Jeg føler mig trist og tom inden i. Og jeg har mistet interessen for de ting, jeg plejede at kunne lide. Nu er jeg i tvivl om, om det er en depression.

Kære brevkasse.

Jeg har gået rundt med, hvad jeg førhen egentlig ikke ville kalde en depression, men nu er jeg ikke sikker på, om det er depression. Jeg har bare været trist de sidste 3 år på gymnasiet, men jeg tror det er gået hen og blevet en depression. Jeg har ikke lyst til noget som helst, ting som jeg før elskede at bruge timer på, bliver jeg træt af bare at tænke på. Jeg er blevet træt af mennesker, til sådan en græd at jeg får stress anfald når jeg tænker på fremtiden og hvad jeg skal efter gym. Jeg har altid ikke været særlig glad for menneskekontakt, men der er blevet værre med tiden. Jeg har søgt på en uddannelse, men droppet den fordi jeg skulle til samtale og søge praktikplads før jeg kunne blive optaget. Det påvirker altså meget min hverdag og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er tom indeni og har opgivet at prøve på noget. At skulle tale med en psykolog var jeg aldrig glad for og det også derfor jeg skriver her. Men ville ønske at jeg blev ved med at tale med min psykolog som jeg blev henvist til i folkeskolen. Jeg droppet at gå til psykolog dengang, fordi jeg følte det ikke hjalp alligevel, men dette valg fortryder jeg nu. Folk omkring mig tror jeg har det godt og er glad hvor det i virkligheden slet ikke er sådan. Min depression og træthed af menneskekontakt og livet påvirker meget min uddannelse. Efter jeg droppet den uddannelse som jeg havde søgt på, står jeg nu igen tilbage med ingenting. Jeg valgte uddannelsen til at starte med, netop fordi jeg tænkte at den krævede så lidt menneskekontakt som muligt! Og jeg ved godt at næsten ingen uddannelse eller jobs kan være helt fri for menneskekontakt, men jeg kan ikke gøre for det. Jeg er alt for træt til at møde og snakke med mennesker og har tit bare ønsker om at alt bare skal slutte nu og her, så jeg ikke behøver at tænke mere på det og bekymrer mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

M.v.h. Anonym 20 årig pige.

(Pige, 20 år)

Kære anonyme 20-årige pige

Det lyder ikke, som om du har det særligt nemt for tiden. Så jeg er rigtigt glad for, du skriver herind. Det betyder, at du rækker ud efter hjælp. Og det er et rigtigt vigtigt skridt i retning af at få det bedre. Så det er super flot. Og virkeligt vigtigt.

Det har stået på længe nu
Du beskriver, at du oplever at føle dig trist og tom indeni. Det er rigtigt svære følelser at gå rundt i. Men det er også helt normale følelser at have. Rigtigt mange oplever at gå rundt og føle sig trist og tom nogen gange. Men det lyder, som om du har gået rundt med de følelser ret længe nu. Så det giver rigtigt god mening, at du synes, at det er svært at være i.

For nogen kan tristheden og tomheden komme til at fylde så meget, at det bliver til en depression. De oplever måske, at alting lige pludseligt er blevet så gråt og trist, at der ikke rigtigt er noget, der giver mening længere. De føler sig trætte og kan ikke rigtigt overskue noget. Og så mister de glæden ved de ting, der plejede at gøre dem glade. Lidt ligesom du beskriver. Jeg kan ikke svare dig på, om du har en depression. Men hvis du har lyst, kan du læse mere om typiske tegn på depression. Heldigvis er det også sådan, at det er muligt at få det godt igen, selvom tristheden og tomheden har udviklet sig til en depression. Med den rigtige hjælp og støtte bliver langt de fleste glade igen. Så selvom det er rigtigt hårdt at være i nu. Og det kan jeg virkeligt godt forstå. Så kan det godt blive bedre, selvom det måske ikke føles sådan lige nu.

Er du indadvendt?
Du skriver, at du aldrig har været særligt glad for menneskekontakt. Og du skriver også, at det er blevet værre med tiden. Er det kommet i takt med den her tristhed, tomhed og træthed? Særligt trætheden kan nemlig godt gøre det endnu sværere at skulle være i kontakt med mennesker. Simpelthen fordi menneskekontakt faktisk bare kræver rigtigt meget energi. Man skal lytte til den person, man snakker med. Man skal holde øje med kropssprog. Og man skal finde på noget at svare tilbage. Det er rigtigt mange ting at skulle gøre på en gang. Så det ville give rigtigt god mening, hvis du oplever, at trætheden gør det endnu sværere at kunne magte menneskekontakt. Men jeg kommer også til at tænke på, om du har overvejet, om du bare er indadvendt? Altså, at du simpelthen ikke har brug for super meget menneskekontakt. Og at du har brug for samle energi alene, efter du har været sammen med andre mennesker? Det er helt okay, og sådan er der faktisk mange mennesker, der har det. Hvis det er noget, du kan genkende, har vi en artikel, hvor du kan læse mere om at være indadvendt. 

Snak med nogen om det
Du skriver, at folk omkring dig tror, du er glad. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du har snakket med dem om, at du ikke har det godt? Det kan nemlig være rigtigt svært for folk omkring dig at vide, at du ikke har det godt. For svære tanker og følelser kan ikke ses, fordi det er noget, vi går rundt med inde i os selv. Derfor er det mit allerbedste råd til dig at få snakket med nogen. Så jeg tænker på, om du har en voksen, du er tryg ved at snakke med? Det kan være dine forældre, men det kan også være en lærer oppe i skolen. For hvis du fortæller, at du i virkeligheden har det rigtigt svært lige nu. Så ved folk omkring dig, at du har brug for støtte til de svære tanker og følelser, du går rundt med. Og så skal du ikke gå rundt med dem alene.

Du kan tage fat i Headspace
Jeg tænker, at det er rigtigt vigtigt, at du får snakket med nogen. Og måske er det lettere for dig at snakke med nogen, som du ikke kender. Nogen som ikke er en del af dit liv hele tiden. Så kan du tage fat i Headspace. Her kan du møde op fysisk og snakke med en frivillig ungerådgiver. Men du kan også chatte, hvis du hellere vil det. Headspace er et helt anonymt tilbud, og de frivillige er vant til at snakke med unge, der har mange forskellige problemer. Så det er et trygt og rart rum at dele sine tanker og følelser i.

Tag fat i Livslinien
Du skriver, at du tit bare ønsker, at det hele skal slutte. Derfor vil jeg rigtigt gerne gøre dig opmærksom på Livslinien. Dem kan du tage fat i, hvis de tanker lige pludseligt kommer til at fylde for meget. Hos Livslinien kan du være helt anonym. Og der sidder frivillige, som er vant til at snakke med folk, som ønsker, at det hele skal slutte. Så dem kan du også roligt tage fat i.

Kontakt din læge
Du skriver også, at du har fortrudt, du stoppede til psykolog i folkeskolen. Hvis du tænker, du gerne vil starte til psykolog igen, kan du godt komme til det. Men så skal du have fat i din læge, og fortælle ham eller hende, hvordan du har det. Derefter vil din læge så vurdere, om du skal henvises til en psykolog. Eller om der måske er noget andet hjælp, der er mere relevant for dig. Måske er det lidt svært at finde ud af, hvad du skal sige til lægen? Så kan du kigge på vores råd til at snakke med lægen. 

Jeg håber meget, at mit svar har kunnet hjælpe dig lidt. Og så krydser jeg fingre for, at du får det bedre. For du fortjener virkeligt at få det godt, så du ikke skal gå og kæmpe med tristhed og tomhed hele tiden.

De allervarmeste og allerbedste hilsner fra en Mindhelper