Hej

Jeg gennemgik en depression i løbet af 2018 og endte med at flytte til Athen som en flugt efter en enkelt samtale med en psykolog. Det var her for overvældende at få det bekræftet samt at høre, at jeg rigtigt nok er omsorgssvigtet.
Jeg ignorerede mine tanker i Athen og tog i stedet alle de nye oplevelser ind, men nu er jeg tilbage i Danmark og de har ramt mig som en tsunami.

Jeg frygter, at jeg er tilbage i min depression, da det hele ser sort ud. Jeg har ikke et arbejde ingen uddannelse og jeg har ingen motivation til at finde et arbejde eller bevæge mig.

Da jeg er fyldt 21, er jeg ikke længere gyldig til gratis psykologhjælp i min kommune og mine tanker skræmmer mig men jeg har ikke råd til en psykolog.
Som I måske kan fornemme, er jeg samtidig ikke i besiddelse af et særlig godt selvværd og mangler konstant en form for bekræftelse som jeg samtidig afviser fra alle.

Jeg har en bolleven men jeg kan ikke nyde sex eller onani og jeg bliver dybt frustreret over det. Dette går mig enormt meget på og jeg kan ikke slippe behovet for at forstå, hvorfor lige mig. Dette frygter både han og jeg, vil være årsag til at vi må ende det, da det er meget at ligge på ham.
Hjælp.

(Pige, 21 år)


Hej Pige på 21 år

Hvor er jeg glad for du skriver herind og beder om hjælp. For det lyder til, at du er rigtigt nervøs for at depressionen blusser op igen. Og det behøver du selvfølgelig ikke gå alene med. Det er blevet lidt et langt svar, som du får tilbage. Men jeg håber, det vil give mening for dig.

Nogle gange flygter vi 

Jeg kan godt se, at det var en rigtig hård besked, du fik i 2018, da du blev bekræftet i, at du var deprimeret og tidligere er blevet omsorgssvigtet. Det er der ingen børn, der fortjener at vokse op med omsorgssvigt. Og selvom man måske godt ved, at det er det, som er sket, så kan det stadigvæk godt føles som et chok, når der så er nogle, der siger det højt for en. Det åbner måske op for en masse ting, som man helst ville være fri for at tænke på, og som man måske har brugt lang tid på at glemme eller undgå. Derfor synes jeg også, at det giver rigtig god mening, at du følte et behov for at smide alt bag dig og tage til Athen. 

Nogle ville se det som en flugt, andre ville se det som en form for pusterum til at gøre sig klar på at skulle tage tingene ind. Uanset hvad, så er det en helt normal reaktion at have. Vi flygter alle sammen en gang imellem, når det hele bliver for meget – om det så er til Athen, ind i et computerspil eller vi begraver os i arbejde. Det er forskelligt fra person til person, hvordan vi gør det, men vi gør det næsten alle sammen. 

Tog du gode oplevelser med dig hjem? 

Selvom det måske var lidt i desperation at du tog afsted, så håber jeg, at du havde en skøn tur til Athen. Jeg håber, at du tog en masse dejlige minder og oplevelser med dig tilbage, som du kan have hele livet. Livet er ikke sort/hvidt, og ofte giver vores valg os både gode og mindre gode konsekvenser, og der er ikke nogen regel, der siger, at man ikke må have det både godt og skidt på samme tid. Og måske var Athen lige det du havde brug for i det øjeblik? 

Lige nu er det noget rod – men det bliver ikke ved

Du er kommet hjem nu, og det lyder til, at det hele rammer dig med 100 km/timen lige nu. Tankerne om depression, uddannelse, arbejde, det hele bliver et stort rod af bekymringer. Men det skal nok gå. Prøv at holde hovedet højt lidt endnu. Og hey, enhver person i din situation ville synes det hele var super uoverskueligt lige nu. 

Jeg kan ikke fortælle dig, om det er depressionen, der blusser op igen. For det skal du snakke med en læge om, så i sammen kan finde ud af, om det er depression eller noget andet. Men de symptomer, du beskriver, er også nogle, man kan opleve ved depression. Så forsvinder motivationen, og det hele bliver sort og uoverskueligt. Du kan læse endnu mere om depression her, hvis du har lyst. Når man har det så svært, som du har det lige nu, så er ens hjerne heller ikke altid klar til at finde en masse overskud og idéer frem af sig selv. Så har man brug for en hånd. Og der er hjælp at hente, selvom man ikke har råd til en psykolog. Det skal jeg nok skrive mere om. 

Lad være med at gøre noget, du ikke har lyst til 

Hvis du oplever, at sex med din bolleven gør dig frustreret og ikke er behageligt, så tænker jeg, at det kunne være en god idé, hvis du måske tog en pause fra det. Det betyder ikke, at pausen behøver være for evigt, men du skal ikke gøre noget, som du ikke har lyst til. Hvis du har en depression, så kan et symptom godt være, at du ikke har lyst til sex. Det er helt normalt. Men at prøve at tvinge lysten frem, kan nogle gange have den modsatte effekt. Altså at man får endnu mindre lyst i længden, fordi man begynder at forbinde sex med noget ubehageligt og stressende. Så kan tankerne, skylden og vreden kommer til at fylde det hele og gøre oplevelsen endnu værre. Så prøv at se om du kan tage tingene stille og roligt i øjeblikket, og sig fra, hvis du ikke mærker lysten dukker op. Det er helt okay, og det betyder ikke, at lysten ikke nok skal komme igen på et tidspunkt. Måske er det bare ikke lige nu.

Tag til lægen hurtigst muligt 

Mit bedste råd til dig er at tage til lægen hurtigst muligt. Forklar lægen, hvad der sker, fortæl det samme, som du har fortalt mig. Tag eventuelt dit brevkassespørgsmål med, så du ved, at du kommer ind på de samme ting, som du har fortalt mig. Lægen hjælper rigtigt mange mennesker, som sidder i en situation, hvor de ikke aner, hvad de skal gøre. Og lægen har et rigtigt godt indblik i, hvilke muligheder der er for dig for at få hjælp, hvis det er depressionen, som blusser frem igen. Og det behøver ikke nødvendigvis være hos en selvbetalt psykolog. Hvis du fortæller lægen om din økonomiske situation, så er der måske noget andet, som lægen kan henvise dig til. 

Er der nogen i dit netværk, du kan række ud til?

Du skriver ikke så meget om, om du har nogle venner eller andre omkring dig, som du er tryg ved? Det kunne være et familiemedlem, en gammel veninde, en søskende eller måske en helt 3. person, som du snakker med – eller plejede at snakke med, inden du tog til Athen. Hvis der er det, så tænker jeg, at det kunne være en god idé, hvis du tog fat i den person. For du går med rigtigt meget alene lige nu, og det er der ikke nogen, som kan holde til i længden. Så er det en rigtig god idé, at søge støtte hos nogle andre. Og de fleste vil rigtigt gerne hjælpe, hvis man er åben om, hvordan det går. Måske er der en, du tænker på lige nu? 

Ring til Psykinfo

Et andet sted, du kan få hjælp, er ved at ringe til Psykinfo. Psykinfo er en gratis rådgivning for alle, som har brug for hjælp i forbindelse psykisk sygdom. De hjælper f.eks med at finde ud af, hvordan man kan få hjælp, hvis man har det skidt psykisk eller har spørgsmål om psykisk sygdom. Jeg tænker det kunne være oplagt for dig, at prøve at ringe til dem, og snakke med dem om, hvad dine muligheder er. De har et rigtigt godt overblik. Du kan se, hvilken psykinfo, der hører til din region her, men du kan ringe til dem alle sammen, som du har lyst til. 

Få hjælp i Headspace 

Hvis du har lyst til at snakke med nogen, som har tid og overskud, så kan du også tage fat i Headspace. Headspace er en gratis, frivillig ungerådgivning, hvor unge kan komme og snakke og få støtte til det der fylder. Deres frivillige er ikke nødvendigvis psykologer, men de er søde, dygtige, og det kan være en rigtig rar måde, at få hjælp på. Udover det, så har de tit et rigtigt skarpt blik for, hvor man kan få gratis hjælp eller støtte i ens nærområde. Og de er vant til at hjælpe med problemstillinger omkring uddannelse og arbejde også, og har nogle gange ansatte, som er uddannet til netop det. Så jeg kan virkeligt anbefale Headspace. De skal nok gøre det til en rar oplevelse for dig. Du kan finde din nærmeste headspace på deres hjemmeside, eller du kan skrive til dem på chat, hvis det er rarest for dig. 

Jeg håber, at mit svar har sendt dig i en retning, som giver mening for dig. Jeg hepper på dig. Varme tanker herfra. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper