Jeg var på efterskole, og det var rigtigt svært. Det er også blevet rigtigt svært, efter jeg er kommet hjem. Og jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg skal gøre.

Hey Ehmm mindhelper? Ved ikke lige hvad jeg skal kalde dig/jer.

Jeg har det svært, og jeg ved ikke om det er depression. Hvis det er kan jeg i hvertfald ikke sige det til mine forældre.. Jeg har været et år på efterskole, hvilket slet ikke var godt. Stoppede kontakten med min mor, prøvede at være en anden på efterskole og prøvede at følge med i tempo til deres kæreste agtige halløjsa. I septemper måned blev alt uoverskueligt græd hver dag, kradsede mig selv i armen, og følte ikke for at bevæge mig. Da det var nytår besluttede jeg mig for at komme videre og prøvede… men efter jeg er kommet hjem, har jeg det på samme måde. Mine forældre kan mærke der er noget ivejen.. og de forstår mig ikke.. mine reaktioner osv. Jeg er på ferie med familien og jeg synes det er for hårdt at besøge folk hele tiden og komme et nyt sted hen og spise, Brød sammen i forgårs da jeg var hjem hos nogen og begyndte bare at græde. Panikkede og ja. (Har problemer med at spise).. og kan ikke klare alt fot meget socialt mere efter jeg blev deprimeret .. Ved ikke om jeg stadig er det. Men har det i hvertfald ikke godt psykisk. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Skal starte på gymnasie efter sommer og det eneste jeg vil er at dø. Hvad Fuck er meningen med at leve? Kan gldt være jeg har en drøm, men .. noget stopper mig i den drøm. Jeg kan ikke engang snakke om kærlighed eller vil have omsorg. Enormt kvalmene. Hver gang nogen snakker om kærester knækker jeg mig uden der kommer noget op. Jeg er en 16 årig pige..

Nogen råd til hvad jeg kan gøre?

(Pige, 16 år)


Kære du

Der er en hel masse svære følelser hos dig lige nu, så jeg kan virkeligt godt forstå, at du synes, det hele er rigtigt svært. Derfor er jeg rigtigt glad for, du har skrevet ind. Det betyder, at du søger hjælp. Og det er første skridt til at få det bedre, så det er så vigtigt. Og super godt gået. 

Først vil jeg lige sige, at jeg har rettet en smule i dit spørgsmål. Det er kun for, at jeg er sikker på, at man ikke kan genkende dig udfra dit spørgsmål.

Det er helt naturligt at reagere på noget svært
Det lyder, som om det var rigtigt svært for dig at være på efterskole. Der foregik vidst en masse ting, som ikke var helt nemt for dig. Og det kan jeg virkeligt godt forstå, at de ikke har været. For det lyder som nogle drønsvære ting, der skete for dig, mens du var af sted på efterskole. Og faktisk er det helt normalt, at man reagerer med at blive rigtigt ked af det, når man har oplevet en masse, der har været rigtigt svært for en. Også selvom alle de svære ting måske faktisk er overstået.

Jeg kan ikke svare på, om det er en depression, du har. Men hvis du har lyst, kan du prøve at læse vores artikel om de typiske tegn på depression. Selvom man kan genkende mange af symptomerne, behøver det ikke være en depression. Men hvis der er meget af det, der lyder genkendeligt for dig, er det et tegn på, at du har det rigtigt svært. Man kan nemlig godt have det drønsvært også uden, at det kan kategoriseres som en depression. Og så er det rigtigt vigtigt at få noget hjælp, så man kan få det bedre igen. For det er nemlig – depression eller ej – muligt at få det godt igen. Faktisk får langt de fleste det heldigvis godt igen.

Et lille råd
Jeg vil prøve at give dig et lille råd, du måske kan bruge. Det er at skrive to positive ting ved dagen ned, lige inden du går i seng. Artiklen jeg har linket til er skrevet om depression. Men tippet kan sagtens bruges, også selvom man ikke har depression. Det er ikke bare sådan lige at finde de positive ting, når man går rundt og har det svært som dig. Det ved jeg godt. Og det heller ikke en mirakelkur, men det kan hjælpe lidt. Fordi det hjælper en med at få øje på, at der faktisk også sker nogle positive ting, selvom man går rundt og har det rigtigt svært. Det behøver virkeligt ikke være nogle store ting. Hvis du er kommet ud af sengen i morges, selvom du egentligt havde lyst til at blive liggende, så skriv det ned. For det er faktisk tit en virkeligt stor sejr i sig selv, når man har det svært.

Snak med dine forældre
Men det allerbedste råd jeg kan give dig, er at snakke med dine forældre. Jeg ved godt, du skriver, at du ikke kan fortælle dine forældre det. Men det er bare det allerbedste, du kan gøre, når du har det så svært. Du har nemlig brug for nogen, du kan støtte dig op af lige nu. Og som kan give dig omsorg og hjælpe dig, når du bliver rigtigt ked af det. Det lyder også, som om det er svært for dig at håndtere omsorg. Og det giver virkeligt god mening, for det kan faktisk være virkeligt svært at rumme, når man har det svært. Men omsorg er lige præcis, hvad du har brug for lige nu. Og du har også bare så meget fortjent at få noget omsorg. For du har det drønsvært lige nu.

Jeg forstår virkeligt godt, at det ikke er nemt for dig at fortælle dine forældre, at du ikke har det godt. Men det er bare så vigtigt, at du ikke går rundt og har det svært helt alene. For selvom det føles svært at sige det, hjælper det faktisk tit at få det sagt højt. Det ville også give dine forældre en mulighed for at forstå, hvorfor du reagerer, som du gør. Jeg tænker nemlig, at det er rigtigt svært for dem at forstå dig, fordi de simpelthen ikke ved, hvor svært du har det. For alle de svære ting, der er inde i dig, kan de ikke se. Men jeg tænker, at hvis de kunne se, hvor ondt du har indeni, så ville de gerne hjælpe dig.

Hvis du bare slet ikke kan få det sagt, kan du prøve at skrive det i et brev til dem. Eller du kan prøve at vise dem dit brevkassespørgsmål. Det kan måske gøre det lidt nemmere, fordi du så ikke skal sige så meget. Og hvis du overhovedet ikke kan snakke med dine forældre, kan du også prøve at tænke over, om der er en anden voksen, du så kan snakke med? For så synes jeg, at du skal prøve at tage fat i vedkommende og fortælle ham eller hende alt det, du lige har skrevet her. Det allervigtigste er nemlig bare, at du får det sagt til en voksen i nærheden af dig.

Dem kan du også tage fat i
Det er vigtigt, at du får snakket med nogen om alle de ting, der er svære for dig lige nu. Og nogle gange er det måske bare nemmere at snakke med nogen, man slet ikke kender. Så findes der heldigvis nogle forskellige steder, du kan gå hen. Dem kan du se i den liste, jeg har lavet herunde. Fælles for alle tilbuddene er, at de er både gratis og anonyme.

  • Livslinien
    Fordi du skriver, at du faktisk bare har lyst til at dø, er det rigtigt vigtigt for mig at gøre dig opmærksom på Livslinien. Det er normalt, at man kan få tanker om at have lyst til at dø, når man har det rigtigt svært. Fordi man virkeligt bare gerne vil have det hele til at holde op med at gøre så ondt. Og det forstår jeg godt, men der er så mange andre muligheder for, at du kan få det godt igen. Derfor er det så vigtigt, at du tager fat i Livslinien, hvis de her tanker om at have lyst til at dø kommer til at fylde for meget. De frivillige rådgivere hos Livslinien er både virkeligt søde og virkeligt dygtige. Og de har snakket med rigtigt mange som dig, der bare har haft lyst til at dø. Så dem kan du trygt tage fat i.
  • LMS
    Fordi du skriver, at du har det svært med at spise, vil jeg gerne gøre dig opmærksom på LMS. De ved nemlig en hel masse om, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med at spise. Så hvis det kommer til at fylde for meget for dig, at du har svært ved at spise, kan du tage fat i LMS. Der er rigtigt mange forskellige muligheder for at komme til at snakke med deres rådgivere. Så du kan vælge den mulighed, der passer dig allerbedst.
  • HeadspaceHeadspace er altid gode at tage fat i, hvis man har det svært og har brug for at snakke med nogen om det. Hos Headspace sidder der en masse søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om det, der er svært for dig. Der er intet, der er for småt og intet, der er for stort. Og de frivillige har snakket med mange forskellige unge, der har det svært. Så mon ikke, de har nogle råd til, hvad du kan gøre?

Snak med lægen
Til sidst synes jeg, at du skal snakke med din læge, hvis det bliver ved med at være så svært for dig. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvor du bedst kan blive hjulpet, så du kan få det godt igen.

Jeg håber virkeligt meget, at mit svar har hjulpet dig. Og så krydser jeg virkeligt bare alt, hvad jeg kan krydse for, at du får hjælp til at få det godt igen. For det kan nemlig godt lade sig gøre. Og jeg tror på, at du også nok skal få det godt igen. 

De allerbedste og allervarmeste hilsner fra en Mindhelper