Hej,
Jeg er en ret normal person, men samtidig føler jeg at der er noget unormalt ved mig og det skammer jeg mig over.
Jeg går ofte tit og tror at jeg sorger andre. Hvis jeg siger et eller andet til en person bliver jeg fortvivlet i frygt om at det jeg sagde til personen var stødende.
Det værste er hvis personen aldrig kan glemme det jeg sagde, og at det kan påvirke personen i en lang periode.
Samtidig ved jeg at personen jo nok ville fortælle mig hvis han eller hun var blevet sorget, men det er jo ikke sikkert at personen fortæller mig det og så tænker jeg jo kun at personen går rundt med tunge følelser på grund af mig. Og det ved jeg jo ikke hvad kan føre til.
Jeg ville så gerne være mere fri til at tale. Inden jeg siger noget tænker jeg det altid igennem i mange omgange om det jeg siger mon virker okay, fornuftigt eller høfligt.
Jeg håber i kan give mig råd til at være mere fri til at være mig selv.
Mig
(Pige, 14 år)
Kære pige på 14 år
Det lyder som om, det faktisk er super hårdt at være dig. Fordi du bruger så meget energi hele tiden på at tænke over, hvad du siger, og hvordan du siger det. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.
Det er ikke unormalt
Når jeg læser dit brev, lyder det som om, du er en vildt omsorgsfuld pige, der bare rigtigt gerne vil behandle folk rundt omkring dig pænt. Og det er jo en mega god egenskab at have, for jeg tænker, at det er med til at gøre, at du er et meget behageligt menneske at være sammen med. Men det lyder også som om, det faktisk slider rigtigt meget på dig at være så omsorgsfuld. Fordi du lægger et slags bånd over dig selv, hvor du hele tiden er opmærksom på, hvad du siger og gør. Og som faktisk gør, at du ikke rigtigt føler, at du kan være dig selv. Og det må bare være mega hårdt at være i.
Men det er faktisk overhovedet ikke unormalt at være bange for, om man kommer til at såre andre. Det har nemlig været mega smart engang. Når man er opmærksom på, om man kommer til at såre andre, så kan man nemlig også gøre noget ved det, hvis man nu er kommet til at gøre nogen ked af det. På den måde kan man lidt hele tiden sørge for, at folk omkring en bliver ved med at kunne lide en. Og det var ret vigtigt engang, for hvis ikke folk kunne det, så risikerede man at blive smidt ud af gruppen. Og det var mega farligt, for hvis man gik alene rundt på savannen, var der en meget større risiko for at blive spist af en bjørn. Så vi er faktisk udviklede til hele tiden at være opmærksom på, hvordan det vi gør, påvirker de andre mennesker omkring os.
Hvad er det værste, der kan ske?
Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, hvad det værste der kan ske, hvis du kommer til at såre en anden er? Det er selvfølgeligt aldrig særligt sjovt, når man kommer til at gøre andre kede af det. Og det er jo heller ikke noget, man skal stræbe efter at gøre. Men for det meste kan man løse det ved at snakke med den anden person om det og sige undskyld, hvis man har fået sagt noget, der ikke var så heldigt. Og så har den anden person som regel lykkeligt glemt det igen ugen efter. Det er for det meste kun, hvis man med vilje er virkeligt grov overfor et andet menneske, at de kan huske ens kommentarer flere år efter. Men det lyder jo overhovedet ikke som om, du kunne finde på at sige noget virkeligt grovt til en anden med vilje.
Derfor tænker jeg, det måske kunne være hjælpsomt for dig at undersøge de bekymringer, du har om, hvad der kan ske, hvis du sårer andre mennesker. Hvis der er et eller andet, man er lidt bange for, så har ens hjerne det nemlig med at komme op med en helt masse worst-case-scenarier, som for det meste aldrig nogensinde bliver til virkelighed. Derfor hjælper det tit at skrive bekymringen ned og så undersøge den lidt. Hvad er det egentligt, den siger? Hvor sandsynligt er det, det kommer til at ske? Og så videre. På den måde kan man nemlig få nuanceret bekymringen lidt. Og så bliver det tit lidt nemmere at give slip på den. Du kan læse mere om teknikken i den artikel, jeg har linket til i begyndelsen af det her afsnit. Og husk, at hvis det er svært for dig at gøre alene, så er det helt okay at spørge nogle andre om hjælp.
Snak med dine veninder
Jeg kommer til at tænke på, om du har nogle veninder, du kan snakke med om det her? Det ville nemlig være rigtigt god idé at gøre det, hvis du ikke allerede har gjort det. Når man snakker med nogen om de ting, man selv går og kæmper med, så får man nemlig mulighed for at høre deres tanker om det. Så ved at snakke med dine veninder om det, kan du høre deres tanker om, om du nogensinde har såret dem. Og hvordan det ville påvirke dem, hvis du på et tidspunkt fik sagt en enkelt uheldig ting. Og jeg tænker, at du vil finde ud af, at en enkelt uheldig kommentar slet ikke påvirker folk lige så meget, som dine bekymringer tror, den gør. Det kan også være, at der er nogle af dine veninde, der faktisk kan genkende den her følelse, du går rundt med? Hvis der er det, kunne det måske også være rart at få at vide, at du faktisk ikke er den eneste.
Snak med dine forældre
Det er helt vildt hårdt for dig at gå rundt og være så bange for, om du kommer til at såre andre. Derfor synes jeg også, det ville være en mega god idé, hvis du snakkede med dine forældre om det. Når noget fylder virkeligt meget for en og faktisk er virkeligt svært for en, så er det nemlig vigtigt, at man ikke går alene med det. Så skal man have snakket med nogen om det, så man kan få noget hjælp og støtte til at finde ud af, hvordan man kan få det godt igen.
Du kan altid tage fat i Headspace
Hvis det er nemmere for dig at snakke med nogen, som ikke kender dig, så kan du også altid tage fat i Headspace. Hos Headspace kan man nemlig altid komme ind og snakke med en frivillig rådgiver, hvis der er noget, man har brug for at snakke om. Der er ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om hos Headspace, så alle er velkomne. De frivillige rådgivere i Headspace er både super søde og super dygtige. Og så kan man være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil være det, så dem kan du trygt tage fat i.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, at du går rundt og kæmper med den her frygt for at komme til at såre andre. Sådan så du kan finde ud af, hvordan du kan føle, at du bliver mere fri til at være dig selv.
De bedste hilsner fra en Mindhelper