tungt for selv den stærkeste mand at skulle kæmpe med helt alene. Mennesker er nemlig sociale væsner, og vi har brug for at snakke med nogen, når vi har det svært. Ellers kan vi nemt komme til at føle os helt alene i verden. Også selvom vi faktisk er omringet af mennesker.

Tag fat i Livslinien

Du skriver, at du nogle gange har tanker om at tage livet af dig selv. Det er slet ikke unormalt at få sådan nogle tanker, når man har det helt vildt svært. For når man har det svært, kan man nemt komme til at føle, at der aldrig nogensinde er noget, der bliver godt igen. Og så kan døden føles som den eneste udvej. Men det er det ikke. Du er ikke alene om at have det sådan her. Og heldigvis er der også rigtigt mange, der har fået det godt igen. Så det er så vigtigt, at du tager fat i nogen, hvis de her tanker kommer til at fylde for meget.

Hvis du ikke føler, du kan snakke med nogen i nærheden af dig, kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig altid nogle frivillige klar til at snakke med dig om de her tanker. De frivillige hos Livslinien er vant til at snakke med folk, der har tanker om at tage livet af sig selv. Så de ved godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal nok gøre alt, hvad de kan for at gøre samtalen så tryg for dig, som det er muligt.

Du kan altid tage fat i Headspace

Hvis der nu ikke rigtigt er nogen rundt omkring dig, som du føler, du kan snakke med, så kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace er man nemlig altid velkommen, hvis man har det svært og har brug for nogen at snakke med. Der er ikke noget, der er hverken for stort eller for småt i Headspace, så man kan snakke om alting. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de ved godt, at det kan være svært at skulle sætte ord på. Men de skal nok gøre alt, hvad de kan for at hjælpe. Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din læge

Jeg kommer til at tænke på, om du mon får noget hjælp for den depression, du gør rundt med? Hvis ikke du gør det, synes jeg, at du skal tage fat i din læge. Når der er noget, der er svært, er det nemlig altid godt at snakke med sin læge. Uanset om det gør ondt indeni eller udenpå. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp henne. Så du kan få det bedre. For med den rigtige hjælp kan det nemlig godt lade sig gøre at få det godt igen. Også selvom det måske ikke føles sådan lige nu.

Jeg håber, at der er nogen ting i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg virkeligt, at du får snakket med nogen om det her. Så du kan få noget hjælp til at få det bedre. For det kan virkeligt godt lade sig gøre. Nogle gange kræver det bare noget hjælp fra nogen andre.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper