Hej Mindhelper

Jeg er ked af det og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har det dårligt, men ved ikke hvorfor tør ikke at sige det til min forældre for så ville de bare synes jeg er skør. Hele mit liv har jeg lukket mine føelser inde jeg har aldrig talt om det til nogen jøv til mig selv, men det virker ikke. Jeg har nogle få venner som jeg plejer at sige alt til, men ikke længere. Jeg har det lidt svært i skolen og sådan noget kan ikke rigtig koncentrere mig. Ville bare gerne have at det hele går væk af sig selv, men det kommer nok ikke til at ske.
Hvad skal jeg gøre?.

(Pige, 13 år)


Hej Pige på 13 år

Det lyder til, at du går igennem en rigtig svær periode lige nu. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind. For det behøver du ikke gå alene med. 

Du er helt normal 

Det er rigtigt svært at opleve, at man er ked af det og har det dårligt uden at vide hvorfor, eller hvad man kan gøre ved det. Selvom det måske lyder mærkeligt, så er det helt normalt at opleve. Vi har alle sammen de der perioder, hvor det hele bare er sort og trist, og solskinnet ikke rigtigt kommer frem indeni. Så du er helt normal, og det kan sagtens blive bedre igen. Derfor er det også rigtigt sejt at du rækker ud, og fortæller hvordan det går med dig, selvom det er svært. Det er nemlig en super godt første skridt i retning af, at få det bedre igen. Hvis du har lyst kan du også læse vores artikel med gode råd til dem, som er nede i kulkælderen. Der står lidt gode råd til, hvad man selv kan gøre, hvis man er ked af det. 

Når man skal lukke følelserne ud

Du skriver, at du hele dit liv har holdt dine følelser for dig selv. Men samtidigt skriver du også, at du plejede at snakke med dine venner om det, men at du ikke gør det længere. Så jeg kommer til at tænke på, om det mest føles som om, at du altid har holdt følelserne inde, fordi det er sådan lige nu? Og måske kan du så prøve at snakke med dine venner igen, ligesom du plejede at gøre? Det kan nemlig være rigtigt rart at snakke med nogen. Og det kan være med til at gøre det lidt nemmere, end når man går med det helt alene. 

Snak med dine forældre 

Det kan virke rigtigt svært og uoverskueligt at skulle fortælle sine forældre om, hvordan det går. Men det er en rigtig god idé at gøre det alligevel. Jeg tror ikke, at dine forældre kommer til at synes du er skør. For de har sikkert også selv prøvet at have perioder, hvor de var rigtigt kede af det. Og derfor vil de sikkert godt kunne forstå, hvorfor det heller ikke altid er lige nemt at være dig. De fleste forældre vil rigtigt gerne have det af vide, hvis deres børn har det dårligt. For jeg er næsten sikker på, at dine forældre elsker dig rigtigt højt, og det giver dem den bedste mulighed for at hjælpe dig, hvis de ved, hvordan du har det. Du kan læse vores guide til at snakke om svære ting med sine forældre. Der står nemlig nogle rigtigt gode tips, som kan hjælpe dig til, at få tingene sagt. 

Snak med din lærer 

Hvis det nu ikke duer at snakke med dine forældre, så er der måske en lærer eller voken på din skole, som du kan prøve at snakke med. Det kunne være din klasselærer, rektor eller sundhedsplejersken. Selvom skolen måske virker til at være et sted, der mest går ud på matematik og dansk, så er ens lærere også til for at hjælpe en, hvis man har det svært. Og de fleste vil rigtigt gerne hjælpe, hvis de ved, at man har brug for det. Måske er der en voksen på skolen, som du tænker på nu? 

Tag fat i Børnetelefonen 

Hvis du har brug for mere hjælp, eller bare har lyst til at snakke med nogen, som ikke lige kender dig, så kan jeg anbefale Børnetelefonen. Selvom navnet ikke lige viser det, så kan man både ringe, skrive og chatte med de frivillige på Børnetelefonen. De sidder klar til at hjælpe med det, som lige fylder. Og det er så søde og helt vant til at snakke med børn og unge om deres problemer. Dem er du velkomment til at kontakte. 

Jeg håber mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at du snart er ovenpå igen. Varme tanker herfra. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper